Absolut intet overflødigt indlæg. Knækspørgsmålet er "forudsat at underliggende bjælkelag er korrekt dimensionerede". Hvis gulvbjælkerne er korrekt dimensioneret, så svigt og stivhed opnås uden skrue-limet spånplade ovenpå, så behøver kun de sporede plader klare 600 mm spændvidde, hvilket ikke er så svært. Det er ikke forkert at indregne undergulvet i konstruktionen, men man skal være opmærksom på de begrænsninger, det medfører.
Ikke meningen at hijacke tråden, men måske kan TS have gavn af uddybende spørgsmålene.
Denne problemstilling var det, jeg diskuterede lidt med teknikeren hos Roth, men jeg oplevede ikke, at jeg fik et tilfredsstillende svar.
Hvis man har brug for at skrue og lime spånpladerne på sine reglar for at opnå den dimensionerende styrke, kan man så anvende deres såkaldte selvbærende bjælkelagsplader?
Disse er 590 mm brede og efterlader dermed 10 mm på et CC-60-gulv at skrue i, og der bliver også maksimalt 10 mm bred limfuge. Pladens tykkelse er 0,5 mm, hvilket betyder, at man ikke kan få en limfuge med fuld pres, uden at det bliver mere af en fyldende limfuge, selvom dele af disse 0,5 mm sikkert presses sammen, når man skruer.
Ville et sådant system opfylde kravene for, at gulvspånpladen skal samarbejde med bjælkerne på en sådan måde, som det er dimensioneret i TS's tilfælde?
I mit eget tilfælde er gulvspånet ikke limet overhovedet, og skruet for sjældent, så vi har problemer med knirk. Jeg leder efter en løsning, der garanterer knirkefrihed i forbindelse med, at jeg retter gulvet op og vurderer, at limfugen er kritisk for dette.
Roths plader kan ikke erstatte en skruesfast spånplade når en sådan er nødvendig med hensyn til svigt og styrke. I så fald må man først skrue fast en lægte oven på gulvbjælkerne inden man kan fastgøre Rothplader.
Så lægten ville kun give den tilsigtede effekt ved at øge regelens totale højde og dermed øge inerti-momentet?
Jeg tænker, at hvis de tvivlsomme limfuger som følge af plade-konceptet forhindrer laterale kræfter i at overføres mellem skiverne og reglerne, ville dette være den eneste gevinst, der er tilbage med lægten?
Desuden tænkte jeg, at en bøjning i hver ende af den plade, så man i stedet fastgør den på siden af reglen, ville løse dette problem. Men det kræver jo lidt individuel tilpasning, da hverken reglerne eller CC-målet er tilstrækkeligt repeterbare til at producere plader sådan. Adgang til at sømme/skruve dem ville også være et problem, men det kunne løses med ovale huller i pladerne, som en bits-holder kommer igennem.
Men det kunne måske være en løsning, der gør, at man både kan få sin kage og spise den.
Altså lidt som de der kassette-systemer jeg linkede til højere oppe, der ligger på lister på siden af reglerne, men meget billigere.
Så lægten ville give den tilsigtede effekt alene ved at den øger reglenes totale højde og dermed øger ydre træghedsmomentet?
Ja, men man bør jo helst regne på det først. Med en masonitbjælke bliver tilskuddet jo ikke symmetrisk, så man skal bruge Steiners sætning for at beregne ydre træghedsmomentet. Jeg har ingen erfaring med pladesystemer, så jeg vil helst ikke sige for meget, men lidt skeptisk er jeg nok.
Deres evne til at stabilisere konstruktionen. Jeg har aldrig set dem i virkeligheden. Jeg er virkelig ikke den rette person at føre denne diskussion med. Privat ville jeg aldrig lægge vandbåren gulvvarme i en trækonstruktion overhovedet, og jeg ville ikke bruge masonitbjælker i et mellemdæk, og jeg hader spånplader...
Pladerne har ikke til opgave at bidrage til stabilisering, de er kun varmefordelende og til at fastgøre slangen. Så forstår jeg godt, at du er skeptisk, hvis du har tolket det sådan. De, jeg linkede til, er godt nok 0,5 mm galvaniseret stålplade, men dem, jeg har hos mig, er i aluminium og kunne klippes med en almindelig køkkensaks. De bidrager absolut ikke til styrken.
Det er snarere det problem, som @Pumabjörnen nævner, der bekymrer mig.
Jeg har jo allerede et sådant system i dag, og en MASSA knirken i gulvet. Jeg har hele tiden troet, at det skyldtes, at det ikke var limet, og at det blev skruet for sjældent. Det nævnte sælgeren også, som også byggede huset, da han beklagede, at der var knirker i gulvet.
Men jeg vil jo slet ikke overveje at bruge lignende komponenter, efter at vi har brudt op og lagt gulvet om, hvis knirken måske lige så meget kommer fra glidning mellem pladen og spånpladen. Jeg har troet, at lim her ville være tilstrækkeligt til at løse problemet, men måske ikke?
Måske er det ligefrem bedre at bruge en slags fyldende lim med lang åbningstid, såsom PL i stedet for trælim, for at få noget sejt, der dæmper mikro-vibrationer?
Pladerne skal ikke bidrage til stabilisering, de er kun til at fordele varme og til at fastgøre slangen. Så jeg forstår, at du er skeptisk, hvis du har forstået det sådan. Dem, jeg linkede til, er ganske vist i 0,5 mm galvaniseret stålplade, men dem jeg har hos mig er i aluminium og kunne klippes med en almindelig køkkensaks. De bidrager absolut ikke til bæreevnen.
Det er snarere det problem, som @Pumabjörnen påpeger, som bekymrer mig.
Jeg har jo allerede et sådant system i dag og en MASSE knirk i gulvet. Jeg har hele tiden troet, at det skyldes, at det ikke er blevet limet, og at det er skruet for sjældent. Det nævnte sælgeren, som også byggede huset, da han beklagede, at der var knirk i gulvet.
Men jeg vil ikke engang overveje at bruge lignende komponenter efter, at vi har brudt op og lagt om gulvet, hvis knirken måske lige så meget skyldes friktion mellem pladen og spånpladen. Jeg har troet, at lim her ville være tilstrækkeligt til at løse problemet, men måske ikke?
Måske er det ligefrem bedre at bruge en slags fyldelim med lang åbningstid, som PL i stedet for trælim for at få noget sejere, der dæmper mikrovibrationer?
Tanker?
Pladerne (hvis de går op på bjælken) skaber jo en niveauforskel (om end ikke højere end nogle mm), dette sammen med at pladerne også stjæler plads på bjælken, øger jo risikoen for dårlig vedhæftning uanset limtype markant imo.
Det, der anbefales i lægningsanvisningerne (de fleste fabrikater (*aldrig set noget andet*) er almindelig trælim (alt. Vintervarianten ved <+10). Men det, der ofte overses her, er imo at understrege mængden. 1-1.3 L
Det drejer sig ikke om "nogle millimeter", hvilket i min verden er meget. Pladerne er 0,5mm tykke, og med en vis indtryk i træet når man strammer pladerne, kan man nok regne med 0,3-0,4mm spalte mellem regel og plade.
Men selvom det kan synes lidt, har du ret ang. problemet med trælim. Jeg tror ikke, at en korrekt samling kan opnås her med almindeligt trælim, man vil jo have pres frem for spalte.
Det er netop dette fænomen, jeg funderer over, og også alle andre måder, som et system med sådanne plader kan skabe knirkelyde og hvordan man undgår dem. Hvis man ikke behøver at lime pladerne for at de skal samarbejde mekanisk med reglarne, så kan løsningen med PL-lim måske fungere, da det kunne dæmpe vibrationer/lyde og lime pladerne fast. Men det er jo kun spekulation, og længere kommer vi måske ikke uden at begynde at afprøve det.
Igen er det jo ikke mig, der er TS, og det grundlæggende spørgsmål i tråden handler om styrke og samarbejde mellem reglar og plademateriale, men eftersom et af ønskerne har været at minimere byggehøjden, har jeg ment, at disse overvejelser er relevante nok til at fortsætte med at værdsætte dem i tråden.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
