Ja, så er det udelukket da det bliver omtrent dobbelt så dyrt, arbejdet ikke medregnet. Ja, jeg gør det selv.
Hvad jeg ved findes der ikke organisk materiale udover selve jorden som jo til dels sikkert er muldjord. Jeg har ikke gravet mig helt ned til morænen.
Hvad jeg ved findes der ikke organisk materiale udover selve jorden som jo til dels sikkert er muldjord. Jeg har ikke gravet mig helt ned til morænen.
Senest redigeret:
Spørgsmålet er også, hvilken af grundtyperne der er mest fugtrisikoabel eller hvad man skal sige.
At tætne ventilationen og fylde op med Hasopor burde vel mindske fugtbelastningen betydeligt udefra samt også gøre, at hele grunden bliver mere isoleret og dermed varmere = mindre fugtig.
Blindbund føles som en mere risikabel konstruktion i mine øjne, men samtidig lettere at holde øje med, fordi jeg kan kravle ned og se og måle fugten senere, hvilket jeg ikke vil kunne i Hasopor-grunden.
At tætne ventilationen og fylde op med Hasopor burde vel mindske fugtbelastningen betydeligt udefra samt også gøre, at hele grunden bliver mere isoleret og dermed varmere = mindre fugtig.
Blindbund føles som en mere risikabel konstruktion i mine øjne, men samtidig lettere at holde øje med, fordi jeg kan kravle ned og se og måle fugten senere, hvilket jeg ikke vil kunne i Hasopor-grunden.
Jeg tror, at man skal gå ud fra, at fugt altid kommer ind i alle konstruktioner, uanset hvor tætte de er.
De fugtkilder, man læser om, er jordfugt samt fugt fra ventilation, dvs. udendørsluft, der kommer ind.
Hvad bliver forskellen på et krybekælder med byggfolie på jorden og tætnede vægge mod en grund fyldt med luftgennemtrængeligt materiale som singel, leca eller hasopor, som er tætnet på samme måde?
Fordelen ved at fylde op rummet må jo være isoleringen, hvilket gør bunden (eller hvad man nu har) varmere og dermed får lavere RH. Jorden burde derimod blive koldere og have højere RH, men det gør måske ikke så meget?
Hvis man tætner helt i fundamentet, hvad sker der, hvis der alligevel kommer fugt ind (hvilket der gør! byggplast er ikke 100% tæt mod vanddamp).
De fugtkilder, man læser om, er jordfugt samt fugt fra ventilation, dvs. udendørsluft, der kommer ind.
Hvad bliver forskellen på et krybekælder med byggfolie på jorden og tætnede vægge mod en grund fyldt med luftgennemtrængeligt materiale som singel, leca eller hasopor, som er tætnet på samme måde?
Fordelen ved at fylde op rummet må jo være isoleringen, hvilket gør bunden (eller hvad man nu har) varmere og dermed får lavere RH. Jorden burde derimod blive koldere og have højere RH, men det gør måske ikke så meget?
Hvis man tætner helt i fundamentet, hvad sker der, hvis der alligevel kommer fugt ind (hvilket der gør! byggplast er ikke 100% tæt mod vanddamp).
Jeg planlægger et lignende projekt og fik tipset i en anden tråd om at tætne fundamentet indefra med lerklining. Tætner mod træk og mus. Samtidig, ved at grundstenene er dækket med ler, som kan optage og afgive fugt, forebygges problemer med kondens på grundstenene, når varm luft møder kold sten om vinteren.
I anvisningerne for Hasopor anbefales tætning med dug mod fundamentet (mangler i din skitse), men jeg synes, dette med ler er et interessant alternativ, da det både tætner, isolerer og er hygroskopisk.
Hvad angår at beholde bærerne eller ej, undrer jeg mig over, hvorfor du tænker, at de skal fjernes. Du lægger hasoporen i fagene.
I anvisningerne for Hasopor anbefales tætning med dug mod fundamentet (mangler i din skitse), men jeg synes, dette med ler er et interessant alternativ, da det både tætner, isolerer og er hygroskopisk.
Hvad angår at beholde bærerne eller ej, undrer jeg mig over, hvorfor du tænker, at de skal fjernes. Du lægger hasoporen i fagene.
Senest redigeret:
tætning med dug mod grunden er nok mest aktuelt ved nybyggeri og har funktionen at forhindre, at materialet blander sig med jorden under. Markdugen slipper vel alligevel fugt igennem.
Tanken med Hasopor løsningen er jo, at jordfugten kan vandre direkte op i huset, samtidig kan den varme indeluft hjælpe til med at holde en vis varme i det øvre lag af Hasoporen, hvilket jo mindsker RH. Spørgsmålet er, om RH holder sig under 75% de øverste 20 cm, så at syll og bjælkelag klarer sig?
Jeg tænker kun at fjerne bærende lægter i badeværelset, hvor jeg vil fylde hele grunden med Hasopor og derefter jævne af med ler og uglaseret klinker. Øvrige gulve får beholde de bærende lægter, så jeg har noget at sømme gulvplankerne i.
Tanken med Hasopor løsningen er jo, at jordfugten kan vandre direkte op i huset, samtidig kan den varme indeluft hjælpe til med at holde en vis varme i det øvre lag af Hasoporen, hvilket jo mindsker RH. Spørgsmålet er, om RH holder sig under 75% de øverste 20 cm, så at syll og bjælkelag klarer sig?
Jeg tænker kun at fjerne bærende lægter i badeværelset, hvor jeg vil fylde hele grunden med Hasopor og derefter jævne af med ler og uglaseret klinker. Øvrige gulve får beholde de bærende lægter, så jeg har noget at sømme gulvplankerne i.
Jeg tror ikke, man skal have ler nedefra og op på grundstenene, da leret suger op jordfugten og risikerer at blive for fugtigt? Jeg tror i stedet på at tætne mellem grundstenene med kalkmørtel, så det bliver helt trækfrit. Ler er absolut godt at bruge som trækforsegling mellem syld og grundsten fx. eller som trækforsegling, hvis man vælger blindbund.Sommartorparn sagde:
Tror ikke vi taler om samme slags dug. Jeg mener vinddug, som placeres langs med grunden og op en lille smule på tømmeret. Opgave at stoppe gulvtrækket. Hvad jeg har læst mig til om renovering af gamle grunde, så kan man spare på isoleringen, bare man lykkes med at tætne mod grund og syllen. Lerkliningen kan dog gøre samme arbejde. Når jeg sidder ved computeren, kan jeg poste links, som forklarer bedre.pelrik sagde:
Har ingen råd at give teknisk, ville bare sige at dine idéer med skumglas, ler og trægulv er ekstremt tiltalende og meget spændende at nogen anden har sådanne her naturnære og fugtarbejdende materialer i byggeplanerne. Tummen op, håber det bliver godt!
Hej,
Meget interessant løsning, men måske ikke den bedste for ældre husgrunde.
Først en advarsel. Hvis man isolerer en fundamentmur/fundamentrum indvendigt, vil hele fundamentmuren desværre blive koldere, især om vinteren, og derfor kan kondens opstå, som kan skade bundremmene. Anbefalingen er derfor, at man i sådanne tilfælde samtidig skal efterisolere fundamentmurens yderside for at forhindre fugtskader på remmene. Derudover kan det i visse tilfælde, for at undgå frosthævning, blive nødvendigt at lægge markeret isoleringsplader rundt om huset.
Hvad angår bundremme og gulvbjælker, bør disse naturligvis inspiceres for at blive repareret, forstærket eller udskiftet efter behov. Hvis remme og gulvbjælker er i god stand, behøver der sandsynligvis ikke gøres mere.
Det kan i denne sammenhæng imidlertid være en idé at benytte muligheden for eventuelt at forstærke gulvkonstruktionen, hvor det er nødvendigt, hvis man i fremtiden planlægger at bygge et badeværelse med gulvfliser, installere en kamin, eller en tung vandvarmer/akkumulatortank osv.
Jeg tror ikke, det er nogen god løsning at fylde et fundamentrum med HASopor eller noget andet materiale.
For det første er det ingen afprøvet og godkendt metode for ældre husgrunde. I teorien ville man med den tænkte løsning undgå, at ude luft kommer ind i fundamentet og fugter op organisk materiale, samtidig med at den isolerende effekt hos HASopor ville bidrage til varmere gulv og et lavere energiforbrug.
Problemet er dog, at huset er bygget efter ældre metoder og at fundamentkonstruktionen derfor er, som den er. At fylde fundamentet kan i fremtiden give anledning til problemer med både fugt og optrængende ubehagelig lugt, noget der er slemt nok og svært at afhjælpe uden at skulle tømme fundamentet for ca. 36 kbm HASopor og derefter alligevel skulle arrangere nogen form for ventilation og affugtning.
Krybekældre bygget på den rigtige måde er meget gode på mange måder. En vandskade f.eks. bliver oftest kun lokal og kan afhjælpes på få uger. Hvis man vil flytte et badeværelse eller køkken går det hurtigt at lægge nye rør osv.
Jeg ville i dette tilfælde hellere satse på først at "fugtsikre og radonsikre" fundamentrummet og derefter installere en sorptionsaffugter, som også ventilerer fundamentet en smule.
Hvis man i en torpargrund eller krybekælder lukker ventilerne for at bruge en enklere type affugter mere effektivt, vil man sandsynligvis over tid få ret høje radonværdier i fundamentet og sandsynligvis en ubehagelig lugt, selvom man har dækket jorden ordentligt med plastikfolie. Om vinteren, når det er varmere indendørs end udendørs, opstår der en termisk sugkraft i huset, som risikerer at trække både radongas og lugt ind i huset, hvis der er lækager, og det er der ofte.
Der findes meget pålidelige radonduge på markedet, som i kombination med andre systemdetaljer udgør en meget god beskyttelse mod radon, hvis alt udføres korrekt, men det koster. Som jeg oplever det, anvendes robuste radonduge mest i nyproduktion, når betongulve skal støbes til huskonstruktioner.
Hvad angår eventuel fugt i fundamentet, bør man altid lægge en aldersbestandig diffusionstæt (dampæt) plastikfolie mod jorden i fundamentet, som slutter så tæt som muligt (eventuel jord og organisk materiale skal naturligvis fjernes først, og hvis man har et underlag af makadam, kan man for at beskytte plastikken lægge en dræneringsdug ud inden plastikken).
Man fastgør plastikken et stykke oppe på fundamentmuren med specielt tape og speciallim, hvis man er virkelig omhyggelig.
(Plastikfolie vil dog ikke kunne stoppe indtrængning af radongas, men den behandles og håndteres af en sorptionsaffugter som beskrevet nedenfor.)
Derefter efterisolerer man bundbjælkelaget på sædvanlig vis.
(Noter, at det er luftens dampindhold, ikke den relative fugtighed, der afgør, hvilken retning fugtvandringen går. Vintertid med f.eks. 7 grader og RF 60% i fundamentet og 22 grader og RF 40% indendørs, har vi en dampindhold om ca. 3,7 g/kbm luft i fundamentet og ca. 6,5 g/kbm luft indendørs. Hvis vi ville tillade fri diffusion/udjævning, dvs. ikke have nogen diffusionsspærre i undergulvet, ville den relative fugtighed i fundamentet teoretisk kunne blive ca. 105%, dvs. luften ville udfælde frit vand i fundamentet, og når den proces først starter, har man fået et "selvspillende klaver" der spiller skimmelsvamp- og rådboogie.)
Endelig installerer man en effektiv sorptionsaffugter som ACETEC, der forudsætter tilsluttede ventiler i fundamentet, men som også ventilerer fundamentet med et undertryk. Dermed får man kontrol over både fugt og radon i fundament og hus. Bare det faktum, at denne type affugter desuden cirkulerer ca. 350 kbm luft per time via 3 udblæsningsrør, gør, at en betydelig andel af eventuelle radon døtre automatisk vil sætte sig på jorden, fundamentmure, støvpartikler og blindbund, da radondøtre (det der forårsager ioniserende alfastråling) er positivt ladede metalpartikler, der tiltrækkes "minusoverflader". Man siger, at en sådan partikel, der har sat sig fast, er "detached". Det meste af de resterende radondøtre og radongas ventileres ud af maskinen.
Med affugteren følger en aflæsningspanel, hvor man hele tiden kan aflæse det aktuelle klima i fundamentet.
Med en sådan løsning kan man sove trygt om natten, og desuden bliver den ikke specielt dyr heller. Installationen af affugteren kan en handy person relativt nemt klare. Dog bør nok en elektriker trække nødvendig el inkl. fejlstrømsafbryder til maskinen. Når miljøet i fundamentet er blevet tørt, eller er tørt, vil affugteren ikke skulle regenerere silica gel-krystallerne lige så ofte og dermed heller ikke forbruge specielt meget energi.
Held og lykke!
Meget interessant løsning, men måske ikke den bedste for ældre husgrunde.
Først en advarsel. Hvis man isolerer en fundamentmur/fundamentrum indvendigt, vil hele fundamentmuren desværre blive koldere, især om vinteren, og derfor kan kondens opstå, som kan skade bundremmene. Anbefalingen er derfor, at man i sådanne tilfælde samtidig skal efterisolere fundamentmurens yderside for at forhindre fugtskader på remmene. Derudover kan det i visse tilfælde, for at undgå frosthævning, blive nødvendigt at lægge markeret isoleringsplader rundt om huset.
Hvad angår bundremme og gulvbjælker, bør disse naturligvis inspiceres for at blive repareret, forstærket eller udskiftet efter behov. Hvis remme og gulvbjælker er i god stand, behøver der sandsynligvis ikke gøres mere.
Det kan i denne sammenhæng imidlertid være en idé at benytte muligheden for eventuelt at forstærke gulvkonstruktionen, hvor det er nødvendigt, hvis man i fremtiden planlægger at bygge et badeværelse med gulvfliser, installere en kamin, eller en tung vandvarmer/akkumulatortank osv.
Jeg tror ikke, det er nogen god løsning at fylde et fundamentrum med HASopor eller noget andet materiale.
For det første er det ingen afprøvet og godkendt metode for ældre husgrunde. I teorien ville man med den tænkte løsning undgå, at ude luft kommer ind i fundamentet og fugter op organisk materiale, samtidig med at den isolerende effekt hos HASopor ville bidrage til varmere gulv og et lavere energiforbrug.
Problemet er dog, at huset er bygget efter ældre metoder og at fundamentkonstruktionen derfor er, som den er. At fylde fundamentet kan i fremtiden give anledning til problemer med både fugt og optrængende ubehagelig lugt, noget der er slemt nok og svært at afhjælpe uden at skulle tømme fundamentet for ca. 36 kbm HASopor og derefter alligevel skulle arrangere nogen form for ventilation og affugtning.
Krybekældre bygget på den rigtige måde er meget gode på mange måder. En vandskade f.eks. bliver oftest kun lokal og kan afhjælpes på få uger. Hvis man vil flytte et badeværelse eller køkken går det hurtigt at lægge nye rør osv.
Jeg ville i dette tilfælde hellere satse på først at "fugtsikre og radonsikre" fundamentrummet og derefter installere en sorptionsaffugter, som også ventilerer fundamentet en smule.
Hvis man i en torpargrund eller krybekælder lukker ventilerne for at bruge en enklere type affugter mere effektivt, vil man sandsynligvis over tid få ret høje radonværdier i fundamentet og sandsynligvis en ubehagelig lugt, selvom man har dækket jorden ordentligt med plastikfolie. Om vinteren, når det er varmere indendørs end udendørs, opstår der en termisk sugkraft i huset, som risikerer at trække både radongas og lugt ind i huset, hvis der er lækager, og det er der ofte.
Der findes meget pålidelige radonduge på markedet, som i kombination med andre systemdetaljer udgør en meget god beskyttelse mod radon, hvis alt udføres korrekt, men det koster. Som jeg oplever det, anvendes robuste radonduge mest i nyproduktion, når betongulve skal støbes til huskonstruktioner.
Hvad angår eventuel fugt i fundamentet, bør man altid lægge en aldersbestandig diffusionstæt (dampæt) plastikfolie mod jorden i fundamentet, som slutter så tæt som muligt (eventuel jord og organisk materiale skal naturligvis fjernes først, og hvis man har et underlag af makadam, kan man for at beskytte plastikken lægge en dræneringsdug ud inden plastikken).
Man fastgør plastikken et stykke oppe på fundamentmuren med specielt tape og speciallim, hvis man er virkelig omhyggelig.
(Plastikfolie vil dog ikke kunne stoppe indtrængning af radongas, men den behandles og håndteres af en sorptionsaffugter som beskrevet nedenfor.)
Derefter efterisolerer man bundbjælkelaget på sædvanlig vis.
(Noter, at det er luftens dampindhold, ikke den relative fugtighed, der afgør, hvilken retning fugtvandringen går. Vintertid med f.eks. 7 grader og RF 60% i fundamentet og 22 grader og RF 40% indendørs, har vi en dampindhold om ca. 3,7 g/kbm luft i fundamentet og ca. 6,5 g/kbm luft indendørs. Hvis vi ville tillade fri diffusion/udjævning, dvs. ikke have nogen diffusionsspærre i undergulvet, ville den relative fugtighed i fundamentet teoretisk kunne blive ca. 105%, dvs. luften ville udfælde frit vand i fundamentet, og når den proces først starter, har man fået et "selvspillende klaver" der spiller skimmelsvamp- og rådboogie.)
Endelig installerer man en effektiv sorptionsaffugter som ACETEC, der forudsætter tilsluttede ventiler i fundamentet, men som også ventilerer fundamentet med et undertryk. Dermed får man kontrol over både fugt og radon i fundament og hus. Bare det faktum, at denne type affugter desuden cirkulerer ca. 350 kbm luft per time via 3 udblæsningsrør, gør, at en betydelig andel af eventuelle radon døtre automatisk vil sætte sig på jorden, fundamentmure, støvpartikler og blindbund, da radondøtre (det der forårsager ioniserende alfastråling) er positivt ladede metalpartikler, der tiltrækkes "minusoverflader". Man siger, at en sådan partikel, der har sat sig fast, er "detached". Det meste af de resterende radondøtre og radongas ventileres ud af maskinen.
Med affugteren følger en aflæsningspanel, hvor man hele tiden kan aflæse det aktuelle klima i fundamentet.
Med en sådan løsning kan man sove trygt om natten, og desuden bliver den ikke specielt dyr heller. Installationen af affugteren kan en handy person relativt nemt klare. Dog bør nok en elektriker trække nødvendig el inkl. fejlstrømsafbryder til maskinen. Når miljøet i fundamentet er blevet tørt, eller er tørt, vil affugteren ikke skulle regenerere silica gel-krystallerne lige så ofte og dermed heller ikke forbruge specielt meget energi.
Held og lykke!
Interessante synspunkter!
I en uventileret torpargrund burde det gøre hverken til eller fra for fugtigheden, om rummet mellem jord og gulvplanker er fyldt med luft eller Hasopor.
Det lyder godt, det du siger, men jeg bliver lidt betænkelig, når du så skråsikkert forordner plast og affugter til huse, der har fungeret i 100-200 år uden.
Undrer mig over hvad du mener, at det kan give anledning til fugt og lugt, hvis man fylder op i grunden?Real North sagde:
I en uventileret torpargrund burde det gøre hverken til eller fra for fugtigheden, om rummet mellem jord og gulvplanker er fyldt med luft eller Hasopor.
Hvis man ikke har problemer med radon, får man vel ikke nogen koncentration af radon heller, hvis man kører affugter? Her taler du også om en termisk sugkraft, der går den anden vej end diffusionen, du taler om lidt senere (eksemplet med luftfugtighedsforskellene). Passer det? Jeg bliver lidt forvirret over, hvilken retning bevægelserne egentlig har. Hvis radon og lugt skal trænge ind i huset, indebærer det rimeligvis via luftbevægelser, eller har jeg ikke forstået det korrekt?Real North sagde:
Dette kan vel ikke passe. Der er bygget huse i hundredevis af år uden plastfolie.Real North sagde:
Det lyder godt, det du siger, men jeg bliver lidt betænkelig, når du så skråsikkert forordner plast og affugter til huse, der har fungeret i 100-200 år uden.
Du sælger tilfældigvis ikke sådanne?Real North sagde:
Her er skitsen fra Ekologiska byggvaruhusets side, som viser, hvordan man fylder en grund med Hasopor og placerer en vinddug langs grunden og et stykke op på syllen:
http://www.ekologiskabyggvaruhuset.se/Userfiles/Image/products/801_972_2.jpg
http://www.ekologiskabyggvaruhuset.se/Userfiles/Image/products/801_972_2.jpg
Her er tråden fra dette forum, hvor vi diskuterer lerklining af grundlaget.
https://www.byggahus.se/forum/byggnadsvard/216997-isolera-mullbank-forslag-2.html
Der findes flere tråde om dette, som du kan finde, hvis du søger 'hasopor' på forumet.
Som sagt, jeg har endnu ikke gjort dette selv, men leder stadig efter info til eget brug.
https://www.byggahus.se/forum/byggnadsvard/216997-isolera-mullbank-forslag-2.html
Der findes flere tråde om dette, som du kan finde, hvis du søger 'hasopor' på forumet.
Som sagt, jeg har endnu ikke gjort dette selv, men leder stadig efter info til eget brug.
Real North,
Du skriver, at det ikke er en afprøvet metode for ældre huse at fylde grunden med Hasopor. Alligevel er det netop i bygningsbevaringskredse og blandt økobyggere, at denne metode anbefales. Se eksempelvis Varis Bokalders artikel i Gård och Torp: http://www.gardochtorp.se/hall-kylan-borta-med-ratt-isolering.aspx?article=5861
OK, lige præcis Hasopor er et relativt nyt materiale, letklinker har været anvendt længere, men princippet er jo det samme. Hvis der havde været problemer med denne løsning, burde de på dette tidspunkt ikke have været velkendte?
Kan du forklare nærmere, præcis hvor kondensen risikerer at dannes? Har jeg ret i min tro på, at lerklining af fundamentet indefra samt et lag ler mellem Hasoporen og trægulvet ville forebygge eventuel kondens, da leret er både isolerende og hygroskopisk?
Du har en pointe i, at man bør planlægge for forstærkning af fundamentet, hvis man planlægger at placere noget tungt. Det er rimeligt at gøre det i forbindelse med, at fundamentet lægges om. Klarer Hasoporen ikke vægten ret godt? Anvendes som underlag ved vejbyggeri. Kan man ikke bruge Hasopor som underlag for akkumulatortank og andet?
Så angående radon. Du skriver, som om det var selvfølgeligt, at alle huse skal sikres mod radon. Kan man ikke starte med at finde ud af, om der er radon i jorden og derefter tilpasse foranstaltningerne?
Dit råd om at isolere fundamentet udefra føles ikke særlig bygningsbevaringsmæssigt.....
Du skriver, at det ikke er en afprøvet metode for ældre huse at fylde grunden med Hasopor. Alligevel er det netop i bygningsbevaringskredse og blandt økobyggere, at denne metode anbefales. Se eksempelvis Varis Bokalders artikel i Gård och Torp: http://www.gardochtorp.se/hall-kylan-borta-med-ratt-isolering.aspx?article=5861
OK, lige præcis Hasopor er et relativt nyt materiale, letklinker har været anvendt længere, men princippet er jo det samme. Hvis der havde været problemer med denne løsning, burde de på dette tidspunkt ikke have været velkendte?
Kan du forklare nærmere, præcis hvor kondensen risikerer at dannes? Har jeg ret i min tro på, at lerklining af fundamentet indefra samt et lag ler mellem Hasoporen og trægulvet ville forebygge eventuel kondens, da leret er både isolerende og hygroskopisk?
Du har en pointe i, at man bør planlægge for forstærkning af fundamentet, hvis man planlægger at placere noget tungt. Det er rimeligt at gøre det i forbindelse med, at fundamentet lægges om. Klarer Hasoporen ikke vægten ret godt? Anvendes som underlag ved vejbyggeri. Kan man ikke bruge Hasopor som underlag for akkumulatortank og andet?
Så angående radon. Du skriver, som om det var selvfølgeligt, at alle huse skal sikres mod radon. Kan man ikke starte med at finde ud af, om der er radon i jorden og derefter tilpasse foranstaltningerne?
Dit råd om at isolere fundamentet udefra føles ikke særlig bygningsbevaringsmæssigt.....
Angående radon, overvejer jeg at lægge drænrør i makadam-laget. Dette kan derefter føres til rør, der forbindes til skorstenen, på den måde tænkte jeg at udnytte selvtrækket. På den måde burde vel både radon og eventuel jordfugt forsvinde til stor del? Men hvordan bliver det, hvor kommer luften til at blive trukket fra, hvis fundamentet er trækfast? Så burde vel luft fra huset blive suget ned gennem gulvet og Hasoporen og derefter ned i drænrøret. Er det så bedre at have åbningerne på drænrørene udendørs så man får en luftgennemstrømning, eller risikerer man at trække luft IND i fundamentet da i stedet? Jeg tænkte i så fald at have et drænrør for hvert rum, som derefter munder ud i samme kanal i skorstenen.
Radonduk tror jeg bliver svært i mit tilfælde, da jeg har en del ujævnheder i fundamentet samt at skorstensfundamentet mere eller mindre ligner en stengrube.
Radonduk tror jeg bliver svært i mit tilfælde, da jeg har en del ujævnheder i fundamentet samt at skorstensfundamentet mere eller mindre ligner en stengrube.
