Flisby, som vi overvejer at købe belægningssten fra, anbefaler, at man lægger natursten, der er ca. 6 cm tyk på overflader, hvor man skal køre bil, i stedet for den almindelige, der er omkring 3 cm.
Vi er desværre blevet optaget af en type sandsten, der kun fås i 3 cm, så spørgsmålet er, hvor godt den ville holde, og hvad der sker, hvis den ikke holder?
Flisbys løsning er, at man støber beton under, hvilket er et ekstra projekt og en ekstra omkostning.
Dette er i det sydvestlige Skåne, dvs. Sveriges mildeste klima, jorden er sand, som drænerer godt (hvis det er relevant).
På forhånd tak for svar og hjælp.
Vi er desværre blevet optaget af en type sandsten, der kun fås i 3 cm, så spørgsmålet er, hvor godt den ville holde, og hvad der sker, hvis den ikke holder?
Flisbys løsning er, at man støber beton under, hvilket er et ekstra projekt og en ekstra omkostning.
Dette er i det sydvestlige Skåne, dvs. Sveriges mildeste klima, jorden er sand, som drænerer godt (hvis det er relevant).
På forhånd tak for svar og hjælp.
Man kan jo sætte stenen i beton i stedet for komprimeret stenmel. Det bliver selvfølgelig dyrere, men ingen kæmpeomkostning. Altså ud med et armeringsnet og så en klat beton under stenen inden lægning.
Du kan jo tage chancen, hvis du køber et dusin ekstra sten og gør et godt forarbejde.
Du kan jo tage chancen, hvis du køber et dusin ekstra sten og gør et godt forarbejde.
3 cm sten lagt på "vanlig" måde er ikke farbar for bil. Og så sprækker stenene, når man kører på dem, hvilket ikke ser pænt ud, og derefter vil I sandsynligvis alligevel ønske/behøve at lægge indkørslen om på en eller anden måde, hvilket koster flere penge.....
Senest redigeret:
3 cm sandsten vil ikke holde. Tænk også på, at en garageplan også skal kunne tåle punktlaster fra donkraften fx.
Er der ikke risiko for frostsprængning med tiden, hvis man støber og lægger fliser i betonen? Gamle betontrapper med stenfliser på kan jo have sådanne problemer.
Man bør nok holde sig til anbefalinger om kørbare fliser, hvis man vil have en parkeringsplads eller garageindkørsel, der holder.
Man bør nok holde sig til anbefalinger om kørbare fliser, hvis man vil have en parkeringsplads eller garageindkørsel, der holder.
Jeg har lagt 30mm granitplader på en betonplade. Det er ikke til bil men gang til indgangstrappen fra gaden. Jorden under har en del ler, og jeg vil være sikker på, at der ikke opstår sætninger.
Jeg støbte en 100mm betonplade på en bund af 0-16mm knus, 100mm drænende makadam, 100mm styropor, for at undgå frostbevægelser.
Jeg fortryder styroporen lidt, den isolerer så pladen bliver kold hurtigere når det er koldt. Det bliver nogle gange spejlglat lige der, hvor man skal gå, selvom pladerne ved siden af, som er almindelig belægningssten lagt på almindelig vis, har "sommerføret".
Jeg satte granitten med Ardex fix til natursten udendørs. Og Ardex fuge til udendørs.
Alt ser stadig ud som nyt efter 6 år.
Havde jeg haft det som kørefast indkørsel, ville jeg nok have lagt en tykkere bærelag under, og måske for en sikkerheds skyld støbt lidt tykkere også. Hvis det er en lang indkørsel ville jeg nok også konsultere nogen, om man bør opdele den med blød fuge imellem.
Jeg støbte en 100mm betonplade på en bund af 0-16mm knus, 100mm drænende makadam, 100mm styropor, for at undgå frostbevægelser.
Jeg fortryder styroporen lidt, den isolerer så pladen bliver kold hurtigere når det er koldt. Det bliver nogle gange spejlglat lige der, hvor man skal gå, selvom pladerne ved siden af, som er almindelig belægningssten lagt på almindelig vis, har "sommerføret".
Jeg satte granitten med Ardex fix til natursten udendørs. Og Ardex fuge til udendørs.
Alt ser stadig ud som nyt efter 6 år.
Havde jeg haft det som kørefast indkørsel, ville jeg nok have lagt en tykkere bærelag under, og måske for en sikkerheds skyld støbt lidt tykkere også. Hvis det er en lang indkørsel ville jeg nok også konsultere nogen, om man bør opdele den med blød fuge imellem.
Senest redigeret:
Når man støber smalle og lange betonplader udendørs til stier osv., bør man regne med, at de revner før eller senere.
For at undgå at betonpladen revner ukontrolleret, plejer man at save spor på tværs af betonpladen for at kunne kontrollere, hvor den revner. Sporene behøver ikke gå igennem hele betonpladen; det er nok at save sporene ca. 0,5-1 cm dybe (afhængigt af hvor tyk pladen er. En tyndere plade kræver mindre dybe spor).
Skal man derefter fliselægge ovenpå den støbte plade, saves sporene, så de matcher fugerne mellem fliserne. Når det så revner, revner forhåbentlig ikke fliserne, men revnen havner i fugen mellem fliserne, så det knapt kan ses.
Men hvis man støber en stor rektangulær betonplade til f.eks. en indkørsel, kan man gøre den tyk og med det rette materiale under, så behøver den ikke at revne. Så enten støber man en billigere og tyndere plade og forbereder sig på, at den kan revne, eller man laver en tyk og dyr plade, som forhåbentlig ikke revner.
Professionelle, der støber stier og indkørsler, plejer at vælge den tyndere variant og save spor for at få en kontrolleret revnedannelse.
For at undgå at betonpladen revner ukontrolleret, plejer man at save spor på tværs af betonpladen for at kunne kontrollere, hvor den revner. Sporene behøver ikke gå igennem hele betonpladen; det er nok at save sporene ca. 0,5-1 cm dybe (afhængigt af hvor tyk pladen er. En tyndere plade kræver mindre dybe spor).
Skal man derefter fliselægge ovenpå den støbte plade, saves sporene, så de matcher fugerne mellem fliserne. Når det så revner, revner forhåbentlig ikke fliserne, men revnen havner i fugen mellem fliserne, så det knapt kan ses.
Men hvis man støber en stor rektangulær betonplade til f.eks. en indkørsel, kan man gøre den tyk og med det rette materiale under, så behøver den ikke at revne. Så enten støber man en billigere og tyndere plade og forbereder sig på, at den kan revne, eller man laver en tyk og dyr plade, som forhåbentlig ikke revner.
Professionelle, der støber stier og indkørsler, plejer at vælge den tyndere variant og save spor for at få en kontrolleret revnedannelse.