Hej!
Jeg har et to år gammelt Fiskarhedenvilla med træpaneltag.
Jeg har monteret lidt belysning efterfølgende og har derfor lavet forskellige huller til spots og lignende.
Der er ingen synlige sømhoveder i loftet, så jeg antager, at det er monteret med klips og skruer, men under listerne i enderne af loftet ser det ud til at være sømmet.
Jeg opdagede, da jeg havde hånden oppe i et spothul, at man kunne mærke et par sømhoveder på oversiden af den glese mod plasten, plasten ser dog ikke ud til at være punkteret.
Jeg brød også et par loftslister af for at komme til, disse er sømmet med 50mm dyksøm.
Der er stående gles i ydervæggene som installationslag, liste+gips+gles er ca. 50mm tykt, så der er også risiko for, at plasten bliver punkteret.
Er det noget at bekymre sig om?
Huset har udsugningsventilation.
Jeg har et to år gammelt Fiskarhedenvilla med træpaneltag.
Jeg har monteret lidt belysning efterfølgende og har derfor lavet forskellige huller til spots og lignende.
Der er ingen synlige sømhoveder i loftet, så jeg antager, at det er monteret med klips og skruer, men under listerne i enderne af loftet ser det ud til at være sømmet.
Jeg opdagede, da jeg havde hånden oppe i et spothul, at man kunne mærke et par sømhoveder på oversiden af den glese mod plasten, plasten ser dog ikke ud til at være punkteret.
Jeg brød også et par loftslister af for at komme til, disse er sømmet med 50mm dyksøm.
Der er stående gles i ydervæggene som installationslag, liste+gips+gles er ca. 50mm tykt, så der er også risiko for, at plasten bliver punkteret.
Er det noget at bekymre sig om?
Huset har udsugningsventilation.
Nej. Reglen er, at vægge/loft/gulv skal være tættere på indersiden end ydersiden. Et antal sømhuller fra dykkert kan ikke rimeligt frigive mere luft, end materialet frigiver udad. I hvert fald ikke så længe sømmen sidder fast. Hvis du har aktiv udsugning, burde du desuden have undertryk i huset.
I "naturlige" huse, som påstås "ånde", og som bygges uden dampspærre, fremhæver materialeleverandørerne netop denne aspekt. Derfor findes der lister over fugtgennemtrængeligheden gennem forskellige materialer, som gips mm. Varmen antages at trykke fugten helt ud. Hvis materialerne på indersiden stopper lidt, mens de på ydersiden er mere diffusion åbne.
Det fungerer meget godt i fx gamle tømmerhuse, som ikke er efterisoleret udefra. Men jeg ser på det med yderst skepsis i nye huse. Hvis du har udvendig gips bag facaden, er det et eksempel på materiale, der er langsomt, når det gælder fugtvandring. Så er det vigtigere, at diffusionsspærren er intakt.
mvh Findus
I "naturlige" huse, som påstås "ånde", og som bygges uden dampspærre, fremhæver materialeleverandørerne netop denne aspekt. Derfor findes der lister over fugtgennemtrængeligheden gennem forskellige materialer, som gips mm. Varmen antages at trykke fugten helt ud. Hvis materialerne på indersiden stopper lidt, mens de på ydersiden er mere diffusion åbne.
Det fungerer meget godt i fx gamle tømmerhuse, som ikke er efterisoleret udefra. Men jeg ser på det med yderst skepsis i nye huse. Hvis du har udvendig gips bag facaden, er det et eksempel på materiale, der er langsomt, når det gælder fugtvandring. Så er det vigtigere, at diffusionsspærren er intakt.
mvh Findus
Halløj!
Tak for dit udførlige svar. Nu ser det ud til, at lige det sted, jeg kiggede på, var der en kortling, der manglede i væggene, det ser ud til at sidde indvendigt, så lange søm i listerne spiller ingen rolle, da plasten er klemt bag kortlingen, og listesømmene så rammer den i stedet for at gå igennem plasten og ud i et tomrum.
Der er udgips i kassen dog!
Det værste tænkelige scenarie er jo, at samtlige loftpaneler er sømmet med for lange søm i enderne, og så også så tæt på ventilationen på taget som muligt hele tiden (tagfodsventilation samt ventileret kip), så ifølge din teori bør jo den luft, der finder ud, tage sig ud ret let i betragtning af, at det så er helt åbent ud fra "vinden"?
Tak for dit udførlige svar. Nu ser det ud til, at lige det sted, jeg kiggede på, var der en kortling, der manglede i væggene, det ser ud til at sidde indvendigt, så lange søm i listerne spiller ingen rolle, da plasten er klemt bag kortlingen, og listesømmene så rammer den i stedet for at gå igennem plasten og ud i et tomrum.
Der er udgips i kassen dog!
Det værste tænkelige scenarie er jo, at samtlige loftpaneler er sømmet med for lange søm i enderne, og så også så tæt på ventilationen på taget som muligt hele tiden (tagfodsventilation samt ventileret kip), så ifølge din teori bør jo den luft, der finder ud, tage sig ud ret let i betragtning af, at det så er helt åbent ud fra "vinden"?