Hvis man skal bygge løsvirke, så er denne væg måske ikke så passende.
Mikael_L Er du seriøs angående sømpladerne? Hænger ikke rigtig med på, hvad :s betyder.. Lol

Sent from my GT-I9100 using Tapatalk
 
  • Synes
henrikbergman86
  • Laddar…
Mikael_L
Calle&Lisa sagde:
Mikael_L Är du seriös angående spikblecken?
Selvfølgelig. Jeg ved ikke rigtig, hvad dimensionen på bleckene er. Men lad os sige, at de har tværsnittet 1,5x60mm og vægsektionen er 40cm tyk. Så trækker 6 st stålbleck varme gennem væggen - u-værdi 40cm stål = 50/0,4 meter = 125 u-værdi 40 cm træ = 0,14/0,4 = 0,35 Og varmeeffekt gennem stålet. P=125*(0,0015*0,06*6) = 0,0675 W/°K

Og en træregel 45x400mm 2,5 meter lang P=0,35*(0,045*2,5) = 0,0394 W/°K

Så hvis Villa varm skiftede til massivtræreglar i stedet for den besværlige konstruktion med svage reglar + cellplast + spikbleck så ville deres ydervægge få lavere u-værdi.
 
Mikael_L sagde:
Men jeg hænger stadig på syllens bredde, placering og last/kraft mod plade hvis man sætter en sådan smal stamme yderst.
Med supergrund og ALBA-balk kan det gå godt, men med almindelige L-elementer må det jo gå galt.
Kombinationen af at huset er lille og let, mine betonelementer havde mere beton længere ude og at det indre regelværk også optager last, gjorde at det ikke var noget problem for mig.

Vil man bygge større og tungere huse, må man finde ud af noget, en speciel syll eller en anden type betonelement måske.
 
Suhagg sagde:
Hvordan sætter man plast uden klammehuller? Du skriver fast i loft og gulv men bliver det ikke meget svært at få den til at blive på plads?

Den indre stamme fæster du den på nogen måde i ydre regelstammen eller hvordan gør man for at den skal blive stabil og god?
Jo, man må klamme nogle steder. Men det er svært, det er den store ulempe ved denne type væg. Der er noget udviklingspotentiale, så at sige.

Det indre regelværk er stabilt nok i sig selv, men på steder hvor jeg syntes det var kritisk, som ved vinduer, satte jeg små afstandsstykker og fastgjorde indre og ydre reglerne med krydsfinerbrikker.
 
Begynder at nærme mig at træffe en beslutning.

Har jongleret idéer frem og tilbage, og Mikaels traditionelle og gode væg tiltrækker mest lige nu.

panel
28x70
udgips
liggende 45 + 45 mm MU
stående 195 + 195mm MU
ÅB plast
liggende 45 + 45 MU + el-rør og evt. vandrør.
OSB
Gips.

Jeg bilder mig ind, at en endnu bedre væg ikke rigtig er motiveret. Tror jeg lægger de penge på bedre døre og vinduer i så fald. Kommer til at have en plade på jorden med gulvvarme, og endnu mere væg ville gøre, at jeg næppe kan have varmen på :P
 
andersmc sagde:
Jo, man får klamre på nogle steder. Men det er svært, det er den store ulempe ved denne type vej. Der er en del udviklingspotentiale, så at sige.

Det indre regelsæt er solidt nok i sig selv, men på steder hvor jeg synes det var kritisk, som ved vinduer, satte jeg små afstandsstykker og fastgjorde de indre og ydre regler med krydsfinerplader
Antager at tape alle samlinger gør en del for at den bliver på plads også?
 
Suhagg sagde:
Antager at tape alle samlinger gør en del for at den bliver på plads også?
Tape er jo godt, men i lige dette tilfælde spiller det ikke en kæmpestor rolle for at holde det på plads.
 
Bliver lidt nysgerrig over denne, da jeg godt kan lide, at man på en enkel måde forhindrer kulde i at trænge ind i stommen.

panel
28x70 (eller endda 34x70, overdrevet til stående panel med slamfarve?)
70mm Paroc klimatskive
Afstandskrop i plast for at bryde kuldebroen ind i stommen.
stående 195 + 195mm MU
ÅB plast
liggende 45 + 45 MU + elrør og evt. vandrør.
OSB
Gips.

http://192.49.230.181/CSharpSite/ex...Paroc Product Catalog)&lang=sv-SE&public=true
vagg_med_klimatskiva_400x.bmp

Denne kop skal gøre, at kulden ikke trænger ind via trämaterial til stommen
BI_se_XFP001_180x180.gif

Skal have hjælp til at regne på denne, om det bliver meget dyrere. Mistænker, at de tager sig godt betalt for disse kopper og skiver og andet.
 
Den sidste løsning du er kommet med er jo en rigtig god en, især når man tænker på, at isoleringsværdien bliver meget bedre end med krydsende yderst. Jeg læste, at paroc gerne vil have, at man behandler sine ydre krydsende lægter.

"For at forebygge risikoen for fremtidige fugtproblemer bør den horisontale udvendige lægte behandles, så
den tåler 90% relativ fugtighed t.ex. med træbeskyttelsesmiddel af typen
Boracol." - Fra deres lommeguide til energiklog renovering.

Med pladerne har du vindbeskyttelsen indbygget... eller skal man have gips indenfor som tidligere diskussioner har handlet om, tror jeg...??

Paroc skriver også et sted, at sømlægterne netop skal være 34x70.

Jeg håber, du undersøger arbejdet og prisforskellen og gerne skriver et par ord om din beslutning.
 
brajt sagde:
Den sidste løsning du er kommet med, er jo rigtig fin med tanke på, at isoleringsværdien bliver meget bedre end med krydsede regler yderst. Jeg læste, at paroc gerne vil have, at man behandler sine ydre krydslagte regler.

"For at forebygge risikoen for fremtidige fugtproblemer bør den horisontale udvendige regel behandles, så den tåler 90 % relativ fugtighed, f.eks. med træbeskyttelsesmiddel af typen Boracol." - Fra deres pocketguide til energiklog renovering.

Med pladerne har du vindtætheden indbygget..... eller skal man have gips indenfor, som diskussionerne tidligere har foreslået, tror jeg....??

Paroc skriver også et sted, at stiklægterne skal være 34x70.

Jeg håber, du undersøger arbejdet og prisforskellen, og gerne skriver et par ord om din beslutning.
Kommer informere mere, hvad jeg kommer frem til. Dette frister, men det må ikke koste for meget.

Måske fornuftigt at bruge 34x70 og skære skråt ifølge Mikaels metode for at være sikker på, at afvandingen er god og behandle ifølge deres rekommandation.

Som jeg har forstået, skal man undgå vindtæppe eller udvendig gips. Gips koster vel en del, så jeg må tage det med i beregningen, at jeg slipper for den omkostning.
 
Sådan bliver ydervæggen

Ydervægskonstruktion
Lægte 22x45
Panel 22x145
34x70 (skråskåret 15 grader for afvanding behandlet med træbeskyttelsesmiddel Boracol)
70mm Paroc klimatplade
Afstandsstykke i plast for at bryde kuldebroen ind i strukturen.
stående 195 + 195mm MU
Dampspærre plast
liggende 45 + 45 MU + elrør og evt. vandrør.
OSB
Gips
 
Senest redigeret:
Et opfølgende spørgsmål til dette.

Er ydersiden af 34x70 sømmelægte i linje med ydersiden af pladen?
Dvs. er panelen det, der er uden for pladens kant, eller skal der være mere, der går over kanten, så at sige?

Er det normale 11mm OSB og 13mm gips?

Isoleringstykkelse = 70+195+45 = 310mm
Total vægtykkelse = 22+22+34+70+195+45+11+13 = 412mm
Væg indenfor kanten af pladen = 355mm
 
Senest redigeret:
Mikael_L
Suhagg sagde:
Et opfølgende spørgsmål om dette.

Er det yderside på 34x70 sømstrø som er på linje med ydersiden på pladen?
skilleflade sømstrø / klimatskive flugter du med ydersiden på grunden.
3D-0312-G56-S.jpg
typen.

11 osb og 13 gips er det vel som gælder. Jeg har ikke set noget andet (passende).

Eldåser er noget lort, dobbeltgipsdåse 26mm fører til, at der risikerer at blive en sprække mellem apparatet og væggen, enkeltgipsdåse kommer alt for langt ind.
Jeg satte enkeltgipsdåser med justerbar ring, og skruer altså derefter ringen ud 10mm.

Man kan sikkert skære 2mm af de fleste dobbeltgipsdåser, men det er ret besværligt. Og det bliver meget dyrt, hvis en elektriker skal gøre det for 400:-/time.
 
Mikael_L
Suhagg sagde:
Så här får ydervæggen blive

Ydervægskonstruktion
Lockläkt 22x45
Panel 22x145
34x70 (snedkapad 15grader för avrinning behandlad med træbeskyttelsesmiddel Boracol)
70mm Paroc klimatskiva
Afstandskrop i plast for at bryde kuldebroen ind i stommen.
stående 195 + 195mm MU
ÅB plast
liggende 45 + 45 MU + elrör och ev vattenrör.
OSB
Gips
Lyder godt.
Selv ville jeg måske nøjes med 28x70 som sømmeliste. Men det der bliver jo vældig robust.
Glem ikke at forsegle mod mus nederst (musebånd?).
Jeg ville ikke beskæftige mig med noget boracol eller lign. Holder du ikke tilstrækkelig tørt bag panelet, så vil panelet også rådne. Så at behandle kun sømmelistene er spildt.
Så er det en omkostning, tager en masse tid, og selv ville jeg være lidt bekymret over en masse unødvendige kemikalier og risiko for lugt.

Jeg har strøget lidt linolie på noget endetræ her og der, som føltes lidt udsat for vejret. Dvs. kun et håndfuld steder, typisk. F.eks. nederste del af vindskederne, som altid plejer at se sørgmodige ud på alle huse. De er også malet med rigtig ægte og miljøfarlig oliemaling. :)


Har du tjekket hvad omkostningen for facadeskiver + afstandskropper bliver, og sammenlignet med "almindelig" krydsregling?
 
Mikael_L sagde:
skillet flade lister / klimatskiva retter du med ydersiden på fundamentet.
[bild]
type.

11 osb og 13 gips er det vel som gælder. Jeg har ikke set noget andet (egnet).

Eldåser er skidt, dobbeltgipsdåse 26mm medfører en risiko for at der bliver en sprække mellem apparatet og væggen, enkeltgipsdåse er for langt inde. Jeg satte enkeltgipsdåser med justerbar ring, og skruer altså derefter ringen ud 10mm.

Man kan sikkert skære 2mm fra de fleste dobbeltgipsdåser, men det er jo besværligt. Og bliver meget dyrt hvis en elektriker skal gøre det til 400:-/time.
Underbart med svar ifrån dig :thumbup:
Skriver op tipset med dåser i min huskeliste.

For at være helt 100 på at jeg har forstået. Altså er det klimaskiven som står kant i kant med pladen og lister og panel er udenfor kanten så at sige?
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.