Jeg renoverer et bjælkehus med torpargrund og overvejer den bedste løsning. Jeg overvejede først blot at lave om på strøbbunden og isolere dette, men jeg har mødt folk, der har brugt hasopor til at fylde grunden med. Som jeg har forstået, kan man gøre sådan her (se billede):
Men jeg undrer mig også over, hvad der sker med jordfugten i en sådan konstruktion?
Den største fordel er jo, at man slipper for at bygge strøbund i hele huset. Materialet skumglas er også holdbart og intet for mus at bygge i.
Jeg undrer mig også over, om jeg behøver at fjerne de nuværende bærende bjælker for at mindske risikoen for fugtproblemer? Og jeg undrer mig over, om man overhovedet kan fjerne dem med tanke på konstruktionen. De er indlejret i husets vægge, hvilket måske antyder, at de holder huset sammen på en eller anden måde? Min fornemmelse er, at de skal blive. Jeg skal jo alligevel have noget at sømme gulvene fast i?
En anden overvejelse er også radon. Som jeg har forstået det, kan radon "komme og gå" i perioder. På den måde virker det sikrest at forebygge med en radonspærre længst nede i fundamentet. Hvad skal man bruge? Virker almindelig byggemembran, eller skal det være et specialprodukt? Nogen der har nogle idéer?
Hvordan plejer man at gøre? Hvorfor findes der i så fald radonduge, hvis almindelig bygningsplastik fungerer? Synspunkter på resten af grundoplægget modtages med tak.
En anden overvejelse er også radon. Som jeg har forstået det, kan radon "komme og gå" i perioder. På den måde virker det sikrest at forebygge med en radonspærre længst ned i fundamentet. Hvad skal man bruge til det? Fungerer almindelig byggplast eller skal det være et specialprodukt? Nogen der har nogle idéer?
Til sidst skal det nævnes, at byggplast ikke er fuldstændig tæt, men mere ses som en dampspærre. Hvis man vil have et tættere lag i krybekælder, der svarer til fugtspærre og gasmembran, skal der lægges radondug ind. Læs også om radon i krybekælder. Det drejer sig dog om helt andre penge at anskaffe dug mod radon, som kan bestå af aluminiumsfolie, der er dobbeltsidet lamineret med byggplastlignende lag.
Det koster 600 kr/kubik, hvis man bestiller i løs vægt. Prisen er inkl. fragt og ekskl. moms og gælder ved store bestillinger i størrelsesordenen 30-40 kubik. Ved mindre mængder bliver det selvfølgelig dyrere. Ring til dem og spørg.
Hvordan plejer man at gøre? Hvorfor findes der så radonduge, hvis almindelig bygningsplast fungerer? Synspunkter på resten af grundoplægget modtages taknemmeligt.
Hvis man vil håndtere problematikken med fugt i krybekælderen, plejer man at lægge bygningsplast.
Hvis du har store problemer med radon (har du nogle problemer overhovedet med radon?), kan det måske være værd at overveje en radondug, men det føles som et helt andet projekt end det, du er i gang med. Desuden, hvis du bruger bygningsplast og sørger for, at det bliver TÆT i samlinger og mod vægge osv., så vil du garanteret reducere niveauerne af radon så meget, at du ikke behøver overveje en dyr radondug. HVIS det skulle vise sig, at denne billige løsning ikke er tilstrækkelig, forbered da en lille radonsug ved at lægge et drænrør under plasten, hvor du kan skabe et svagt undertryk med en ventilator. Så har du på en billig måde skaffet dig en radonsikret løsning.
...men, før du overhovedet tænker på radon - lav en måling. Har du ingen radon, fald til ro og lav en ny måling om nogle år.
Netop, nej jeg ved ikke, om jeg overhovedet har radon, men jeg havde fået den idé, at problemerne kunne komme i skov. Ved ikke, om det er noget, jeg bare har drømt??
Hvordan får jeg det tæt i en gammel torpargrund med hugget sten? Det føles umuligt. Dels alle de ujævne sten, men også rundt om hele skorstenens fundament.... Men ellers et godt tip at lægge drænrør som backup, så at sige.
Jeg har ikke fundet nogle priser på radonduk, hvad koster det?
Jeg synes den bedste måde, som jeg har gjort et par gange, er at støbe en ny plade. Grave ud til passende højde. 20 cm makadam, som man udjævner med laser. Cellplastisolering i valgfri tykkelse med aldringsbestandig plast imellem. Mod fundamentet og skorstensfoden isolerer man med lecakugler. Derefter støber man en plade på ca. 10 cm.
Så har du en isoleret plade på jord i et gammelt hus. Ingen mus kommer ind, og du kan have gulvvarme. Afprøvet god konstruktion. Er der risiko for radon, så sikrer du op med radonrør i makadamet. Du behøver ikke at bekymre dig om bærelinjer eller etageadskillelse, der får skimmelvækst.
Er du bekymret for, at væggene vil blive trykket ud, hvis du fjerner bærelinjerne, kan du bore kraftige vinkeljern ned i betonen, som du fastgør i tømmeret.
Jeg ser fordelene ved celleplastpladen, men jeg er mere nysgerrig på Hasopor-metoden, Hasopor som er lavet af genbrugsglas og skal sammenlignet med celleplastpladen spare ca. 40% total energi ved fremstilling osv. Hasopor har desuden stort set uendelig levetid. Gulvvarme kan man lægge direkte på Hasoporen, hvilket vi dog kun vil gøre i badeværelset og gangen. Det bliver egentlig ret ligesom plade, bare uden beton.
Hvordan jeg skal gøre med tætningslag ved jeg ikke. Byggeplast i grunden stopper en vis jordfugt fra at trænge op, men hvad sker der under plasten? Kan man ikke få andre problemer med det? Hvad gør det, hvis jordfugten får vandre op, som den vil? Her har jeg brug for jeres overvejelser til hjælp!
Hvor længe holder celleplasten? Hvordan udskifter man den den dag, den er uanvendelig? Hvor stor bliver omkostningen i sammenligning? Hasoporet som jeg bestiller bliver ca. 30 kubik, dvs. 22.500 inkl. moms og fragt.
Jeg gætter på, at materialomkostninger, makadam, cellplast, lecakulor og beton ligger omkring 600-750kr/kvm. Derefter kommer arbejde, men det gør du måske selv.
Angående hvor længe cellplast holder, behøver du nok ikke bekymre dig om det i din levetid.
Jeg ville sige nej, du vil ikke få andre problemer, når du bruger plast i grunden. Så længe der ikke er biologisk nedbrydeligt materiale nedenunder. Hvorfor skulle du ønske at få jordfugt ind i boligdelen?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
