Har lige ryddet to kælderrum, finjusteret med metaldetektoren og opdaget følgende:
I det første rum er gulvet i perfekt stand uden revner, og der er heller ikke nogen afløb i pladen. I det andet rum ses der en lille længdegående revne, som i ca. 80 % følger den samme retning, som afløbsstammen ser ud til at gå (tjekket på rørets retning fra væggen + sporet med metaldetektor frem til husets "hjertevæg", hvor ledningen så går skråt under dørtrinnet ind til garagen).
Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvad revnedannelsen i afløbets retning indikerer, blot sætningsrevner rundt om røret, eller er det rusten fra røret, der forårsager revnen i gulvet.
Overvejer at bore et par prøvehuller for at forsøge at finde ud af pladens tykkelse og hvad underlaget består af.
I det første rum er gulvet i perfekt stand uden revner, og der er heller ikke nogen afløb i pladen. I det andet rum ses der en lille længdegående revne, som i ca. 80 % følger den samme retning, som afløbsstammen ser ud til at gå (tjekket på rørets retning fra væggen + sporet med metaldetektor frem til husets "hjertevæg", hvor ledningen så går skråt under dørtrinnet ind til garagen).
Spørgsmålet i denne sammenhæng er, hvad revnedannelsen i afløbets retning indikerer, blot sætningsrevner rundt om røret, eller er det rusten fra røret, der forårsager revnen i gulvet.
Overvejer at bore et par prøvehuller for at forsøge at finde ud af pladens tykkelse og hvad underlaget består af.
Vores gulv havde også revner, før jeg fjernede det. De var i samme længderetning som afløbsrøret men ca. 1 meter tættere på midten af gulvet. Forklaringen, jeg fik fra nogen, var, at det var væggene, der havde sat sig, men ikke gulvet, da det er støbt på bagefter.
Det forklarer jo heller ikke, hvorfor gulvet var godt i dit andet rum. Formen på rummene og størrelsen på gulvarealet spiller nok også ind.
Det forklarer jo heller ikke, hvorfor gulvet var godt i dit andet rum. Formen på rummene og størrelsen på gulvarealet spiller nok også ind.
Efter at have gennemgået kælderen og også målt radongasserne, hælder jeg stærkt mod følgende tiltag, kom gerne med synspunkter på dette:
1: "Kirurgisk" indgreb - kloak.
Skær og bil op betongulvet kun der, hvor kloakledningen går, genlæg materiale som granitskærver/nyt grov singel-nye kloakrør/brønde m.m som isoleres og så genstøbning+slibning.
2: Fræs op eventuelle revner i kældergulvet og rundt om husvæggens indersider og forsegl med epoxy samt slib ned, derefter gulvmaling "som ånder" type silikat.
3: Hultagning 100mm på 2 steder i gulvet til ventilationsrør, som tilsluttes ventilator der så fører radonholdig luft direkte udenfor hus, tilsluttes også til "gulvplaton" – se punkt 4. Også eksisterende dræning udenfor fixes med sugende ventilator. Derefter tætning af al indkommende kanalisering til hus.
4: I to kælderrum lægger jeg nok "gulvplaton" med noget enklere "klikgulv" ovenpå for komfortens skyld (varme findes gennem vægelement-undgår gulvvarme). I vaskekælder fræser jeg den gamle maling bort og lægger klinker direkte på gulv med store fuger for at slippe eventuel fugt igennem.
1: "Kirurgisk" indgreb - kloak.
Skær og bil op betongulvet kun der, hvor kloakledningen går, genlæg materiale som granitskærver/nyt grov singel-nye kloakrør/brønde m.m som isoleres og så genstøbning+slibning.
2: Fræs op eventuelle revner i kældergulvet og rundt om husvæggens indersider og forsegl med epoxy samt slib ned, derefter gulvmaling "som ånder" type silikat.
3: Hultagning 100mm på 2 steder i gulvet til ventilationsrør, som tilsluttes ventilator der så fører radonholdig luft direkte udenfor hus, tilsluttes også til "gulvplaton" – se punkt 4. Også eksisterende dræning udenfor fixes med sugende ventilator. Derefter tætning af al indkommende kanalisering til hus.
4: I to kælderrum lægger jeg nok "gulvplaton" med noget enklere "klikgulv" ovenpå for komfortens skyld (varme findes gennem vægelement-undgår gulvvarme). I vaskekælder fræser jeg den gamle maling bort og lægger klinker direkte på gulv med store fuger for at slippe eventuel fugt igennem.
Nogle supplerende detaljer til tidligere svar:
Punkt 2 -epoxy:
I følge oplysninger skal visse epoxy være "elastiske", men ellers kan jeg fræse en sprække op og trykke silikone ned, derefter lægge lidt gulvfuge eller cement ovenpå og slibe, målet er at holde radongasserne væk.
Punkt 3-radon.
Spørgsmålet er om jordradon fra grundfjeld i granit under bundpladen + kraftig tilførsel fra rørgraven i gaden som også skal tætnes. Har tidligere lagt 2 stk drænrør og singlet ovenpå langs husets 2 lange sider. Eventuelt kunne man tilslutte ventilator til disse 2 og derefter som ekstra "tryk" i stedet trykke indendørsluft under pladen (såkaldt luftkuddeteknik) med 1 stk borehul på 100mm, men så opstår spørgsmålet hvor meget kondens der vil blive genereret og hvor det så kan kravle op.
Punkt 4 -fugt.
Bundpladen er fugtig om sommeren på grund af kondens, nu om vinteren er den tør, fugten kommer nedefra og går opad ind i huset + kondens om sommeren når fugtig varm luft i stedet afsætter mod gulvet. Gulvet har en meget stor køleeffekt, sidste sommer da vi havde +32 i skyggen var der 19+ i kælderen (så længe vinduerne var lukkede) Hvis jeg lægger klinker mener eksperterne, at jeg skal have en vis afstand mellem fliserne, så fugten kan vandre uden at "sætte sig fast" et sted. Sætter man et stykke plast/tape på gulvet om sommeren, er det løst efter et par timer, om vinteren er der ingen problemer. Bundpladen ligger mod grus /sprængsten som ligger direkte mod granitbjerget.
Punkt 2 -epoxy:
I følge oplysninger skal visse epoxy være "elastiske", men ellers kan jeg fræse en sprække op og trykke silikone ned, derefter lægge lidt gulvfuge eller cement ovenpå og slibe, målet er at holde radongasserne væk.
Punkt 3-radon.
Spørgsmålet er om jordradon fra grundfjeld i granit under bundpladen + kraftig tilførsel fra rørgraven i gaden som også skal tætnes. Har tidligere lagt 2 stk drænrør og singlet ovenpå langs husets 2 lange sider. Eventuelt kunne man tilslutte ventilator til disse 2 og derefter som ekstra "tryk" i stedet trykke indendørsluft under pladen (såkaldt luftkuddeteknik) med 1 stk borehul på 100mm, men så opstår spørgsmålet hvor meget kondens der vil blive genereret og hvor det så kan kravle op.
Punkt 4 -fugt.
Bundpladen er fugtig om sommeren på grund af kondens, nu om vinteren er den tør, fugten kommer nedefra og går opad ind i huset + kondens om sommeren når fugtig varm luft i stedet afsætter mod gulvet. Gulvet har en meget stor køleeffekt, sidste sommer da vi havde +32 i skyggen var der 19+ i kælderen (så længe vinduerne var lukkede) Hvis jeg lægger klinker mener eksperterne, at jeg skal have en vis afstand mellem fliserne, så fugten kan vandre uden at "sætte sig fast" et sted. Sætter man et stykke plast/tape på gulvet om sommeren, er det løst efter et par timer, om vinteren er der ingen problemer. Bundpladen ligger mod grus /sprængsten som ligger direkte mod granitbjerget.
Hvorfor tænkte jeg ikke på det, bore et hul og stikke et termometer ned er super smart.
Da jeg har en bunke kombinerede termometre/fugtighedsmålere, vil jeg tage sensorerne løs, lodde en forlængerkabel på og sænke dem ned i borehullerne, så jeg kan både aflæse fugt og temperatur + radonniveauer under "pladen". Derefter har jeg en "naturlig" åbning ved inspektionslugen, så jeg kan prøve at køre en ventilator og se, hvad der sker, konen kommer ikke til at se mig denne weekend heller...
Må se, om nogen andre kan give råd om evt. klinker på kældergulvet, eller om man skal droppe denne idé og prøve et andet alternativ.
Da jeg har en bunke kombinerede termometre/fugtighedsmålere, vil jeg tage sensorerne løs, lodde en forlængerkabel på og sænke dem ned i borehullerne, så jeg kan både aflæse fugt og temperatur + radonniveauer under "pladen". Derefter har jeg en "naturlig" åbning ved inspektionslugen, så jeg kan prøve at køre en ventilator og se, hvad der sker, konen kommer ikke til at se mig denne weekend heller...
Må se, om nogen andre kan give råd om evt. klinker på kældergulvet, eller om man skal droppe denne idé og prøve et andet alternativ.
Bergo- eller Hestraplattan måske :-/
http://www.alltombostad.se/produkter/6/47/61332/
http://www.flooring.se/se/bergoplattan.asp
http://www.siltex.se/hestraplattan.html
for trætrall er vel ikke at tænke på
http://www.alltombostad.se/produkter/6/47/61332/
http://www.flooring.se/se/bergoplattan.asp
http://www.siltex.se/hestraplattan.html
for trætrall er vel ikke at tænke på
Hej mor, det var et stykke tid siden.
Jo, vi har allerede Bergo et sted, men konen klager over alt det skidt, som støvsugeren ikke tager, som havner inde i pladerne.
Trætralle, er det den dér ting fra Swedbergs med halvt teak-halvt typ Bergo som koster en formue ??, ellers er jeg interesseret.
Jo, vi har allerede Bergo et sted, men konen klager over alt det skidt, som støvsugeren ikke tager, som havner inde i pladerne.
Trætralle, er det den dér ting fra Swedbergs med halvt teak-halvt typ Bergo som koster en formue ??, ellers er jeg interesseret.
Klinker er mit 1. valg, men det afhænger af, at gulvet skal kunne "ånde"., eller findes der en slags porøs sten, der kan bruges i denne sammenhæng?
Hverken klinker, fliseklæb eller fugemasse er tætte.
Min hustru arbejder hos en større byggevirksomhed, og en af deres skarpeste projektører anbefaler klinker på kældergulv (uden tætningslag). Selvom vi mangler isolering, tror jeg, at grundideen er den samme.
Vores plade er desuden ret tør, da der er meget sprængsten under.
Hvis man har en meget fugtig plade, burde man måske tænke anderledes, selvom jeg ikke umiddelbart ser nogen større grund til det.
Min hustru arbejder hos en større byggevirksomhed, og en af deres skarpeste projektører anbefaler klinker på kældergulv (uden tætningslag). Selvom vi mangler isolering, tror jeg, at grundideen er den samme.
Vores plade er desuden ret tør, da der er meget sprængsten under.
Hvis man har en meget fugtig plade, burde man måske tænke anderledes, selvom jeg ikke umiddelbart ser nogen større grund til det.