Jeg opfatter det som, at det er indikeret og ikke opdaget. Fordi hvis det er opdaget, behøver TS ikke at undersøge det videre. Hvis det kun er indikeret, har TS med stor sandsynlighed fået udvidet undersøgelsespligt af besigtigelsen.ToRy sagde:
Spørgsmålet er, om det er til fordel for sælgeren at lade køberen anvende den udvidede pligt ved at få en skimmelsvampehund derover eller ej. Efter min mening er det til fordel, eftersom sælgeren derefter lukker alle døre for, at køberen kan påberåbe sig skjult fejl.
Antag, at sælgeren ikke lader køberen undersøge sagen nærmere, og køberen køber huset og opdager skimmelsvamp og sagsøger sælgeren for skjult fejl. Køberen kan sige, at han ikke opfattede, at skimmel var konstateret, men at synsmanden havde mistanke om enten skimmel eller et kemisk stof. Synsmanden kan sige, at han overhovedet ikke har bedt køberen om at undersøge sagen yderligere, men at det handlede om svage mistanker og, hvis det ikke var muligt at lave hul og tage prøver, var fejlen ikke konstateret. Så er sælgeren dårligt stillet, fordi det alligevel kan tælle som en skjult fejl, som ikke kunne opdages gennem en jordabalks besigtigelse.
Og jeg tror også, at eftersom inspektøren har bemærket en bakteriel lugt i rummet, udvides køberens undersøgelsespligt. Denne kan altså ikke hævde skjult fejl senere, da inspektøren har opdaget og noteret resultatet i form af lugt. Køberen burde grave dybere i årsagen til lugten, ganske enkelt. Det tror jeg, skal præciseres.
Samtidig, fra sælgerens synspunkt, er problemet jo allerede indikeret, så hvis en anden køber skulle komme derhen, ikke finde nogen fejl, købe huset og så finde skimmel og hævde skjult fejl. Så kan sælgeren muligvis sidde i en speget situation, da han ikke har nævnt, at lugt tidligere er blevet konstateret, og at en tidligere inspektør mistænkte skimmel. Så fra sælgerens synspunkt er det måske bedst at få en specialist derud, konstatere at der er en vandskade et sted og udbedre den for at undgå fremtidige problemer. Igen, det tror jeg. I det mindste lyder det moralsk rimeligt i mine ører. Men det forudsætter, at den næste interesserede køber får adgang til, og kan påberåbe sig, en tidligere købers inspektionsrapport selvfølgelig...
Samtidig, fra sælgerens synspunkt, er problemet jo allerede indikeret, så hvis en anden køber skulle komme derhen, ikke finde nogen fejl, købe huset og så finde skimmel og hævde skjult fejl. Så kan sælgeren muligvis sidde i en speget situation, da han ikke har nævnt, at lugt tidligere er blevet konstateret, og at en tidligere inspektør mistænkte skimmel. Så fra sælgerens synspunkt er det måske bedst at få en specialist derud, konstatere at der er en vandskade et sted og udbedre den for at undgå fremtidige problemer. Igen, det tror jeg. I det mindste lyder det moralsk rimeligt i mine ører. Men det forudsætter, at den næste interesserede køber får adgang til, og kan påberåbe sig, en tidligere købers inspektionsrapport selvfølgelig...
Hvis TS hopper fra og sælgeren sælger til en ny spekulant, så bliver det en interessant sag.ToRy sagde:
Sælgeren har i og for sig ingen juridisk pligt til at fortælle om lugten og den tidligere inspektion. Moralsk kan man mene, at han gør forkert, men ikke juridisk. Han kan lige så godt holde mund og sælge til den bedste pris uden inspektion. Hvis køberen sagsøger ham, kan han påberåbe sig, at dette alligevel ville være kommet frem gennem en inspektion og få ret.
Hvis han sælger med inspektion og bemærkning for lugt, så er det af stor interesse for sælgeren at sikre sig mod en eventuel tvist.
Så du mener, at sælgeren har ret til at skjule kendte problemer for den næste spekulant? (Det er et spørgsmål, ikke en udfordring. Jeg ved simpelthen ikke....) I mine ører lyder det forfærdeligt, men på den anden side er juraen ikke altid baseret på moral, så du har sikkert ret. 
Jeg siger ikke, at han har ret til at gøre det, men der er ingen lov, der forpligter sælgeren til at informere om fejlene. Så at sige, hvis sælgeren ikke fortæller om fejlene, har han ikke gjort noget ulovligt. Det bliver op til køberen at bevise, at sælgeren har undladt at informere om vigtige ting, hvilket i princippet er meget, meget svært. Hvis køberen kan lykkes med det, åbner nye døre sig. Køberen kan påberåbe sig, at hvis han havde fået denne information, ville undersøgelsespligten være blevet udvidet, og han ville have fået mulighed for at undersøge fejlen grundigere. Så er kravene til køberen i forhold til undersøgelsespligten mindre. Men jeg har personligt ikke set en eneste retssag, hvor sælgeren har tabt på grund af undladt information til køberen.ToRy sagde:Så du mener at sælgeren er i sin fulde ret til at undlade at afsløre kendte problemer for den næste spekulant? (Det er et spørgsmål, ikke en indvending. Jeg ved simpelthen ikke....) I mine ører lyder det horribelt, men på den anden side er juraen ikke altid baseret på moral, så du har sikkert ret.