Byggeplast og fugeskum er måske ikke weapon of choice for nogen, der ser ud til at være i retning af bygningsbevaring.
Ønsker man at få en kallmurat grund trækfri, fungerer det godt at fuge med kalkmørtel.
Byggeplast og fugeskum er måske ikke weapon of choice for nogen, der ser ud til at være på bygningsplejeområdet.
Vil man gøre en koldmuret sokkel trækfri, så fungerer det godt at fuge med kalkmørtel.
TS' udgangspunkt var jo skumglas. Føles ikke helt bygningsplejemæssigt heller.
TS udgangspunkt var jo skumglas. Føles jo ikke helt bygningsværdsagtigt heller.
Du har ret i det! Bygningsværk er dog et ret bredt begreb. Mener man med antikvarisk eller museal holdning har skumglas naturligvis intet i bygningen at gøre. Tror dog de fleste i moderne bygningsværk tillader en del moderne materialer, så længe materialerne i en vid forstand tangerer noget af begreberne genanvendt, genanvendeligt, miljøvenligt, fugtbufferende eller naturnær produkt. Hverken fugeskum, bygningsplast, mineraluld er materialer, der kan bruges mere end én gang. I modsætning til tømmer i huse som kan genanvendes meget længe, ler ligeså, også lecprodukter burde man kunne bruge om og om igen samt nu skumglas som jeg ikke kan se nogen forhindring i at man genanvender det i et andet hus hvis behovet skulle opstå. Plastprodukterne er også i de fleste tilfælde helt tætte, hvilket fører til at man skal bruge et helt andet koncept for ventilation af huset. Hvilket igen kan føre til andre følgeproblemer.
Man kan kløve dette hårstrå lidt mere, men jeg tror nok, at du forstår, hvad jeg mener
Undrer over hvad du mener, at det kan give anledning til fugt og lugt, hvis man fylder op i grunden?
I en uventileret torpargrund burde det hverken gøre til eller fra for fugtigheden, om rummet mellem jord og gulvbrædder er fyldt med luft eller Hasopor.
Hvis man ikke har problemer med radon, får man vel ikke nogen koncentration af radon heller, hvis man bruger affugter? Her taler du også om en termisk sugkraft, der går den modsatte vej af diffusionen, du taler om lidt senere (eksemplet med forskellene i luftfugtighed). Passer det? Jeg bliver lidt forvirret over, hvilken vej man har bevægelser egentlig. Hvis radon og lugt skal trænge ind i huset, indebærer det rimeligvis luftbevægelser, eller har jeg ikke forstået det rigtigt?
Dette kan vel ikke passe. Der har bygget huse i hundrede år uden plastfolie.
Det lyder godt det, du siger, men jeg bliver lidt undrende, når du så tværsikkert anbefaler plast og affugter til huse, der har fungeret 100-200 år uden.
Du sælger tilfældigvis ikke sådan nogle?
Real North skrev
Problemet er dog, at huset er bygget ifølge ældre metoder, og at grundkonstruktionen derfor er, som den er. At fylde op i grunden kan fremover give anledning til problemer med både fugt og optrængende ubehagelig lugt, noget som er slemt nok og svært at afhjælpe uden at skulle tømme grunden for ca. 36 kbm HASopor og derefter alligevel ordne med nogen form for ventilation og affugtning.
Undrer over hvad du mener, at det kan give anledning til fugt og lugt, hvis man fylder op i grunden?
I en uventileret torpargrund burde det hverken gøre til eller fra for fugtigheden, om rummet mellem jord og gulvbrædder er fyldt med luft eller Hasopor.
Svar:
En torpargrund er normalt forsynet med såkaldte "kattgluggar", dvs. åbninger, som man i gamle dage lukkede om vinteren. Samtidig fyrede man indendørs i brændeovn/kakkelovne, hvilket bidrog til, at krybekælderen blev opvarmet og tørrede ud. Et stykke fra huset var jorden frossen, hvilket gjorde, at fugtvandringen til jorden under huset blev ringe. Desuden var husene før ikke særligt isolerede eller tætte, hvilket gjorde, at de var temmelig velforsynede med ventilation, og derfor fik man sjældent problemer med hverken fugt eller radon. Fugt i kryberum/torpargrunde er størst om sommeren, mens radon primært er et vinterproblem, netop pga. at termiske kræfter (naturlov) gør huset til en ballon, for at overdrive lidt, men varm luft stiger opad ligesom fugtig luft (ellers havde vi ingen skyer på himlen).
Jeg læste for mange år siden, i midten af firserne, om hvordan man løste krybekælders fugtproblemer ved at installere ballonsektioner i grundrummet. Ballonerne var lavet af diffusions-tæt smidigt materiale, der forseglede i alle retninger. Hvis man af en eller anden grund skulle tilgå rummet, var det bare at slippe luften i den eller de balloner, der blokerede det rum, man havde brug for adgang til.
Så blev der stille, og jeg har aldrig hørt mere om det hele.
Et tænkbart problem, som jeg advarede om, da man fylder en grund med noget, er, at man risikerer at få radongas op i huset, hvis der er nogen lækage i klimaskallen (gulvet). HASoper er i sig selv fugtsikkert, men forhindrer ikke vanddamp i at diffundere opad (der er altid fri luft mellem HASopor-materialet), hvor det derefter diffunderer videre ind i blindbunden og gulvkonstruktionen. Normalt har jorden altid per definition 100% relativ fugtighed, men det kan variere, hvis huset står på fast klippe f.eks.
Hvert hus er unikt og har unikke forudsætninger, hvorfor det er umuligt at sikkert udtale sig om, hvad der kan gøres eller ikke.
Men til sidst kommer man frem til mere juridiske aspekter såsom – hvem tager ansvar for den løsning, man vælger. Opstår der senere alvorlige fugtproblemer, eller lugtproblemer, eller radonproblemer, eller alle tre, -hvem tager omkostningerne ved at afhjælpe disse problemer?
Jeg synes, man skal begynde med at ringe til sit forsikringsselskab og spørge, om de accepterer den løsning, man har tænkt sig at implementere.
Siger de nej, bør man også tage det med i beregningen. Havde man tænkt sig at udføre alt arbejde selv, så må man forstå, hvad det indebærer, både omkostningsmæssigt og arbejdsrelateret.
Alternativt sørger man for at få godkendelse fra den entreprenør, man eventuelt har tænkt at hyre, helst skriftligt fra dennes forsikringsselskab. (Sørg da for, at forsikringen gælder for projektet, selvom firmaet skulle ophøre.)
(Man skal være opmærksom på, at det, Boverket, GVK eller BKR skriver, kun er anbefalinger og ikke obligatoriske lovtekster, hvilket gør, at forsikringsselskaber kan have lidt anderledes krav på ting. Man bør dog altid besøge Boverkets, GVKs eller BKRs hjemmesider og læse så meget man kan om forskellige anbefalinger for forskellige ting)
Real North skrev
Hvis man i en torpargrund eller krybekælder lukker ventilerne for at køre affugter af enklere type mere effektivt, vil man formentlig over tid få ret høje radonværdier i grunden og sandsynligvis en ubehagelig lugt, selvom man har dækket jorden godt med plastfolie. Under vinterhalvåret, når man har varmere indendørs end udendørs, opstår der en termisk sugkraft i huset, som risikerer at trække både radongas og lugt op i huset, hvis der er lækager, og det er der ofte.
"Om man ikke har problemer med radon, får man vel ikke nogen koncentration af radon heller, om man kører affugter? Her taler du også om en termisk sugkraft, der går anden vej end diffusionen, du taler om lidt senere (eksemplet med luftfugtighedsforskellene). Passer det? Jeg bliver lidt forvirret over, hvilken vej man har bevægelser egentlig. Om radon og lugt skal trænge ind i huset, indebærer det rimeligvis luftbevægelser eller har jeg ikke forstået det rigtigt?"
Svar:
Når det gælder radon er en ting sikkert, og det er, at der findes Uran, mere eller mindre overalt i vores land. Radon er et nedbrydningsprodukt fra Uran, som på sin vej ender som bly.
At man ikke har haft nogle radonproblemer tidligere er rigtig godt, men nu handler det om at ændre husets krybekælder og gulvkonstruktion og måske isolere vægge og loft, og så bliver situationen en helt anden end tidligere.
Gamle huse var ofte utætte (=god ventilation) og blev opvarmet med brændeovne og kakkelovne, der opvarmede både grundrum og lofter. "Kattgluggarna" i grunden blev lukket, og ofte skubbede man sne op mod grunden for at reducere træk og kolde gulve. Udenfor var jorden frossen, hvilket forhindrede fugtvandring til jorden under huset, der derfor kunne tørre ud.
Det, der stopper radongas bedst, er tætte lerjord, men selv da vil radon anrikke i en tillukket krybekælder, dvs. koncentrationen vil stige over tid.
Fugt er vanddamp, og radon er en gas, og disse har helt forskellige karakteristika. Når fugt diffunderer (bestemmes af dampindholdet i hvert rum), er det en langsom proces. Har man derimod lækager i klimaskallen, i dette tilfælde gulvet, taler man om konvektion, og da kan opfugtning ske meget hurtigere, hvis "lufttrækket" sker mod et koldere rum.
Har man om vinteren varmere i huset end udenfor (og i grunden), bliver huset som en "varmluftballon" (overdrevet, men alligevel), hvilket gør, at varm luft samtidig stiger opad. Luft vil da sive ud, hvor der er lækager i klimaskallen. Den luft, der siver ud, skaber et sug efter erstatningsluft, som da ofte suges op via lækager i gulvkonstruktionen. Den luft, der suges op i huset, kan da sandsynligvis være forurenet med lugt (hvis man er uheldig) og radongas/radondøtre. Hvis den ikke er det, har man en usandsynlig held.
Real North skrev
Hvad angår eventuel fugt i grunden skal man altid lægge en aldringsbestandig, diffusionstæt (damp-tæt) plastfolie mod jorden i grunden, som slutter så tæt som muligt (eventuel jord og organiske materialer skal selvfølgelig fjernes først, og har man et underlag af makadam, kan man for at beskytte plasten lægge en drændug ud inden plasten).
Man fastgør plastdugen et stykke op på fundamentet med speciel tape og speciallim, hvis man er rigtig grundig.
Dette kan vel ikke passe. Der har bygget huse i hundrede år uden plastfolie.
Det lyder godt det, du siger, men jeg bliver lidt undrende, når du så tværsikkert anbefaler plast og affugter til huse, der har fungeret 100-200 år uden.
Svar: Huse blev opvarmet med brændeovne (senere med oliekedler), var utætte og havde helt andre forudsætninger end de har i dag. Se mine tidligere svar, der forklarer meget af dine overvejelser.
Real North skrev
Endelig installerer man en effektiv sorptionsaffugter, som f.eks. ACETEC
Du sælger tilfældigvis ikke sådan nogle?
Skånsk længde fra 1659/1830. Bindingsværk, lersten, falurød panel. Mange huller at stoppe penge i!
Svar:
Jeg sælger ingen produkter overhovedet. Jeg er 100% uafhængig. Jeg er pensioneret og sælger kun rådgivningstid nu til dem, der er interesseret. Jeg har en baggrund som ingeniør og energispecialist. Jeg har også arbejdet med afsaltning af havvand ved hjælp af specielle magnesiumoxidkrystaller, der adsorberede, dvs. kemisk bandt, vandmolekyler, og som derefter kunne regenereres, dvs. frigøres det bundne vand ved at opvarme krystallerne. Vi udviklede også en prototype af en enkel affugter til campingvogne og kryberum med modificerede krystaller, der absorberede (ikke adsorberede) vanddamp fra luft, og som også regenereredes med varme. Desværre måtte vi lukke virksomheden på grund af likviditetsbrist, men forståelsen og erfaringerne fra min tid med denne forskning gjorde, at jeg vidste, hvad jeg ledte efter, og en dag fandt jeg endelig en sorptionsaffugter, en svenskudviklet, der ikke bare affugtede, men som også omsatte store mængder luft og som også ventilerede rummet (hvor ventilerne var lukket og tæt med byggeskum (plastpose først i gluggen), hvilket da skabte et undertryk i grundrummet. Jeg har ikke kunnet finde nogen anden på markedet, og jeg har også søgt en del på det amerikanske marked.
Den, der på egen hånd begynder at lede efter en sorptionsaffugter med de egenskaber, jeg anbefaler, vil til sidst finde den type, som jeg anbefaler i min tekst. Det ser ikke ud til at være nogen anden på markedet!
Jeg undrer mig, hvor længe holder byggeplast og fuge i fundamentet? Er der nogen, der ved det?
Løsning med drænrør i fundamentet overvejer jeg som backup, hvis det viser sig at være radon. Spørgsmålet er da, om det er nok at forbinde slangerne til skorstenen gennem naturligt træk, eller om man bedre forbinder det til et hul i fundamentet, som i tilfælde af behov forsynes med en ventilator og indtil videre lukkes. Spørgsmålet er også, om man skal have en plastdug over slangen for at forhindre radon i at stige, eller om det er nok, at ventilatoren gør sit arbejde? Hvor tæt bør slangen ligge? Skal den have en indkommende luftkanal, eller kan den bare starte midt i fundamentet, så at sige? Jeg tænker, at også jordfugt vil følge med ud ved brug af slangen. Bemærk, at dette er en backup, som jeg gætter ikke vil være nødvendig.
Jeg vil fyre i brændeovn og kakkelovn hele vinteren. Det bliver en vandmantlet ovn som primær opvarmning, og det hælder mod en Wamsler K148. Så fundamentet bliver sikkert opvarmet af den også, i hvert fald nærmest skorstensmuren. Hvad angår lugte fra fundamentet, må jeg sige, at det lugter overraskende lidt dernede, så det bliver næppe et problem.
På mandag skal jeg ringe til Hasopor for at gennemgå idéerne endnu en gang. Får se, hvad de siger...
Jeg undrer mig, hvor længe holder byggplast og skum i grunden? Er der nogen der ved det?
Løsning med dræningsslange i grunden overvejer jeg som backup, hvis det viser sig at der er radon. Spørgsmålet er så, om det er nok at forbinde slangerne til skorstenen gennem selvtræk eller om man bedre forbinder det til et hul i grunden, som ved behov forsynes med en ventilator og indtil videre lukkes til.
Spørgsmålet er også, om man skal have en plastdug over slangen for at forhindre radon i at stige eller om det er nok med ventilatoren? Hvor tæt bør slangen ligge? Skal den have en indkommende luftkanal eller kan den bare begynde midt i grunden så at sige? Jeg forestiller mig, at også jordfugt kommer med ud ved brug af slangen. Bemærk, at dette er en backup, som jeg gætter på, ikke bliver nødvendigt..
Jeg vil fyre i brændeovn og kakkelovn hele vinteren. Det bliver en vandmantlet ovn som hovedopvarmning og det hælder mod en Wamsler K148. Så grunden bliver sikkert opvarmet af den også, i hvert fald nærmest skorstenen. Hvad angår lugte fra grunden, må jeg sige, at det lugter overraskende lidt dernede, så det bliver næppe et problem.
På mandag skal jeg ringe til Hasopor for at gennemgå idéerne endnu en gang. Vi må se, hvad de siger...
Svar:
Radon drænrør skal altid lægges under jordplasten, og kan man forbinde dem til en skorsten, er det vel fint. Da du skal fyre, bliver skorstenen varm, og der skabes selvtræk. Sørg for, at alt er tæt.. Drænrør inde i grunden til vandafledning har man normalt ikke, og hvis man skulle have det, skal de lægges under jordplasten. Hvad man normalt gør, er at sørge for, at grundrummet skråner lidt i retning af, hvor indkommende vand og afløb er lagt. Der plejer man også at punktere plasten med nogle huller, så eventuelt frit vand (ved kondens, indtrængende overfladevand ved skybrud, eller ved vandskade i huset) kan absorberes af den underliggende jord. Her vil der dog sandsynligvis sive radon op, men det er normalt ikke et problem, hvis man har en løsning, der matcher.
Det kræver meget, før man kan dræne noget vand fra en lerjord. På lerjord er overfladevandindtrængning ved skybrud et mere almindeligt problem, især hvis jorden skråner.
Jeg havde selv problemer med overfladevand for mange år siden og drænede derfor med Nophadrain (datterselskab til American Wick Drain Corporation). Ruller på 50 meter, ca. 3 cm tykke og 120 cm høje omsluttet med drænklæde betyder, at jeg nu har fuld dræning fra overfladen og 120 cm ned. Meget nemt og let at lægge ud.
Som sagt, hvis man overvejer at fylde sin grund med HASopor eller noget andet, skal man forberede en del for, at det kan fungere i mange år fremover. Eller man får håbe på heldet.
Byggeskum kan købes i forskellige kvaliteter, og holdbarheden afhænger af mange faktorer såsom temperaturer, fugtbelastninger, bevægelser. Ingen variant tåler eksponering for sollys. Jeg har anvendt byggeskum i flere sammenhænge, f.eks. ved tilstopning af grundventiler, hvor jeg først trykker en plastpose ind indefra og derefter fylder med skum. Så undgår man, at det bliver "smudsigt," samt at man nemt kan gendanne alt, hvis det skulle blive aktuelt. Ligeledes har jeg anvendt byggeskum, da jeg efterisolerede en husvæg indefra (gud forbyde, men nogle gange må man). Ved isolering indefra bliver alle kuldebroer og hele væggen koldere (præcis som hvad der sker med en fundamentmur, hvis man isolerer grundrummet), og der skal man virkelig passe på, at ingen vandrør findes i vægkonstruktionen, samt at der absolut ikke findes nogen "lufthuller" i væggen, der forårsager luftkonvektion og dermed kondens, så først isolerer man, derefter monterer man en dampspærreplast ekstra omhyggeligt, og derpå isolerer/tætnes alle hjørner, kanter og mulige samlinger ekstra med byggeskum. Alt dette for at undgå fugtskader i vægkonstruktionen.
Jeg må præcisere ved at sige, at det, jeg hidtil har fremhævet, ikke nødvendigvis betyder, at det ikke vil fungere med HASopor, jeg vil kun påpege risikofaktorerne. Jeg har været nede i grunde, der burde have været totalt ødelagte, men som har været helt problemfri. En vigtig forskel er dog, at ældre huse ofte blev bygget med kernetræ og ikke med træ af nutidens kvalitet.
Hvad angår træværk, kan mængden af hygroskopisk lagret fugt aflæses i såkaldte fugtlighedskurver for forskellige materialer (Fugthold kg/kbm). Fugt ved ligevægt med den omgivende luft angives ofte som fugtkvote = massen af vandet i forhold til den tilsvarende masse tørt materiale (tørvægt). -Træ kan lagre ca. 50 kg/kbm allerede ved en RF på 50%!
Luft kan kun holde nogle få gram vand (i Danmark normalt mellem 0,1 g/kbm ved -30 C og 13,3 g/kbm ved RF 50%) ved en given relativ fugtighed på 50%, mens især træ kan holde op til 50 kg vand til sammenligning!
Et andet meget interessant fænomen at overveje, som opstår ved lagring og frigivelse af vand i træ, er at træ, som allerede er fugtigt og er ved at tørre, indeholder mere fugt ved ligevægt, end hvis materialet tidligere har været tørre og er ved at blive fugtigt op. Effekten kaldes Hysteres (latin for forsinkelse). Træ gør modstand og slipper ikke fugt så let, som det optager fugt.
Dette forklarer samtidig, hvorfor det f.eks. er så svært at tørre en fugtig drænbund og gulvkonstruktion i en krybekælder.
Svar:
Radondrænrør skal altid lægges under markplasten, og kan man koble dem til en skorsten så er det vel OK. Eftersom du skal fyre bliver skorstenen varm og så skabes der selvtræk. Sørg for at alt er tæt.. Drænrør inde i grunden til vanddrænering har man normalt ikke, og hvis man skulle have det skal de lægges under markplasten. Hvad man normalt gør er, at sørge for at grundrummet hælder lidt til den side hvor indkommende vand og afløb er lagt. Der plejer man også at punktere plasten med nogle huller, så eventuelt frit vand (ved kondens, udefra indtrængende overfladevand ved skybrud eller ved en vandlækage i huset) kan absorberes af den underliggende jord. Her vil dog formentlig radon lække op, hvilket normalt ikke er et problem hvis man har en løsning der matcher.
Der skal meget til før man kan dræne noget vand fra en lerjord. Har man lerjord er overfladevandindtrængning ved skybrud et mere almindeligt problem, især hvis jorden skråner.
Jeg havde selv problemer med overfladevand for mange år siden, og drænede derfor med Nophadrain (datterfirma til American Wick Drain Corporation). Ruller på 50 meter, ca 3 cm tykke og 120 cm høje omsluttet med drændug gør at jeg nu har fuld drænering fra overfladen og 120 cm ned. Meget praktisk og let at lægge ud.
Som sagt, tænker man fylde sin grund op med HASopor eller noget andet skal man forberede en hel del for at det skal kunne fungere mange år fremover. Eller så må man satse på heldet.
Byggeskum kan købes i forskellige kvaliteter og holdbarheden afhænger af mange faktorer såsom temperaturer, fugtbelastninger, bevægelser. Eksponering for sollys tåler ingen variant. Jeg har brugt byggeskum i flere sammenhænge. F.eks. ved tilstopning af grundventiler og har så først presset en plastpose indfra og derefter fyldt med fugeskum. Så undgår man at det bliver "griset" samt at man let kan genskabe alt hvis det skulle blive relevant. Ligeledes har jeg brugt byggeskum da jeg tillægsisolerede en husvæg på indersiden (gud forbyde, men nogle gange må man). Ved isolering på indersiden bliver alle kuldebroer og hele væggen koldere (præcis som hvad der sker med en grundmur hvis man isolerer grundrummet) og så må man virkelig passe på at der ikke findes nogle vandrør i vægkonstruktionen samt at der absolut ikke findes nogen "små brudstykkker" i væggen som forårsager luftkonvektion og dermed kondens, så først isolerer man, så monterer man en diffusionsspærrerplast ekstra omhyggeligt og derefter skumisolerer/tætner man alle hjørner, kanter og eventuelle samlinger ekstra med byggeskum. Alt dette for at undgå fugtskader i vægkonstruktionen.
Jeg må præcisere ved at sige at det jeg hidtil har fremhævet, ikke nødvendigvis betyder at det ikke kommer til at fungere med HASopor, jeg vil kun påpege risikofaktorerne. Jeg har været nede i grunde som burde have været totalt ødelagte, men som har været helt problemfri. En vigtig forskel er dog at ældre huse ofte blev bygget med kernetræ og ikke med træ af dagens kvalitet.
Når det gælder træværk kan mængden af hygroskopisk lagret fugt aflæses i de såkaldte fugtligevægtkurver for forskellige materialer (Fugtindhold kg/m3). Fugt ved ligevægt med den omgivende luft angives ofte som fugtighedsniveau = massen af vandet i forhold til tilsvarende masse tørt materiale (tørvægt). -Træ kan lagre ca. 50 kg/m3 allerede ved en RF på 50%!
Luft kan kun holde nogle få gram vand (i Sverige normalt mellem 0,1 g/m3 ved -30 C og 13,3 g/m3 ved RF 50%) ved en given relativ fugtighed på 50%, mens især træ kan holde op til 50 kg vand til sammenligning!
Et andet meget interessant fænomen at betragte, som opstår ved indlagring og udlagring af vand i træ, er at træ som allerede er fugtigt og er på vej til at tørre ud, indeholder mere fugt i ligevægt end hvis materialet tidligere var mere tørt og er på vej til at fugtes op. Effekten kaldes Hysteres (latin for forsinkelse). Træ gør altså modstand og slipper ikke fugt lige så let som træ tager fugt op.
Dette forklarer samtidig hvorfor det f.eks. er så svært at tørre en opfugtet krybekælder og gulvkonstruktion i en krybekælder.
Supplerende svar:
Jeg vil supplere mit tidligere indlæg/svar med at eventuelle radondrænrør (drænrør beklædt med drændug) ifølge din idé skal lægges et stykke ned i jorden under plastikken og skal da kun lægges indenfor grundmurene. Lægges radondrænrørene direkte under plasten, er der risiko for at din skorstenspiprørtilslutning suger kold luft ind i grunden, hvilket om vinteren køler jorden og hele rummet ned, hvilket selvfølgelig ikke er godt hverken om vinteren eller om sommeren. I sommertiden betyder en koldere grund end ellers, at eventuelt indtrængende luft kondenserer ud mere vand end ved en højere temperatur.
Diffusionstæt afdækningsplast findes i forskellige kvaliteter med levetider på op til 50 år. Det som påvirker plast negativt mest er UV-lys.
Nu har jeg resoneret en del, bl.a. med Hasopor. De vil selvfølgelig ikke give nogen garantier for, at min metode vil fungere, men de syntes, det lød som en god idé. Andre, jeg har talt med, er også enige om, at det bør fungere godt.
Jeg talte også med Radea Radonservice angående mine radon-bekymringer, og ifølge ham ville det være nok at trække et enkelt dræn-rør tværs igennem fundamentet og ud gennem f.eks. en ventilationskanal, der kan åbnes og tilsluttes en ventilator efter behov. Slangen skal forsegles i den anden ende for at forhindre, at for meget luft/radon suges ind der, uden at tanken er, at der skal skabes sug i alle de små huller. Han sagde også, at plast ikke var nødvendigt i mit tilfælde, og at det alligevel var meget svært at gøre det tilstrækkelig tæt i eksisterende fundamenter og især gamle torpar-fundamenter.
Nej, det har jeg aldrig hørt noget om. Hvorfor skulle det være nødvendigt? Hasoporen bør jo ikke være fugtig alligevel.
Nja, jeg har fået det råd fra to forskellige steder. Ved ikke hvorfor egentlig. Måske har det med kondens at gøre? Varm rumluft møder kold hasopor? Eller stigende jordfugt? Gætter bare... I hvert fald har jeg fået at vide, at de gulve af den gamle type, som lå direkte i en seng af sand (s.k. Skånegrund) har klaret sig bedst, hvis der har været luft mellem fyldning og gulv, og at jeg absolut burde sørge for, at mit nye gulv bliver på samme måde (så med hasopor i stedet for sand). Fik du nogle råd fra Hasopor omkring dette?
Nej ikke fået noget fra Hasopor omkring dette. Jeg skal dog på et kursus snart og der skal jeg spørge alle disse ting af kursuslederen som har stor erfaring med lignende konstruktioner. Men det lyder jo rimeligt som du siger i hvert fald. Og det kan næppe være en ulempe at have en lille luftspalte.
Nej har ikke fået noget fra Hasopor om dette. Jeg skal dog på et kursus snart, og der vil jeg spørge kursuslederen, som har stor erfaring med lignende konstruktioner, om alle disse ting. Men det lyder jo rimeligt, som du siger i hvert fald. Og det kan næppe være en ulempe at have en lille luftspalte.
Så længe du får det tæt mod væggene, så luften ikke kan bevæge sig, så er det jo en variant af mødding, du har fået lavet Ellers kunne et lag hørisolering mellem hasopor og gulvbrædder måske være noget, hvis man ikke ønsker, at de skal have direkte kontakt. Jeg har bygget mødding med tørv og brugt den metode. Hasopor er jo dog ikke organisk, så af den grund er det jo ikke nødvendigt, men min anden tanke er at have isoleringen lidt i "spænd", så man har lufttæthed, selvom materialet nedenunder sætter sig lidt.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
