Jeg har et bindingsværkshus fra tidligt 1800-tal, og til sommer skal den store renovering finde sted. I dag ligger der et gulv i muldbænk i den største del af huset, med bjælker direkte på jorden, og kulstøv fyldt helt op til gulvplankerne.
I et af rummene har jeg tidligere gravet ud og lavet et almindeligt ventileret bjælkelag med isolering og blindbund, men det fungerer ikke særlig godt. Det var svært at få tykkelse på det uden at hæve gulvet, og næsten umuligt at undgå træk langs kanterne, hvor grundstenene stikker ind. Desuden ligger gulvene så lavt, at overkanten på gulvplankerne kun er nogle centimeter op på syllen, hvilket fører til, at det meste af bjælkelaget hænger ned nedenfor selve væggen. Knapt en optimal løsning.
Så jeg har overvejet, hvordan jeg skal gøre i stedet. Jeg overvejede at grave ud og støbe en isoleret plade, men jeg tror, at pladen nok ville gøre det svært at få gulvet varmt hurtigt, når man tager derud om vinteren. Min idé nummer to, som jeg gerne vil have nogle kommentarer til, er at grave ordentligt ud, måske lægge 50 mm vasket makadam, nyt bjælkelag på lecablokke og fastgjort i væggene, og derefter fylde op til overkant reglerne med lecakugler 12-20K, som er kapillarbrydende på 75 mm. Det samlede lag med lecakugler ville måske blive omkring 2-300 mm.
Kommentarer til dette eller andre idéer ville blive meget værdsat.
I et af rummene har jeg tidligere gravet ud og lavet et almindeligt ventileret bjælkelag med isolering og blindbund, men det fungerer ikke særlig godt. Det var svært at få tykkelse på det uden at hæve gulvet, og næsten umuligt at undgå træk langs kanterne, hvor grundstenene stikker ind. Desuden ligger gulvene så lavt, at overkanten på gulvplankerne kun er nogle centimeter op på syllen, hvilket fører til, at det meste af bjælkelaget hænger ned nedenfor selve væggen. Knapt en optimal løsning.
Så jeg har overvejet, hvordan jeg skal gøre i stedet. Jeg overvejede at grave ud og støbe en isoleret plade, men jeg tror, at pladen nok ville gøre det svært at få gulvet varmt hurtigt, når man tager derud om vinteren. Min idé nummer to, som jeg gerne vil have nogle kommentarer til, er at grave ordentligt ud, måske lægge 50 mm vasket makadam, nyt bjælkelag på lecablokke og fastgjort i væggene, og derefter fylde op til overkant reglerne med lecakugler 12-20K, som er kapillarbrydende på 75 mm. Det samlede lag med lecakugler ville måske blive omkring 2-300 mm.
Kommentarer til dette eller andre idéer ville blive meget værdsat.
At grave ud og fylde op med lecakugler ved jeg, at de forrige ejere af vores torp gjorde, men ved desværre ingen detaljer. Har faktisk aldrig reflekteret over, om gulvet er koldt eller ej om vinteren, og det bør vel være et godt tegn. Der er meget fugtigt i jorden omkring, eftersom den ligger på en skråning med en å i den ene ende, en mark ovenfor og skov bagved marken. Det føles lidt råt nogle gange, når man kommer der, men ikke alt for slemt og ingen speciel lugt, så jeg tror, at grunden har det ret godt takket være, hvad de gjorde (?).
Ved ikke om jeg er specielt egnet til at kommentere konstruktionen i øvrigt...behøves der ingen fugtspærre, plast altså?
Ved ikke om jeg er specielt egnet til at kommentere konstruktionen i øvrigt...behøves der ingen fugtspærre, plast altså?
Idé nummer to lyder jo interessant, men der bliver jo ingen ventilation dernede. Er der ikke risiko for, at jordfugtigheden vandrer op gennem makadammen og lecakulorna og ender i gulvbrædderne?
Jeg tror som Bonnier, at det måske er nødvendigt med en eller anden diffusionstæt plast nederst mod jorden.
Jeg tror som Bonnier, at det måske er nødvendigt med en eller anden diffusionstæt plast nederst mod jorden.
Tak for svaret bonnier, det lyder jo ganske håbefuldt.
Hvorvidt der er brug for plast eller ej, er ikke helt ukompliceret. På den ene side ville plasten bestemt reducere fugtvandringen op gennem gulvet, men på den anden side ville fugtindholdet under huset stige, og der er risiko for højere fugtbelastning der, hvor plasten slutter, altså mod væggene. Og det vil man jo ikke.. Det føles i så fald sikrere at lade fugten sprede sig over hele gulvet, så at sige.
Og i betragtning af at det gamle gulv har klaret sig uden kapillarbrydende lag i næsten 200 år, tror jeg ikke, at fugten ville være et stort problem. Desuden vil der jo ske en vis ventilation i lecaskiktet gennem den koldmurede grund, mistænker jeg.
Hvorvidt der er brug for plast eller ej, er ikke helt ukompliceret. På den ene side ville plasten bestemt reducere fugtvandringen op gennem gulvet, men på den anden side ville fugtindholdet under huset stige, og der er risiko for højere fugtbelastning der, hvor plasten slutter, altså mod væggene. Og det vil man jo ikke.. Det føles i så fald sikrere at lade fugten sprede sig over hele gulvet, så at sige.
Og i betragtning af at det gamle gulv har klaret sig uden kapillarbrydende lag i næsten 200 år, tror jeg ikke, at fugten ville være et stort problem. Desuden vil der jo ske en vis ventilation i lecaskiktet gennem den koldmurede grund, mistænker jeg.
Findes et gammelt link:
http://www.byggahus.se/forum/grund-markarbeten/13024-grund-med-lecakulor.html#post156098
Skal lede efter lidt info, måske vender jeg tilbage om et par dage, men et lerlag på indersiden af grundmuren (hvis den allerede betragtes som tæt) eller fylde bjælkelagskassetterne med et indvendigt lag af ler var sikre måder at reducere træk på.
Men en kulturelt korrekt dræning udvendigt måske for at støtte fundamentet, kan man måske friste med?
Man kan jo lave en udvendig isolering af fundamentet for at reducere fugttilskuddet, hvis det skråner ind mod huset. Har læst om det i nogle bøger. Man anvender, hvis jeg ikke husker forkert, en udgravet hældning fra huset, måske 1:10, en meter ud fra huset. Isolerer (bark skal være fortræffeligt) og lægger ca. 10 cm ler ovenpå som tætning, sørg dog for at have ca. 30 cm til syllen hvis det er muligt (udvendigt).
Dette bør reducere fugttilskuddet til fundamentet...
http://www.byggahus.se/forum/grund-markarbeten/13024-grund-med-lecakulor.html#post156098
Skal lede efter lidt info, måske vender jeg tilbage om et par dage, men et lerlag på indersiden af grundmuren (hvis den allerede betragtes som tæt) eller fylde bjælkelagskassetterne med et indvendigt lag af ler var sikre måder at reducere træk på.
Men en kulturelt korrekt dræning udvendigt måske for at støtte fundamentet, kan man måske friste med?
Man kan jo lave en udvendig isolering af fundamentet for at reducere fugttilskuddet, hvis det skråner ind mod huset. Har læst om det i nogle bøger. Man anvender, hvis jeg ikke husker forkert, en udgravet hældning fra huset, måske 1:10, en meter ud fra huset. Isolerer (bark skal være fortræffeligt) og lægger ca. 10 cm ler ovenpå som tætning, sørg dog for at have ca. 30 cm til syllen hvis det er muligt (udvendigt).
Dette bør reducere fugttilskuddet til fundamentet...
jon_h sagde:
Anders_Roslagen: Den tråd havde jeg formået at overse, tak. Og tak for tippet om dræneringen, det skal jeg overveje.
Torpanders, jeg er bange for, at jeg har endnu dårligere forudsætninger end du. Gulvet i mit tilfælde går kun 1-3 cm op på syldestokken. Hvordan mener du, at jeg skal sikre, at der er fri for træk mellem syld og grundsten? Grunden i mit tilfælde er ekstremt sjusket udført, mest lidt stenskår som er kastet ind mellem hjørnestenene. Og hjørnestenene er også sjusket udført, er sunket ned en del. Det bliver til at kile op med nye sten, når jeg skal skifte syldene.
Torpanders, jeg er bange for, at jeg har endnu dårligere forudsætninger end du. Gulvet i mit tilfælde går kun 1-3 cm op på syldestokken. Hvordan mener du, at jeg skal sikre, at der er fri for træk mellem syld og grundsten? Grunden i mit tilfælde er ekstremt sjusket udført, mest lidt stenskår som er kastet ind mellem hjørnestenene. Og hjørnestenene er også sjusket udført, er sunket ned en del. Det bliver til at kile op med nye sten, når jeg skal skifte syldene.
Ok, hvordan ser det ud på ydersiden?jon_h sagde:
Har du plads til at sænke syllen, dvs. en tømmeromgang mere nedad, hvis du alligevel skal løfte huset og holde på?
Kan du ofre noget af lofthøjden?
Man må tage det, der går, hver cm er jo værdifuld for at mindske kuldebroen.
Hvis du kan få op til 10 cm, burde du klare dig med det, med tanke på at kuldebroen ligger beskyttet på indersiden af huset.
Min grund består af naturlig sten med 60-120 cm diameter, som er tæt med småsten blandet med gammel ler/gødning/mos osv.?
Så den er trækfri...dvs. tæt op mod syllen.
Jeg tror ikke, at jeg med rimelige midler kan få mere træ nedefra end det konstruktionen har (eller vil have). Jorden ligger allerede så højt, så det ville kræve omfattende udgravning for at få den ned tilstrækkeligt uden at jorden får fald mod huset. Selve huset er svært at hæve, det er mest i to af hjørnerne, at det vil blive løftet måske 50-100 mm for at gendanne det, der er sunket og rådnet væk. Så bliver der problemer med skorstenen, hvis jeg løfter mere.
Og loftshøjden kan jeg næppe ofre, taget er mellem 185 og 210 cm som det er i dag. Og jeg er 199..
Og loftshøjden kan jeg næppe ofre, taget er mellem 185 og 210 cm som det er i dag. Og jeg er 199..
Ok, så ved jeg virkelig ikke..spørg en professionel inden for bygningspleje, måske har de løsningen?jon_h sagde:Jeg tror ikke, at jeg med rimelige midler kan få mere træværk nedefra end det, konstruktionen har (eller kommer have). Jorden ligger allerede så højt, så det ville kræve omfattende udgravninger for at få den tilstrækkeligt ned uden at jorden hælder mod huset. Selve huset er svært at hæve, det er mest i to af hjørnerne, hvor det vil blive løftet måske 50-100 mm for at genoprette det, der er sunket og rådnet væk. Så bliver der problemer med skorstenen, hvis jeg løfter mere.
Og loftshøjden kan jeg næppe ofre, loftet er mellem 185 og 210 cm, som det er i dag. Og jeg er 199..
199 lang og 185 i loft..åh åh
jeg er 190 og har 210.. rent univers dér!
Alternativet kan være at grave ud og isolere jorden (geotex/makadam/cellplast/PE-folie) ovenpå det bygger du dit trægulv (reglat eller flydende). Dette bliver i praksis en variant på den moderne isolerede krybekælder. For at det skal fungere er detaljerne vigtige, PE-folien skal stikkes ud under syld og også lægges omhyggeligt mod skorsten og tilsvarende. Det kan også være hensigtsmæssigt at lægge en plade med dråbenæse (mere traditionelt ville det jo være ler og never) på undersiden af syld for at lede vand væk fra syld/plast.
Hvad du opnår er jo i princippet at frakoble grundlaget fra resten af huset.
Hvad angår leca-kugler er de ikke HELT kapillarbrydende i praksis.
Hvad du opnår er jo i princippet at frakoble grundlaget fra resten af huset.
Hvad angår leca-kugler er de ikke HELT kapillarbrydende i praksis.
Fornuftigt forslag, men det er jo netop tilslutningen af plasten, der er svær at få god. Især mod skillevæggene, som mere eller mindre hviler på sten hele vejen.
Leca 12-20K skal have en kapillær stigehøjde på 75 mm, så vidt jeg forstår.
Leca 12-20K skal have en kapillær stigehøjde på 75 mm, så vidt jeg forstår.