Jeg var inde på noget lignende for et stykke tid siden, her er nogle billeder af en metode
http://www.tangberget.blogspot.com/ (bandtäckning)
Nu har jeg skiftet til etplans, da det tilladte byggeareal er øget...
http://www.tangberget.blogspot.com/ (bandtäckning)
Nu har jeg skiftet til etplans, da det tilladte byggeareal er øget...
Der findes over tid ingen 100% sikker måde at bygge en sådan altan på. Dels fordi materialer slides, dels fordi bygningen 'lever' med alderen. Det kan holde tæt i både 20 og 25 år, men så begynder sniglækken, før husejeren opdager, at det ikke længere er tæt.Mikael_L sagde:
Man har gennem tiderne forsøgt at finde materialer og byggemetoder, der kan klare horisontal tæthed. Ingen har endnu lykkedes, selvom mange har troet sig tæt på løsningen. Utætheden kommer før eller siden. Nogle gange endda ret hurtigt.
Der findes løsninger med pap, gummimembran, plade og andre materialer. Byggesystemer af typen built-up med btg. i kombination med disse osv.
Den eneste måde at være nogenlunde sikker på er at hælde underlaget og bygge i to separate lag. Den nederste lavthældende for vandafledningens skyld med mulighed for fornyelse af overdækningen. Den øverste horisontalt, helst demonterbar. Men gør man hældningen for flad (3-4 grader), som overdækningsmaterialet tillader, er der i princippet vand på taget at regne med. Det kræver betydeligt mere for at undgå at sne, dagsmeje, påfrysning osv. skal sabotere overdækningsmaterialet (trænge ind i samlinger og løfte). Hældning (>10 grader) er i nærheden af at komme op på et nogenlunde sikkert niveau. Men modtryk fra vind kan i flere tilfælde skabe problemer alligevel. Især når altanen ligger med en side mod en vertikal overflade (og jeg kender ingen altan, der ikke har sådan en).
En anden mulighed er at bygge med naturmaterialer, der suger det våde op. Der findes flere eksempler på, at sådanne løsninger har haft større succes end de tekniske. Blandt andet er det gamle kedelhus på Augustenborgområdet (+ flere huse i området) i Malmö omlagt med sedumtag. Og en grøn belægning på altanen er måske ikke så tosset at træde på?
_________________
Byggaren
Et sådan der torvtag med græs på virker jo ret sjovt. Så behøver jeg ikke snedkerere noget trals at gå på heller, græs mellem tæerne er dejligt. Så hvis vi anskaffer kaniner, så er det bare at lade dem gå ud på altanen, når de er sultne.imported_Byggaren sagde:
Nej, der ligger måske noget i snakken om risikokonstruktion.
Angående det snailman sendte, så er det jo en lavhældende plåttäckning, og den kaster jeg mig næppe ud i selv, uden at måtte tage en blikkenslager ind. Da bliver antageligvis omkostningen større end hvis jeg i stedet bygger en overetage på den nedre del og så udenfor denne sætter en helt fritstående balkon (dvs. intet hus nedenunder).
Hvis jeg kan få fat i en tilstrækkelig stor plade, så der ikke bliver nogen samlinger overhovedet. Tror I så, at det bliver et projekt, som en ikke blikkenslagerkyndig (har kun arbejdet lidt med bilplader) kan gå i land med.
Og ville en hel plade også mindske risikoen for fremtidige problemer tro ...
... genialen spekulerer, eller hvordan det nu var ...
Ikke engang sømsvejset rustfri plade holder i al evighed.
At finde så stor en plade i ét enkelt stykke bliver nok svært. Rullerne plejer at være op til en meter brede som max. Du må nok regne med en pladearbejder i.a.f.
_____________
Byggeren
At finde så stor en plade i ét enkelt stykke bliver nok svært. Rullerne plejer at være op til en meter brede som max. Du må nok regne med en pladearbejder i.a.f.
_____________
Byggeren
Jeg tror jeg skal forsøge at undgå altan over boligområde da.
Men nu har jeg fået et nyt spørgsmål...
Hvis man har et pulpettag, hvis øvre side tilslutter mod en højere bygningsdel. Hvordan gør man med ventilationen af luftspalten? Er det sådanne der skimmelstoppers som tilslutter ud under metaltaget der gælder da?
Fungerer det godt i så fald, selvom metaltaget tilslutter ret tæt mod væggen ovenfor.
Og hvad hvis det er et båndfalsede tag, der ligger helt tæt mod råsponten!?
edit: jeg lægger et billede op som belyser det jeg mener.
Men nu har jeg fået et nyt spørgsmål...
Hvis man har et pulpettag, hvis øvre side tilslutter mod en højere bygningsdel. Hvordan gør man med ventilationen af luftspalten? Er det sådanne der skimmelstoppers som tilslutter ud under metaltaget der gælder da?
Fungerer det godt i så fald, selvom metaltaget tilslutter ret tæt mod væggen ovenfor.
Og hvad hvis det er et båndfalsede tag, der ligger helt tæt mod råsponten!?
edit: jeg lægger et billede op som belyser det jeg mener.
Jeg vil vende tilbage til det oprindelige spørgsmål om spændvidde, gulvbjælkelag og bæreevne.
Jeg skal bygge en overetage på vores eksisterende etplanshus. Gulvbjælkelaget på overetagen kommer til at spænde over en længde på 9 meter, og i stueetagen vil jeg sætte bærende vægge og jernbjælker op (14-18 cm H-bjælker), men for at minimere antallet af jernbjælker vil jeg vide den maksimale afstand mellem understøtningerne, dvs. spændvidden.
Kan et normalt belastet gulv med bjælker på 220 mm klare en spændvidde på 4,5 m? Har hørt, at nogle husleverandører går op til 4,2 med c/c 60.
Er det tilstrækkeligt med en H-bjælke på 18 cm høj som støtte. Limtræbjælker optager jo så utroligt meget plads i loftet. Jeg vil ikke lave indfældninger i bjælkelaget. For besværligt!
Byggetegningerne er tilgængelige på http://hem.fyristorg.com/warnby/bostad/
Ifølge en tråd, som jeg startede tidligere, lader det til, at Træguiden ikke kan lide dette. Uden tvivl, som jeg forstår Træguiden, bør en gulvbjælke ikke være længere end 7 meter. http://www.byggahus.se/forum/byggma...-max-spaennvidd-pa-gulvbjaelkelag-220-mm.html
I så fald tænker jeg, at jeg lægger en længde på 5 meter fra den ene side og en fra den anden side og så sømmer jeg dem sammen parallelt. C/c-afstanden bliver jo stadig 60 cm, men på den ene halvdel af huset forskydes den lidt til siden. Det burde vel kunne lade sig gøre? Har lavet en lille skitse af, hvad jeg mener.
Jeg skal bygge en overetage på vores eksisterende etplanshus. Gulvbjælkelaget på overetagen kommer til at spænde over en længde på 9 meter, og i stueetagen vil jeg sætte bærende vægge og jernbjælker op (14-18 cm H-bjælker), men for at minimere antallet af jernbjælker vil jeg vide den maksimale afstand mellem understøtningerne, dvs. spændvidden.
Kan et normalt belastet gulv med bjælker på 220 mm klare en spændvidde på 4,5 m? Har hørt, at nogle husleverandører går op til 4,2 med c/c 60.
Er det tilstrækkeligt med en H-bjælke på 18 cm høj som støtte. Limtræbjælker optager jo så utroligt meget plads i loftet. Jeg vil ikke lave indfældninger i bjælkelaget. For besværligt!
Byggetegningerne er tilgængelige på http://hem.fyristorg.com/warnby/bostad/
Ifølge en tråd, som jeg startede tidligere, lader det til, at Træguiden ikke kan lide dette. Uden tvivl, som jeg forstår Træguiden, bør en gulvbjælke ikke være længere end 7 meter. http://www.byggahus.se/forum/byggma...-max-spaennvidd-pa-gulvbjaelkelag-220-mm.html
I så fald tænker jeg, at jeg lægger en længde på 5 meter fra den ene side og en fra den anden side og så sømmer jeg dem sammen parallelt. C/c-afstanden bliver jo stadig 60 cm, men på den ene halvdel af huset forskydes den lidt til siden. Det burde vel kunne lade sig gøre? Har lavet en lille skitse af, hvad jeg mener.
Hvis vi regner med 100 kg/kvm i jævnt fordelt last (nyttelast) + egenvægt og bevægelig last af en person i farligste lastposition (midt imellem understøtningerne) med et cc på 600 mellem bjælkerne og tager højde for, at det er langtidsdeformationen, der endeligt bestemmer dimensionen, så er 45x220 mere end rigeligt til dette. (Så må tagkonstruktionen ikke på nogen måde belaste bjælkelaget.)
Det kræves et bøjewmodstand (Wx) på ca. 285 cm^3 for lasten (=> 45x195 i træværkskvalitet K24) + et hak opad for langtidsdeformationen, og så lander vi nøjagtigt på en 45x220 i træværkskvalitet K24.
Ved at sømme dem sammen over midterstøtten (som du viser), får du desuden ekstra stivhed i bjælkelaget (afhængigt af hvordan sømningen sker). Overlappet bliver dog ikke mere end en halv meter p.b.s., og det er for kort til at gøre den rette virkning. Bjælkeenderne skal trækkes frem til det punkt, hvor støttemomentet skifter fortegn, og det er cirka 1,5 m fra midterstøtten p.b.s. Altså skulle bjælkerne være 6,5 meter lange for at få den fulde effekt af overlapsamlingen. Så kan bjælkelaget beregnes som kontinuerligt understøttet på tre støttepunkter, hvor støttemomentet bliver dimensionerende.
Hvilke HE-bjælker der så kræves for at bære bjælkelaget afhænger af den største spændvidde og muligheden for midterstøtte. Mål på bjælkenes længde fra indersiden af væg til indersiden af væg, mål på husbredden fra indersiden af ydervæg til indersiden af ydervæg, mål på placeringen af eventuel midterstøtte kræves. Det er ingen umulighed at lægge en bjælke op, som ikke nødvendigvis behøver være en HE-profil (det kan også være en kvadratisk eller rektangulær hulprofil af typen VKR, KKR eller RHS). Det der dog kræves, er at denne profil bliver brandbeskyttende beklædt, da al bæreevne i jernet forsvinder allerede ved +620C. Da er det lettere at lime gipsplader på en hulprofil end at beklæde en HE-profil.
Dernæst skal lasten fra bjælken/bjælkerne håndteres og videreføres til jorden. Hvordan ser underlaget ud, som de skal stå på? Tåler det punktlasten (som kan beregnes i flere ton)?
Kom tilbage med flere detaljer, så skal jeg se, hvad der er nødvendigt. Vis også hvordan du har tænkt dig, at tagkonstruktionen skal udføres.
________________
Byggeren
Det kræves et bøjewmodstand (Wx) på ca. 285 cm^3 for lasten (=> 45x195 i træværkskvalitet K24) + et hak opad for langtidsdeformationen, og så lander vi nøjagtigt på en 45x220 i træværkskvalitet K24.
Ved at sømme dem sammen over midterstøtten (som du viser), får du desuden ekstra stivhed i bjælkelaget (afhængigt af hvordan sømningen sker). Overlappet bliver dog ikke mere end en halv meter p.b.s., og det er for kort til at gøre den rette virkning. Bjælkeenderne skal trækkes frem til det punkt, hvor støttemomentet skifter fortegn, og det er cirka 1,5 m fra midterstøtten p.b.s. Altså skulle bjælkerne være 6,5 meter lange for at få den fulde effekt af overlapsamlingen. Så kan bjælkelaget beregnes som kontinuerligt understøttet på tre støttepunkter, hvor støttemomentet bliver dimensionerende.
Hvilke HE-bjælker der så kræves for at bære bjælkelaget afhænger af den største spændvidde og muligheden for midterstøtte. Mål på bjælkenes længde fra indersiden af væg til indersiden af væg, mål på husbredden fra indersiden af ydervæg til indersiden af ydervæg, mål på placeringen af eventuel midterstøtte kræves. Det er ingen umulighed at lægge en bjælke op, som ikke nødvendigvis behøver være en HE-profil (det kan også være en kvadratisk eller rektangulær hulprofil af typen VKR, KKR eller RHS). Det der dog kræves, er at denne profil bliver brandbeskyttende beklædt, da al bæreevne i jernet forsvinder allerede ved +620C. Da er det lettere at lime gipsplader på en hulprofil end at beklæde en HE-profil.
Dernæst skal lasten fra bjælken/bjælkerne håndteres og videreføres til jorden. Hvordan ser underlaget ud, som de skal stå på? Tåler det punktlasten (som kan beregnes i flere ton)?
Kom tilbage med flere detaljer, så skal jeg se, hvad der er nødvendigt. Vis også hvordan du har tænkt dig, at tagkonstruktionen skal udføres.
________________
Byggeren
Hej Byggeren!
Tak for svarene.
Taget skal være et pulttag med spær, der ligger den anden vej, dvs. med anlæg på ydervæggene. Spændvidden er 7 meter, og hældningen er 6 grader. Ville gerne undvære bærende vægge der. Bruger hellere rigtig tykke Kerto eller limtræsbjælker. Dimension? Papptag? Plade?
Punkterne for støttebenene til jernbjælkerne har jeg ikke tænkt på. Det var jo klogt sagt. Skal undersøge dette. I dag er der murede kældervægge, der står på klippe de fleste steder.
mvh
marcus
Tak for svarene.
Taget skal være et pulttag med spær, der ligger den anden vej, dvs. med anlæg på ydervæggene. Spændvidden er 7 meter, og hældningen er 6 grader. Ville gerne undvære bærende vægge der. Bruger hellere rigtig tykke Kerto eller limtræsbjælker. Dimension? Papptag? Plade?
Punkterne for støttebenene til jernbjælkerne har jeg ikke tænkt på. Det var jo klogt sagt. Skal undersøge dette. I dag er der murede kældervægge, der står på klippe de fleste steder.
mvh
marcus
Ja det der ser godt ud.macaroni sagde:
Man får jo også fordel af, at solens opvarmning af facaden skaber en naturlig konvektion.