Det ser da ud som plankevæg som du var inde på justus,
Plankevæg - flere tapetlag - treetex - gipsplade
Ret almindelig kombination
Plankevæg - flere tapetlag - treetex - gipsplade
Ret almindelig kombination
Tak for alle svar. Var på Bauhaus i går for at forsøge at købe længere skrue, men de havde 80mm som længst, hvilket er det jeg allerede har. Tror I 4,5x90mm vil være nok til disse konsoller?
https://www.hornbach.se/shop/DURI-Konsol-Hjuvik-furu-180x180/7693006/artikel-detaljer.html
https://www.hornbach.se/shop/DURI-Konsol-Hjuvik-furu-180x180/7693006/artikel-detaljer.html
50 mm plank i 1920? Snarere 3-tommerplank i så fald. Men det ser jo heller ikke ud til at være tilfældet her.J justusandersson sagde:
Uden at have set selve huset synes jeg ikke, at den der plantegning ser helt original ud heller ikke.
Mit vilde gæt, baseret på tegningen, er at originalhuset er det, som i dag er Spisestue, Køkken, Stue samt delen med trappen.
Det ser på tegningen ud som om Badeværelse, Entré, Alrum samt Soveværelse er tilføjet senere.
I det tilfælde burde den gulmarkede væg på tegningen være en bærende væg og burde være af plank medmindre huset i øvrigt er et murstenshus, for så burde det være en murstensinder-væg, men det ser det jo bestemt ikke ud til at være med tanke på, hvor tynd væggen er.
Mit gæt er, at den der væg er blevet bygget om gennem årene og måske er blevet reglat op og fyldt med letbeton eller en anden meget mærkelig løsning.
Det nemmeste er at banke på væggen, så plejer man at kunne høre, i hvilken retning det går. Er det rigtig stumt, så er det jo en eller anden form for mursten/cementhistorie. Bliver der lidt resonans i lyden, så er det med størst sandsynlighed plank det meste af væggen.
Det er desuden helt værdiløst, når ejer efter ejer udvider vægge med lag efter lag. Til sidst er det nærmest bogstaveligt talt tonsvis af ekstra materiale på væggene, som overhovedet ikke hører hjemme der.
Skal det gøres rigtigt, er det bedste at rive ned til planket eller i det mindste til nærmeste fornuftige underlag, som eksempelvis det der kommer direkte efter plank og gammel papir med tapet, og det plejer at være treetex. Derefter på med renoveringstapet, og så får man en god lydisolering indvendigt. Treetex absorberer lydbølgerne i stedet for at sende dem tilbage i rummet som eksempelvis gips gør, hårdt som det er.
Planket bag treetexen gør så, at man kan skrue hvad som helst op uden at være bange for, at det falder ned.
Skal det gøres rigtigt, er det bedste at rive ned til planket eller i det mindste til nærmeste fornuftige underlag, som eksempelvis det der kommer direkte efter plank og gammel papir med tapet, og det plejer at være treetex. Derefter på med renoveringstapet, og så får man en god lydisolering indvendigt. Treetex absorberer lydbølgerne i stedet for at sende dem tilbage i rummet som eksempelvis gips gør, hårdt som det er.
Planket bag treetexen gør så, at man kan skrue hvad som helst op uden at være bange for, at det falder ned.
Bor i et hus bygget 1925, og det er som sagt 3-tommer planker i væggene med rørmåtte og puds udenpå. Selve pudslaget er et antal centimeter tykt, og hvis man desuden har slået gips/tretex udenpå, så bliver det jo endnu længere ind.
Jeg har brugt fremgangsmåden at slå i en søm der, hvor jeg tænker at hænge noget op. Slå indtil du møder ordentlig modstand (træplanken) men slå ikke sømmet så hårdt, at du ikke kan trække det ud nemt med hammeren eller en tang. Når det først har nået planken, kan du måle på sømmet, hvor langt ind du har til planken.
Jeg har brugt fremgangsmåden at slå i en søm der, hvor jeg tænker at hænge noget op. Slå indtil du møder ordentlig modstand (træplanken) men slå ikke sømmet så hårdt, at du ikke kan trække det ud nemt med hammeren eller en tang. Når det først har nået planken, kan du måle på sømmet, hvor langt ind du har til planken.
Tag til en rigtig byggemarked og du kan få skruer op til 150mm. Med Justus' fremragende redegørelse ville jeg i hvert fald skrue 80mm + konsoltykkelse. I har næppe tv-beslag der bygger 35mm? Det plejer jo at være stål på 2mm ...
Hvad jeg ved var de første plankestammehuse opført med 3" spånede planker (indtil omkring 1940, derefter også der 2") i de bærende ydervægge, mens indervægge, hjertevægge og andre opstrammende vægge var i 2" af samme slags. Men jeg har taget fejl før,
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Min erfaring er, at det er svært at formulere entydige regler for forekomst af forskellige planktjocklekar. Jeg tror, at byggnadsår, husstørrelse og område (by eller landsbygd) er vigtige variable. Når det gælder forskellen mellem inder- og ydervægges tykhed har jeg også svært ved at se nogen systematik. Lige så almindeligt som at indvendige vægge er af totoms plank og ydervæggene af tretoms, er det at man har brugt samme tykhed hele vejen. I virkeligheden tror jeg, at manglen på systematik er det, der bedst karakteriserer plankehuse.
Det passer jo, at det som regel var 3" i både yder- og indervægge omkring århundredeskiftet frem til ca. slutningen af 1930'erne. Disse kunne både være liggende og stående, men hvis jeg har forstået det rigtigt, var det mest stående i slutningen af denne periode. Siden omkring 1940'erne brugte man 2" planker både som yder- og indervægge. Praksis kun stående, hvis jeg har forstået det rigtigt.Huddingebo sagde:
Der findes så selvfølgelig undtagelser.
Hvorfor man i øvrigt havde liggende 3" planker før i tiden, i stedet for kun stående, ved jeg ikke rigtigt. Men der er sikkert også en god forklaring på det. Liggende planker er jo en meget mere usikker konstruktion egentlig end stående. Jo, det bliver mere stabilt sidelæns, men de kræfter, der belaster huset i den længde, kan ikke sammenlignes med tyngdebelastningen, som jo er konstant på grund af tyngdelovene.
Af alle huse fra 20-40'erne (10-15 stk.) jeg har været i af forskellige årsager eller har revet i, har det passet helt og holdent.
3" i bærende ydervægge, 2" i alle indvendige vægge frem til ca. 1940.
Altid stående spontede og ofte blandede bredder, ikke sjældent skarvet på længden lidt pö om pö. Mit hus f.eks. er fra 1946 og har stående spontede 2" vægge i hele huset, i alle originalvægge.
Min vens hus fra 1929 har 3" i ydervægge.
Men jeg skal påpege, at alle disse huse er i Uppland og omegn.
På landet er det meget mere spredt.
Mine slægtninges hus i Dalarna fra 20'erne har alle mulige tænkelige konstruktioner: plankestimer, stolpestammer med savsmuld imellem osv.
3" i bærende ydervægge, 2" i alle indvendige vægge frem til ca. 1940.
Altid stående spontede og ofte blandede bredder, ikke sjældent skarvet på længden lidt pö om pö. Mit hus f.eks. er fra 1946 og har stående spontede 2" vægge i hele huset, i alle originalvægge.
Min vens hus fra 1929 har 3" i ydervægge.
Men jeg skal påpege, at alle disse huse er i Uppland og omegn.
På landet er det meget mere spredt.
Mine slægtninges hus i Dalarna fra 20'erne har alle mulige tænkelige konstruktioner: plankestimer, stolpestammer med savsmuld imellem osv.
Indervægge af 2"? Oj. Ja det er sikkert forskelligt i forskellige dele af landet da. De fleste huse jeg har set fra den tid har haft 3" indervægge også, præcis som ydervæggene. Også her i blandede bredder, nogle gange sammensatte, alle kun noterede og med løs fer.
2" planken fra 1940 og frem havde både not og fer da jo, så der var ingen løse fer. Men det kunne sikkert også forekomme. 2" med kun noter og løs fer har jeg dog set i ældre 10'er-huse og 20'er-huse osv., men da kun til tyndere opdeling som indbyggede garderober osv. Dvs. som garderobestamme og sådant der. Intet bærende og intet rumadskillende. Men da fandtes det sikkert også på sine steder i landet da som du skriver.
Oj, ja der tog han nok lidt hvad der var ved håndenE eal sagde:
