Nogle gange læser man indlæg med påstande, der lyder fornuftige, men kan vise sig at være en myte.
En påstand er at undgå at bruge imprægneret træ til syldbjælker, da træet kan afgive ubehagelige lugte, der minder om skimmel.
Forsøger man at finde information, så synes problemet med lugt at afhænge af, hvordan man imprægnerede træ tidligere, hvilket forklarer, at mange har problemer med huse bygget i 70'erne.
Fra http://www.eurofins.se/tjanster/inomhusmiljo/ex-pa-skadeproblem/lukt-fran-impregnering.aspx
"...Eksempler på klorfenolindholdende præparater er kp-cuprinol og serverex teknisk. Kp cuprinol blev brugt til trykimprægnering af træ, og servarex teknisk blev brugt som blåfarvebeskyttelse for nysavet træ. Disse og andre lignende præparater holdt op med at blive brugt i Sverige i slutningen af 1970'erne. Lugtproblemer fra imprægnerede syldbjælker dukker derfor oftest op i huse bygget i 70'erne."
Men i dag er det vel andre kemikalier, der bliver brugt? Og problemet med lugt burde være løst?
Fra http://www.traskydd.com/1.0.2.0/110/download_302.php
"...Dagens NTR-klassificerede imprægneringsmidler forårsager ikke usanitære lugte, hvis NTR-træ indbygges i fundamenter. I nogle tilfælde har man fundet en speciel lugt fra et træbeskyttelsesmiddel, der i mindre grad blev brugt i slutningen af 1970'erne. Dette middel indeholdt pentaklorfenoler og blev forbudt allerede i slutningen af 70'erne."
Hvorfor man skal have trykimprægneret træ i syldbjælken overhovedet er et andet spørgsmål, men det er måske dumt at skræmme dem, der overvejer det eller allerede har det i en relativt nyopført bygning.
Er det en myte, at dagens imprægnerede træ skal give de samme lugtproblemer som huse fra 70'erne?
En påstand er at undgå at bruge imprægneret træ til syldbjælker, da træet kan afgive ubehagelige lugte, der minder om skimmel.
Forsøger man at finde information, så synes problemet med lugt at afhænge af, hvordan man imprægnerede træ tidligere, hvilket forklarer, at mange har problemer med huse bygget i 70'erne.
Fra http://www.eurofins.se/tjanster/inomhusmiljo/ex-pa-skadeproblem/lukt-fran-impregnering.aspx
"...Eksempler på klorfenolindholdende præparater er kp-cuprinol og serverex teknisk. Kp cuprinol blev brugt til trykimprægnering af træ, og servarex teknisk blev brugt som blåfarvebeskyttelse for nysavet træ. Disse og andre lignende præparater holdt op med at blive brugt i Sverige i slutningen af 1970'erne. Lugtproblemer fra imprægnerede syldbjælker dukker derfor oftest op i huse bygget i 70'erne."
Men i dag er det vel andre kemikalier, der bliver brugt? Og problemet med lugt burde være løst?
Fra http://www.traskydd.com/1.0.2.0/110/download_302.php
"...Dagens NTR-klassificerede imprægneringsmidler forårsager ikke usanitære lugte, hvis NTR-træ indbygges i fundamenter. I nogle tilfælde har man fundet en speciel lugt fra et træbeskyttelsesmiddel, der i mindre grad blev brugt i slutningen af 1970'erne. Dette middel indeholdt pentaklorfenoler og blev forbudt allerede i slutningen af 70'erne."
Hvorfor man skal have trykimprægneret træ i syldbjælken overhovedet er et andet spørgsmål, men det er måske dumt at skræmme dem, der overvejer det eller allerede har det i en relativt nyopført bygning.
Er det en myte, at dagens imprægnerede træ skal give de samme lugtproblemer som huse fra 70'erne?
For min del er det nok at lugte til trykt træ for at mene, at det ikke er godt at bygge det ind i en konstruktion som syld, gulvregelværk eller vægge.
Selvfølgelig aftager lugten efter nogle år og når det er tørt ordentligt. Men hvis der er risiko for fugt, så... På den anden side er man galt på den, hvis der er risiko for fugt i sylden.
Klart at nutidens velplastede vægge og gulve fjerner en del af risikoen.
Selvfølgelig aftager lugten efter nogle år og når det er tørt ordentligt. Men hvis der er risiko for fugt, så... På den anden side er man galt på den, hvis der er risiko for fugt i sylden.
Klart at nutidens velplastede vægge og gulve fjerner en del af risikoen.
Er der virkelig nogen lugt?
Tror også, at nutidens byggemetoder vil blive betvivlet.
Men at lade "myter" leve videre, fører jo ikke udviklingen fremad.
Det, der er lidt sjovt inden for byggeri, er, at der findes en masse påstande om, hvordan ting skal være, uden at nogen betvivler, om påstandene er korrekte. Der er jo en risiko for, at man møder nogen, der vil vise sig mere erfaren inden for byggeri, blot fordi man kan påpege ting uden at forstå hvorfor.
Men at lade "myter" leve videre, fører jo ikke udviklingen fremad.
Det, der er lidt sjovt inden for byggeri, er, at der findes en masse påstande om, hvordan ting skal være, uden at nogen betvivler, om påstandene er korrekte. Der er jo en risiko for, at man møder nogen, der vil vise sig mere erfaren inden for byggeri, blot fordi man kan påpege ting uden at forstå hvorfor.
Spørgsmålet er vel også, hvorfor bygge kemikalier ind i huset til ingen nytte. Det medfører jo bare risici i fremtiden og unødig påvirkning af miljøet i produktionen.
Stort set alle huse er bygget uden imprægneret syll, og det er ikke noget problem.
Visst lugter nyt trykt træ, men ikke i nærheden af, hvad det lugter i 70'er husene, som nogle ikke er beboelige uden kraftigt tvungen ventilation.
Stort set alle huse er bygget uden imprægneret syll, og det er ikke noget problem.
Visst lugter nyt trykt træ, men ikke i nærheden af, hvad det lugter i 70'er husene, som nogle ikke er beboelige uden kraftigt tvungen ventilation.
Undskyld at jeg bumper en meget gammel tråd.
Er der noget, der har ændret sig i de seneste år, eller er det stadig sådan, at man af gammel vane (70'er-problemet) eller for en sikkerheds skyld ikke anbefaler trykte nye syllar?
Findes der egentlig nogle beviser for, at det er et problem med nyt trykt træ?
Er der noget, der har ændret sig i de seneste år, eller er det stadig sådan, at man af gammel vane (70'er-problemet) eller for en sikkerheds skyld ikke anbefaler trykte nye syllar?
Findes der egentlig nogle beviser for, at det er et problem med nyt trykt træ?
Altvidende
· Västra Götaland
· 12 292 indlæg
Nyere har jo ikke samme gift. Men en trykt modern syll med syllisolering under burde ikke være et problem, synes jeg. Man bruger jo alligevel ofte plast på indersiden.
Tryckt syll med syllpapp är säkert inget problem, det är kontakten med betongen som är problemet.E Edvuld sagde:Ursäkta att jag bumpar en jättegammal tråd.
Är det något som förändrats på senaste år, eller är det fortfarande så att man av gammal vana (70-talsproblemet) eller för säkerhets skull inte rekommenderar tryckta nya syllar?
Finns det egentligen några bevis för att det är ett problem med nytt tryckt virke?
Frågan är ju, av vilken anledning skulle man vilja ha en tryckt syll?
Træguiden/Svensk Trä anbefaler det i sine byggevejledninger.
For min egen del er ca. 6m rem skiftet for nogle år siden af en tidligere ejer, til trykimprægneret sådan.
Det ser bare ud som om der ligger mineraluld under den, mod kældervæggen, men jeg har ikke tjekket så nøje endnu.
Besigtigelsesmanden bemærkede trykimprægnerede remme.
Så det er derfor jeg overvejer, om man skal lægge arbejde i at skifte igen, inden jeg forsøger at rette mit kælderloft op.
For min egen del er ca. 6m rem skiftet for nogle år siden af en tidligere ejer, til trykimprægneret sådan.
Det ser bare ud som om der ligger mineraluld under den, mod kældervæggen, men jeg har ikke tjekket så nøje endnu.
Besigtigelsesmanden bemærkede trykimprægnerede remme.
Så det er derfor jeg overvejer, om man skal lægge arbejde i at skifte igen, inden jeg forsøger at rette mit kælderloft op.
Altvidende
· Västra Götaland
· 12 292 indlæg
Mineraluld under lyder lidt mærkeligt. Derimod ville den trykte være ok, hvis den har syllpapp eller syllisolering. Mineraluld derimod er bare forkert, hvis det ligger mellem
Hvad bemærkede inspektøren mere specifikt?
Styrkeklasse?
For selve imprægneringen laves i dag i forbrugerprodukter med kobbersalte, som hvad jeg har læst betragtes som ufarlige rent sundhedsmæssigt, selv indendørs.
Det er 40 år siden pentaklorfenol (som gav grim lugt) blev forbudt og nu også CCA.
så...
Unødvendigt, men næppe farligt eller noget at bemærke.
Styrkeklasse?
For selve imprægneringen laves i dag i forbrugerprodukter med kobbersalte, som hvad jeg har læst betragtes som ufarlige rent sundhedsmæssigt, selv indendørs.
Det er 40 år siden pentaklorfenol (som gav grim lugt) blev forbudt og nu også CCA.
så...
Unødvendigt, men næppe farligt eller noget at bemærke.
Bemærkningen var som følger:M MagHam sagde:Hvad bemærkede inspektøren mere specifikt?
Bæreevneklasse?
For selve imprægneringen udføres i dag i forbrugerprodukter med kobbersalte, som hvad jeg har læst anses for harmløse rent sundhedsmæssigt selv indendørs.
Det er 40 år siden pentaklorfenol (som gav grim lugt) blev forbudt og nu også CCA.
så...
Unødvendigt, men næppe farligt eller noget at bemærke på.
Kælder:
Afvigende duft i rummet, se 1.
Trykimprægneret/bestrøget træ med rådskyddsvæske i konstruktionsdele.
Mikrobiel vækst på konstruktionsdele.
Tegn på fugtindtrængning i vægge og gulv.
1. For at forstå årsagen til og omfanget af den afvigende duft/skade anbefales en fortsat teknisk undersøgelse. Info: Trykimprægneret/bestrøget træ i krybekælder kan afgive en skarp duft, som kan sprede sig ind i beboelsesdelen.
Jeg synes ikke selv, at det lugter specielt meget. Jeg har kørt affugter om sommeren og har opvarmet til ca. 14 grader om vinteren nu det seneste år siden jeg købte huset.
Ser heller ikke nogen "aktiv" vækst.
Altvidende
· Västra Götaland
· 12 292 indlæg
Så er heller ikke syllen noget at bekymre sig om. Det vigtigste er jo, at det er tørt
Det plejer jo at kunne lugte kælderagtigt, hvis det er lidt køligt og fugtigt. Når der er mikrobiologisk vækst (=skimmel?) så er det mest sandsynligt den, der lugter. Syllen i sig behøver ikke lugte. Dog har træ og andre organiske mtrl en evne til at "opsuge" lugt, hvilket gør, at f.eks. måtter, hynder, puder, tekstiler osv. plejer at lugte "sommerhus" (kolddelagt). Så efter et stykke tid med skimmellugt kan det måske ikke lade sig gøre at skelne oprindelsen, da syllen måske har taget lugten til sig.
Hvis det ikke er skimmel, men bare almindelig lidt doven lugt på grund af fugt, så plejer varme og eventuelt lidt ekstra ventilation at kunne fjerne lugten.
Hvis det ikke er skimmel, men bare almindelig lidt doven lugt på grund af fugt, så plejer varme og eventuelt lidt ekstra ventilation at kunne fjerne lugten.
Klik her for at svare