Hvilken stålbjælke skal jeg have?

[Sigge Paulsson]

Hej

I mit træhus fra 1910 er der blevet lavet et hul i ydervæggen og lavet en tilbygning. Ingen bjælke har erstattet den bærende væg. Hullet er i stueetagen i et to-etagers hus.

Gulvstrukturen på overetagen samt ydervæg for overetagen med ydertag hviler på konstruktionen. Åbningen er ca. 370 cm.

Laveste bygge-højde er prioritet.

Taknemmelig for hjælp. Fortæl hvis I har brug for flere oplysninger.

Sigge

 

[justusandersson]

At det ikke er kollapset, skyldes sandsynligvis, at plankstammen i ydervæggen fungerer som en skivekonstruktion, men det er ikke en sund løsning.

For at kunne beregne det kræves følgende oplysninger:
1. Tykkelsen på ydervæggens plankstamme, 3 tommer er mest almindelig på det tidspunkt. Det er vel stående pløjet planke?
2. En målsat sektion af huset, hvor mellemloftets opbygning fremgår samt tagkonstruktion og taghældning.
3. Sted, så man kan beregne snezone.

 

[Sigge Paulsson]

Att det inte rasat beror nog på att plankstommen i ytterväggen fungerar som en skivkonstruktion, men det är ingen sund lösning.

För att man skall kunna räkna på det behövs följande uppgifter:
1 Tjocklek på ytterväggens plankstomme, 3 tum är vanligast vid den tidpunkten. Det är väl stående spontad plank?
2 En måttsatt sektion på huset, där mellanbjälklagets uppbyggnad framgår liksom takkonstruktion och taklutning.
3 Ort, så man kan räkna ut snözon.

1. Ytterväggen består av 3 tum ståendespontat.
2.

Den upptagna hålet är vid pilen.
Mellanbjälklagret 2" 11" cc60.
Rummets innertak består av råspont och kommer att beläggas med gips.
Golvet på våningen ovanför har spånskiva och laminatgolv.
Takets lutning är 20 grader och är beklätt med betongpannor.
3. Södertälje
/Sigge

 

[justusandersson]

God skitse med alle relevante oplysninger. Eftersom der findes et liv også uden for Byggahus, beder jeg om at vende tilbage i morgen.

 

[justusandersson]

Når jeg summerer alle laster, sne, ydertag, loftbjælkelag, ydervæg, mellembjælkelag samt altan, får jeg det til 19,5 kN/m, dvs ca 2000 kg/m. Hvis man går ud fra, at den største acceptable nedbøjning er 12 mm (svarer til 1/300 af spændvidden), kan jeg kun finde to stålalternativer, som er tilstrækkeligt smalle til at være egnede. Dels en IPE 200 (bredde 100, højde 200), dels en kvadratisk bjælke VKR 100x180 med 10 mm godstykkelse. Et alternativ i limtræ er 115x315. Med en stålpris på 25 kr/kg inkl. moms koster en IPE 200 godt 2000 kr, en VKR 100x180 3700 kr og limtræet ca. 1300 kr (jeg regner med 10 000 kr/m3). Limtræet har den fordel, at du slipper for at brandsikre det, plus at det er lidt enklere at håndtere sammen med øvrige vægdele.

 

[Sigge Paulsson]

Når jeg summerer alle laster, sne, ydertag, loftbjælkelag, ydervæg, mellem-bjælkelag samt altan, får jeg det til 19,5 kN/m, dvs ca. 2000 kg/m. Hvis man går ud fra, at den største acceptable nedbøjning er 12 mm (svarer til 1/300 af spændvidden), kan jeg kun finde to stålalternativer, der er tilstrækkeligt smalle til at være egnede. Dels en IPE 200 (bredde 100 højde 200), dels en firkantet bjælke VKR 100x180 med 10 mm godstykkelse. Et alternativ i limtræ er 115x315. Med en stålpris på 25 kr/kg inkl. moms koster en IPE 200 godt 2000 kr, en VKR 100x180 3700 kr og limtræet ca. 1300 kr (jeg regner med 10 000 kr/m3). Limtræet har den fordel, at du undgår at skulle brandsikre det, plus at det er lidt enklere at håndtere sammen med øvrige vægdele.

Stort tak for hjælpen!