Kan man se, hvordan en gammel bundplade er støbt?
Jeg har et hus bygget i 1933, som står på granitgrund i skråning (hele området er rent bjerg), husets kælder er i form af et rektangel, og midt i dette "rektangel" går 1 bærende væg (muret mursten), som går parallelt med "rektanglets langsiden". Ved 3 døråbninger kan man se en revne, som går parallelt i væggens retning og stemmer overens med den bærende vægs ydre mål.
Hvad jeg har brug for at vide er, om bundpladen blev støbt efter, at granitgrunden var rejst og om den bærende midtervæg da blev muret op på bundpladen, eller om ydervægge samt bærende væg blev lavet først, og om bundpladen derefter blev støbt i.
Er der nogen, der kender til gammel 30'er byggeteknik?
Jeg har et hus bygget i 1933, som står på granitgrund i skråning (hele området er rent bjerg), husets kælder er i form af et rektangel, og midt i dette "rektangel" går 1 bærende væg (muret mursten), som går parallelt med "rektanglets langsiden". Ved 3 døråbninger kan man se en revne, som går parallelt i væggens retning og stemmer overens med den bærende vægs ydre mål.
Hvad jeg har brug for at vide er, om bundpladen blev støbt efter, at granitgrunden var rejst og om den bærende midtervæg da blev muret op på bundpladen, eller om ydervægge samt bærende væg blev lavet først, og om bundpladen derefter blev støbt i.
Er der nogen, der kender til gammel 30'er byggeteknik?
Troligen er det du ser i kælderen bare et støbt gulv!
Med den beskrivning du giver af huset "granitgrund..." tror jeg at man har været forsigtig med anv af cement (=beton).. Dyrt på den tid!
Med den beskrivning du giver af huset "granitgrund..." tror jeg at man har været forsigtig med anv af cement (=beton).. Dyrt på den tid!
Hmmmm...?
Stemmer mine mistanker så, at selve gulvet blev støbt efter, at ydervægge og bærende midtervæg (af tegl) var rejst? I garagen er bundpladen cirka 50 cm tyk med sprængsten, som er løs under, når jeg kigger ned i inspektionsskakten rundt om afløbet (lugen er 60 x 40 cm), afløbet ligger der under bundpladen mod sprængstenen.
Stemmer mine mistanker så, at selve gulvet blev støbt efter, at ydervægge og bærende midtervæg (af tegl) var rejst? I garagen er bundpladen cirka 50 cm tyk med sprængsten, som er løs under, når jeg kigger ned i inspektionsskakten rundt om afløbet (lugen er 60 x 40 cm), afløbet ligger der under bundpladen mod sprængstenen.
ja, dine mistanker stemmer nok. Hvad jeg forstår, så var det ret almindeligt, at man rejste selve husets ydervægge samt hjertevæg først og støbte gulvet i kælderen bagefter.
Byggeren har beskrevet vores hus ret godt (bygget 1936-37 i Sthlm). Kagen i kælderen slår man i stykker med en hammer. Der er bestemt visse steder, hvor det er hårdere og tykkere, men ofte er det mellem 1-3 cm tykt, og meget sparsten under.
Køb en rekylfri gummiklubbe på Jula og prøv at slå. Det kan næsten være sjovt, for i visse tilfælde har det underliggende lag sunket en smule, så du har luft direkte under pladen.
SWEHJO på forummet har en skøn bog fra 40'erne, hvor man beskriver netop ovennævnte byggeteknik. Har du held, så offentliggør han måske lidt billeder....
Byggeren har beskrevet vores hus ret godt (bygget 1936-37 i Sthlm). Kagen i kælderen slår man i stykker med en hammer. Der er bestemt visse steder, hvor det er hårdere og tykkere, men ofte er det mellem 1-3 cm tykt, og meget sparsten under.
Køb en rekylfri gummiklubbe på Jula og prøv at slå. Det kan næsten være sjovt, for i visse tilfælde har det underliggende lag sunket en smule, så du har luft direkte under pladen.
SWEHJO på forummet har en skøn bog fra 40'erne, hvor man beskriver netop ovennævnte byggeteknik. Har du held, så offentliggør han måske lidt billeder....
Bliver endnu mere usikker nu.
Ved at f.eks. trappen udenfor huset blev støbt efter princippet "procentning" hvor man smed en masse sprængsten i med lidt beton ovenpå. Men tykkelsen på 50 cm beton ved rensebrønden i garagen tyder på "bunkerstøbning" af bundpladen. Huset er bygget på solide materialer, alle håndværkere bander over det seje træværk, som er mindst 30 mm tykt, harpiksrigt, så bajonetsavene slides op, bjælkerne er 4 x 9 tommer, bærende planker er på 2 x 2 tommer osv., kældergulvet har vi ikke kastet os over endnu, men det er i "ny stand" trods 70 år gammelt, den eneste ulempe er, at det er ret koldt om sommeren, så det bliver sjaskvådt af kondens.
Ved at f.eks. trappen udenfor huset blev støbt efter princippet "procentning" hvor man smed en masse sprængsten i med lidt beton ovenpå. Men tykkelsen på 50 cm beton ved rensebrønden i garagen tyder på "bunkerstøbning" af bundpladen. Huset er bygget på solide materialer, alle håndværkere bander over det seje træværk, som er mindst 30 mm tykt, harpiksrigt, så bajonetsavene slides op, bjælkerne er 4 x 9 tommer, bærende planker er på 2 x 2 tommer osv., kældergulvet har vi ikke kastet os over endnu, men det er i "ny stand" trods 70 år gammelt, den eneste ulempe er, at det er ret koldt om sommeren, så det bliver sjaskvådt af kondens.
TN-Funkis! Tykkelsen ved rensbrønden behøver ikke overhovedet at betyde det, du tror. I mit 30’er-hus i Stockholm har jeg også en renselem i jern (med en rensebrønd under) i kældergulvet, og der ser det ud, som om pladen er ekstremt tyk. Men lad dig ikke narre af det. I mit tilfælde var det kun lige omkring renselemmen, at det var så tykt. Man havde simpelthen støbt en lille "kasse" lige omkring renselemmen. På de steder, hvor jeg har boret i kældergulvet andre steder, var det mellem 3 og 10 cm tykt. Jeg tror, man lagde afløbsrørene ned, fyldte med sten og så støbte man tyndt ovenpå. Eftersom man ville have en rensebrønd, fyldte man ikke med sten lige omkring denne, og dermed ser det ud, som om støbningen er meget tykkere rundt omkring. Rigtig sikker er man dog ikke, før man går i gang med borehammeren... Jeg har flere rum tilbage at bore op og bekymrer mig selv over tykkelsen nogle gange. Mest bekymrer jeg mig dog over, at hele huset skal falde sammen, når man borer kældergulvet op...
Aha, eftersom flere her har bilat op kældergulv i 30'ernes huse, fandtes der armeringsjern hos jer eller var det bare "påslænget beton"?
Årsagen til spørgsmålet er, at jeg forsøgte at spore gamle støbejernskloakrør med en metaldetektor, men den hylede i princippet overalt på gulvet. I mangel af en god kloaktegning ( originalet stemmer ikke med virkeligheden), er der nogle tips til, hvordan man kan spore kloakrør, når der forekommer armeringsjern?
Årsagen til spørgsmålet er, at jeg forsøgte at spore gamle støbejernskloakrør med en metaldetektor, men den hylede i princippet overalt på gulvet. I mangel af en god kloaktegning ( originalet stemmer ikke med virkeligheden), er der nogle tips til, hvordan man kan spore kloakrør, når der forekommer armeringsjern?
Armerings-vahettereförnåt-jern? Nä nä, stål ser også ud til at have været en luksusvare i 30'erne. Til gengæld var nok eternit billigt ;D
Stenhårde Stockholmsberg 1 millimeter under betonen:
http://www.fasting65.se/byggdagbok/dagboken/maj/kallare_500/IMG_0952.jpg
...men oftest var det ler og sparsten:
http://www.fasting65.se/byggdagbok/dagboken/maj/kallare_500/IMG_0944.jpg
Stenhårde Stockholmsberg 1 millimeter under betonen:
http://www.fasting65.se/byggdagbok/dagboken/maj/kallare_500/IMG_0952.jpg
...men oftest var det ler og sparsten:
http://www.fasting65.se/byggdagbok/dagboken/maj/kallare_500/IMG_0944.jpg
Og jeg slutter mig til Synpunkters og Fasting65s kommentarer, som også er i overensstemmelse med den bog fra 30-40'erne, som jeg har. Grav ud der, hvor huset skal stå, byg kældervægge, støb kasse omkring den kommende rensebrønd til kloakken, læg kloakken ind og støb derefter gulvet. Hvis jeg ikke husker forkert, er der heller ikke armering med i kældergulvsbeskrivelsen i den bog. Og jeg har det ikke i mit hus fra 36 (som bliver brudt op lige nu)...
Tror jeg skal aflægge besøg på vores bibliotek (som ikke er lukket endnu .....).
Swehjo:s bog er højinteressant, må man spørge om forfatteren, forlag og udgivelsesår?
En anden ting som slår mig når I arbejder så det ryger, hvilke "nye" materialer bruger I når I erstatter det gamle? Det er jo ret let at tage noget "moderne" material, som så ikke passer sammen med 30'ernes konstruktion, tænker da på alle tråde om ny isolering hvor det er let at få forskellige fugtproblemer med mere.
Swehjo:s bog er højinteressant, må man spørge om forfatteren, forlag og udgivelsesår?
En anden ting som slår mig når I arbejder så det ryger, hvilke "nye" materialer bruger I når I erstatter det gamle? Det er jo ret let at tage noget "moderne" material, som så ikke passer sammen med 30'ernes konstruktion, tænker da på alle tråde om ny isolering hvor det er let at få forskellige fugtproblemer med mere.
Vi lagde kloakrørene i en grusbund, som vi derefter støbte igen. Ikke noget fancy. Havde ikke energi, tid, eller lyst til at ombygge kælderen efter moderne principper med isolering, dræning, armering, gulvvarme og gudvejhvad.
Her er endnu en i klubben med tynd bundplade uden armering! Huset bygget i -39. Der var et lag finbeton øverst ca. 5 cm, derefter en grovbeton blandet med diverse sten ca. 10-15 cm. Under det var der ler (gammel søbund).
Da jeg genfyldte, forsøgte jeg at følge alle kunstens regler med fiberdug, drænlag af grus, isolation og beton. Har ikke bemærket nogen fugtvandring endnu, men det skyldes nok, at gulvvarmen ikke er tilsluttet endnu... (Jeg har et rum tilbage at gøre i foråret.)
Da jeg genfyldte, forsøgte jeg at følge alle kunstens regler med fiberdug, drænlag af grus, isolation og beton. Har ikke bemærket nogen fugtvandring endnu, men det skyldes nok, at gulvvarmen ikke er tilsluttet endnu... (Jeg har et rum tilbage at gøre i foråret.)
"Småhusbyggeri gennem eget arbejde, Gør-det-selv-bog for villabyggere, Instruktionsbog samlet af Stockholms stads Fastighetskontors Småstugebyrå"
Trykkeår er 1963 men billederne, tekniske løsninger og arbejdsbeskrivelser dufter betydeligt mere af 30'erne, så det må være et nytryk...
Nej, intet ISBN-nummer :
Trykkeår er 1963 men billederne, tekniske løsninger og arbejdsbeskrivelser dufter betydeligt mere af 30'erne, så det må være et nytryk...
Nej, intet ISBN-nummer :
Må bare lige indskyde og sige, at i mit hus fra -50 gik det hurtigere for det meste at køre med spett end med boremaskine, da maskinen mest lavede støv, mens med spettet kunne man bryde større områder løs. Ca. 3 cm støbning på stenknus. Og mine afløbsrør er af beton og ikke støbejern. Støbejern er der i stående ledninger.
Hvad er fordele / ulemper ved kun at bryde gulvet de steder, hvor afløbet går?
(stor kælder = meget grus og problemerne med at opbevare alle tingene)
Der findes også noget såkaldt "relining" (man trækker en type epoxyslange ind i det gamle afløb, som derefter pumpes op under højt tryk, -skal ifølge oplysninger holde i 50 år til...?)
(stor kælder = meget grus og problemerne med at opbevare alle tingene)
Der findes også noget såkaldt "relining" (man trækker en type epoxyslange ind i det gamle afløb, som derefter pumpes op under højt tryk, -skal ifølge oplysninger holde i 50 år til...?)