Det ser ud som en aflastningsbjælke. Du ser, at der findes en slags grov bjælkesko fastgjort på siden af bjælken. Svært at sige mere end det ud fra billedet.
 
  • Synes
13th Marine og 2 andre
  • Laddar…
Nu har jeg fikset lidt bedre billeder. Det er frygteligt koldt på loftet, så jeg var lidt hurtig oppe sidste gang 😊
Tak for svar! Hvis jeg forstår det rigtigt, så hænger loftsbjælkelag/underkant på spær i beslagene, som sidder på bjælken?
Det, som jeg synes er lidt mærkeligt, er, at bjælken ikke rigtig tydeligt hviler på noget, den ligger uden for skorstenen og ved siden af væggen nedenunder. Væggen går ved den røde streg. Der må sidde noget fast i skorstenen under bjælken, som den hviler på?
 
  • Loft med synlige træbjælker, mur med rød streg og gulvplanker.
  • Murværk med træbjælke understøttet af metalbeslag, omgivet af murbrokker og træstykker på et loft.
  • Billede af tagspær på loft med to metalbeslag fastgjort på en træbjælke, værende diskuteret omkring bjælkens stabilitet og placering.
Det mest sandsynlige er, at en eller to tværgående gulvbjælker går fra ydervæg til skorstenen og har brug for en bærende støtte inde ved skorstenen. Dvs. den synlige bjælke hviler på de tilstødende gulvbjælker og bærer dem, der "svæver i luften" inde ved skorstenen.
I ældre huse kunne skorstenen være bærende for bjælkelaget, men det er ikke tilladt længere på grund af brandrisikoen.

Hvis bjælken har mange år på bagen, er det sandsynligvis ikke et problem, men udtagningerne nærmest på billedet har jo betydeligt svækket bjælken. Så længe det er ubrugt koldloft, er det stort set kun bjælkelagets egenvægt + midlertidig personlast, når man går der, som den skal bære. Skal loftet indrettes, skal bjælken måske forstærkes.
 
  • Synes
Amatörtorparen
  • Laddar…
Åh, jeg havde misset, at der var kommet et svar! Tak, så forstår jeg.
Ja, nogen har jo hakket godt i den, kan jo undre hvorfor, men det får jeg aldrig svar på 😄
 
Et opfølgende spørgsmål! Har fjernet en væg, der går fra murstokken og hen til gavlen, som ses på billederne. Tanken var at sætte en cirka tilsvarende bjælke som den på billedet fra ydervæggen til murstokken og fastgøre bjælkelaget i den, så vi undgår at have en overligger, der kommer ned fra taget og ser kedelig ud. Tanken er også at støtte op i enderne med regler samt fastgøre med bjælkesko eller lignende i ydervæggen. Fra murstokken går der en smule ud, der er en sten bred og 30-40 cm lang, som det kan hvile på i den ende. Der er ikke tale om en særlig lang strækning, cirka 2,5 m. Hvad tror I om det?
 
A Amatörtorparen sagde:
Oj, jeg havde overset, at der var kommet et svar! Tak, nu forstår jeg.
Ja nogen har jo hakket ordentligt i den, kan jo undre hvorfor, men det får jeg nok aldrig svar på 😄
Nu kom jeg i tanke om, hvorfor der er taget ud af bjælken. Stigen til loftet havner deri, når man slår lemmen op, antager at den skal lidt ned for at lemmen kan lukkes.
 

Bedste svar

A Amatörtorparen sagde:
Et opfølgende spørgsmål! Jeg har fjernet en væg, der går fra skorstensmuren til gavlen som ses på billederne. Tanken var at sætte en bjælke, der ligner den på billedet, fra ydervæggen til skorstensmuren og fastgøre bjælkelaget til den, så vi slipper for en aflastning, der kommer ned fra taget og ser kedelig ud. Planen er også at støtte op i enderne med stolper samt at fastgøre med bjælkesko eller lignende i ydervæggen. Fra skorstensmuren går der en lille udbygning, der er en sten bred og 30-40 cm lang, som den kan hvile på i den ende. Det er ikke en meget lang strækning, ca. 2,5 m.
Hvad tænker I om det?
Principielt afhænger dimensionen/bæreevnen for en aflastningsbjælke/bjælke af den last, den skal bære. En første generel tommelfingerregel bør vel være, at en bærende bjælke/bjælke bør være mindst i samme dimension som de stolper den skal hjælpe, og normalt grovere end det. Herefter afhænger det af spændvidden for bjælken. Jo større spændvidde jo mere robust bjælke. 2,5 m er ikke så lang en spændvidde, men antagelig skal den så bære mindst to tagbjælker? Hvor meget last de bærer afhænger igen af hvor lang spændvidde de har.
Hvis det er et gammelt hus, så er tagbjælkerne måske 5x6" og har en spændvidde på 5-6 m? Bjælkelaget er antagelig ikke så tungt, så et gæt er, at en bjælke på måske 5x8" fungerer.
Bemærk, at dette kun er grove gæt. Alt afhænger af dit hus forudsætninger. Og naturligvis er det også afgørende, at understøttelserne kan klare lasten og dens konstruktion ned til jorden.
Det er sådan noget, man har brug for konstruktører til, som på stedet kan se alle relevante præcise forudsætninger og derefter ud fra det beregne, hvad der kræves.
 
  • Synes
Amatörtorparen
  • Laddar…
Nu har vi lavet afvekslingen på loftet! I den bedste af verdener ville vi selvfølgelig have hyret en konstruktør, men det er ikke aktuelt for os lige nu.
Det blev to stykker 45*220, det matcher ikke helt med det ræsonnement som @Oldboy fører i indlægget herover, men vi har tyndere bjælker, så jeg tror, det virker alligevel. Enderne hviler dels oven på ydervæggen, ydervæggen er smallere på loftet, så det kunne vi stille på, samt på en regel, vi har sat på væggen nedenunder. På den anden side er der en muret ting, der går ud fra skorstenen, 1 sten bred og ca. 30 cm dyb, som den indirekte hviler på. Der er en bjælke imellem.
Jeg begyndte med at hænge op med sømbånd, men syntes ikke, det kunne strammes tilstrækkeligt, så det blev til beslag også.
Tak så meget for hjælpen!
 
  • En træbjælke med perforeret metalbånd til fastgørelse, omringet af savsmuld. Bjælken er forbundet med beslag til forstærkning.
  • Træbjælker på loftet med savsmuld omkring, understøttet af beslag og vægstruktur.
  • Synes
Oldboy
  • Laddar…
A Amatörtorparen sagde:
Jeg begyndte med at hænge op med sømbånd, men syntes ikke det var muligt at stramme nok op, så det blev også beslag.
Sømbånd er uduelige til at hænge andet op end ventilationsrør. De knækker for ingenting, så solide beslag er et must.

Forudsætter at reglerne er sammenhæftet/spikret/skruet/limet. Det øger brudstyrken med et groft sammenhængende træstykke sammenlignet med to ikke-sammenkoblede tynde regler, selvom det i teorien ikke gør nogen forskel. (Det skyldes, at træ er et naturmateriale med defekter såsom for eksempel knaster, der reducerer bæreevnen. Jo grovere træværk, desto mindre påvirkning på bæreevnen har en grov knast, da der er mere sundt træ omkring).
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.