Er det begrænset plads, så find ud af, hvad der er rimeligt for at fliser skal sidde godt. Forstår ønsket om at flise, da jeg også synes det er hyggeligere og pænere i de miljøer du beskriver.
Jeg har fugtspærre i et af rummene i kælderen på alle vægge, også ydervæggene. Ydervæggene er på-reglet med vådrumsgips og ventileret, så fugt fra jorden kan finde vej ud. Når det gælder skillevægge, er tanken således: Der hvor det er gjort "tæt" på den ene side af en skillevæg, har den anden side fået lov at være åben. Væk med gammel maling, der var for tæt. Overfladen blev justeret med puds/spartelmasse og malet med 05 maling dvs. mat maling, som er den mest åbne normalmaling. Silikatmaling er betydeligt bedre, men da havde det krævet betydeligt mere arbejde, da også de øvrige vægge skulle laves om. I stedet fjernede vi den gamle maling på den nederste halve meter og gjorde overfladen glat og malede med 05. Jordfugten kommer jo fra grundsoklen og op i muren. Derfor gjorde vi således nederst på øvrige vægge. Maling- og pudsafskalning opstår ofte længst nede.
Nu suppleres dette med, at kælderen holdes tør med god affugtning og en løsning, der gør, at der stort set ikke bliver nogen stillestående luft. Luften i kælderen flyttes konstant til en forsvindende energikostnad på 20 kr/år. Det var en udfordring men ikke svært, når problemet først blev løst. Det gør, at alle rum holder samme klima dvs relativ fugtighed og temperatur. Nu har jeg lavere temperatur i kælderen end i boligen, hvilket gør, at kælderluften ikke stiger op i boligen. Kælderen er lugtfri, men det er unødvendigt at holde den lige så varm som boligen. Når gæster kommer på besøg, øger jeg temperaturen i gæsteværelset, og luftcirkulationen passerer da igennem ventiler, der er lavet i dørenes nederste del. Ventilationen er løst med selvtræk med udsugning gennem skorsten, som tidligere håndterede oliefyret. Der er blevet nogle "innovationer", som har vist sig at fungere fremragende.
En anden ting, som mange misser, fordi der er en mærkelig opfattelse af, at kældervægge skal være fugtige, er, at det langt fra altid er tilfældet. Derimod kan en kældervæg med forkert overfladebehandling have akkumulert meget vand, da den fugt, der naturligt kommer fra jorden, ikke har kunnet trænge gennem malingen i samme takt, som der tilfører vand.
Sikrest er at måle væggene, men uanset er det værd pengene at tørre væggene rigtig tørre, inden I begynder at påføre nyt materiale, uanset om det er maling eller fliser. Da normaliseres væggen til det naturlige flow af tilkommende fugt nedenfra, som det nye, lidt mere åbne materiale da får en chance for at håndtere.
Så er en del af min klima løsning i kælderen en kombination af, at luften aldrig står stille og en kanaltilsluttet "skjult" affugter, der begynder at brumme, når det indstillede niveau er nået. Når affugteren starter, tilføres der ekstremt tør og varm luft (ca. 35 grader RH10-14%, men ofte RH under 10%). Kombinationen af varme og lav relativ fugtighed gør ifølge en eller anden fysisk lov om gasser, at de vil udligne sig=blande sig. Dette gør, at meget lidt fugtig luft når fundamentvæggene, og fugtbelastningen indefra huset ikke opstår, men i praksis tørrer mit hus også indad.
Der er få materialer, der er gastætte, dvs. der fx slet ikke slipper vand igennem i såkaldt dampfase=fugtig luft forenklet beskrevet. Holder man tørt inde i kælderen, så tørrer det også over lang tid gennem fx gammeljefarve, som jeg har set, da jeg siden jeg købte huset, fra tid til anden foretager nogle målinger. Væggene, jeg taler om, havde ikke noget fugtniveau, der var en risiko eller problem, men jeg har alligevel foretaget målinger for at se, at de ikke får den idé at blive fugtige. Resultatet er, at måleværdien i disse vægge er halveret, siden jeg satte løsningen i drift. dvs. det tørrer indad hurtigere, end jorden leverer jordfugt.
Dette fænomen indgår ikke i bygningseksperternes grunduddannelse
og flere har sagt, at sådan kan det vel ikke fungere. Dræn om, riv ud, ind med nyt osv.
Hvis du laver en skitse over plantegningen med døre, døre, vinduer, ventiler, skorsten, hvis det findes, så kan jeg dele mine erfaringer. Det går fint med en håndtegnet skitse, som du fotograferer med mobilen.
Jeg er lægmand og giver ingen skråsikre råd (hvilket ingen burde gøre uden at have set på stedet), men jeg giver ideer, som du kan evaluere. Vil du ikke lægge op på forummet, så fungerer PM.
Når det drejer sig om at få det tørt, er det ikke rocket science. Nogle siger, at det er unødvendigt, da du skal sætte åbne materialer, og nogle siger, at det er tørt, så kør.
Min opfattelse og erfaring er, at det er værd hver en krone at sikre, at det er rigtig tørt, før du bygger nyt i kælderen. Har du brug for tips til, hvordan du får det tørt, så spørg.
Så er det min opfattelse, at meget mange kælderhuse ville have godt af at blive holdt tørrere end mange gør. Modargumenterne plejer at være, at det bruger energi, hvilket er korrekt. Samtidig kræver det mere energi at varme fugtig luft og fugtige materialer. Men den vigtigste effekt for dig er, at jeg ved at holde rigtig tørt indenfor mindsker risikoen for fugtskader. Når en kælder først har nået dit indstillede niveau, dvs. alt materiale er tørret til det niveau, har energiforbruget i de eksempler, jeg har set, udjævnet sig på et rimeligt niveau. Mit hus/kælder var tørt, da jeg købte det, så det, jeg har gjort, er at sænke niveauet lidt, så det med margen fortsætter med at være tørt. Dette i kombination med at få gang i luften og justere ventilationen har givet samme luftkvalitet som i resten af boligen ifølge andres følsomme næser.
Jeg har fugtspærre i et af rummene i kælderen på alle vægge, også ydervæggene. Ydervæggene er på-reglet med vådrumsgips og ventileret, så fugt fra jorden kan finde vej ud. Når det gælder skillevægge, er tanken således: Der hvor det er gjort "tæt" på den ene side af en skillevæg, har den anden side fået lov at være åben. Væk med gammel maling, der var for tæt. Overfladen blev justeret med puds/spartelmasse og malet med 05 maling dvs. mat maling, som er den mest åbne normalmaling. Silikatmaling er betydeligt bedre, men da havde det krævet betydeligt mere arbejde, da også de øvrige vægge skulle laves om. I stedet fjernede vi den gamle maling på den nederste halve meter og gjorde overfladen glat og malede med 05. Jordfugten kommer jo fra grundsoklen og op i muren. Derfor gjorde vi således nederst på øvrige vægge. Maling- og pudsafskalning opstår ofte længst nede.
Nu suppleres dette med, at kælderen holdes tør med god affugtning og en løsning, der gør, at der stort set ikke bliver nogen stillestående luft. Luften i kælderen flyttes konstant til en forsvindende energikostnad på 20 kr/år. Det var en udfordring men ikke svært, når problemet først blev løst. Det gør, at alle rum holder samme klima dvs relativ fugtighed og temperatur. Nu har jeg lavere temperatur i kælderen end i boligen, hvilket gør, at kælderluften ikke stiger op i boligen. Kælderen er lugtfri, men det er unødvendigt at holde den lige så varm som boligen. Når gæster kommer på besøg, øger jeg temperaturen i gæsteværelset, og luftcirkulationen passerer da igennem ventiler, der er lavet i dørenes nederste del. Ventilationen er løst med selvtræk med udsugning gennem skorsten, som tidligere håndterede oliefyret. Der er blevet nogle "innovationer", som har vist sig at fungere fremragende.
En anden ting, som mange misser, fordi der er en mærkelig opfattelse af, at kældervægge skal være fugtige, er, at det langt fra altid er tilfældet. Derimod kan en kældervæg med forkert overfladebehandling have akkumulert meget vand, da den fugt, der naturligt kommer fra jorden, ikke har kunnet trænge gennem malingen i samme takt, som der tilfører vand.
Sikrest er at måle væggene, men uanset er det værd pengene at tørre væggene rigtig tørre, inden I begynder at påføre nyt materiale, uanset om det er maling eller fliser. Da normaliseres væggen til det naturlige flow af tilkommende fugt nedenfra, som det nye, lidt mere åbne materiale da får en chance for at håndtere.
Så er en del af min klima løsning i kælderen en kombination af, at luften aldrig står stille og en kanaltilsluttet "skjult" affugter, der begynder at brumme, når det indstillede niveau er nået. Når affugteren starter, tilføres der ekstremt tør og varm luft (ca. 35 grader RH10-14%, men ofte RH under 10%). Kombinationen af varme og lav relativ fugtighed gør ifølge en eller anden fysisk lov om gasser, at de vil udligne sig=blande sig. Dette gør, at meget lidt fugtig luft når fundamentvæggene, og fugtbelastningen indefra huset ikke opstår, men i praksis tørrer mit hus også indad.
Der er få materialer, der er gastætte, dvs. der fx slet ikke slipper vand igennem i såkaldt dampfase=fugtig luft forenklet beskrevet. Holder man tørt inde i kælderen, så tørrer det også over lang tid gennem fx gammeljefarve, som jeg har set, da jeg siden jeg købte huset, fra tid til anden foretager nogle målinger. Væggene, jeg taler om, havde ikke noget fugtniveau, der var en risiko eller problem, men jeg har alligevel foretaget målinger for at se, at de ikke får den idé at blive fugtige. Resultatet er, at måleværdien i disse vægge er halveret, siden jeg satte løsningen i drift. dvs. det tørrer indad hurtigere, end jorden leverer jordfugt.
Dette fænomen indgår ikke i bygningseksperternes grunduddannelse
og flere har sagt, at sådan kan det vel ikke fungere. Dræn om, riv ud, ind med nyt osv.Hvis du laver en skitse over plantegningen med døre, døre, vinduer, ventiler, skorsten, hvis det findes, så kan jeg dele mine erfaringer. Det går fint med en håndtegnet skitse, som du fotograferer med mobilen.
Jeg er lægmand og giver ingen skråsikre råd (hvilket ingen burde gøre uden at have set på stedet), men jeg giver ideer, som du kan evaluere. Vil du ikke lægge op på forummet, så fungerer PM.
Når det drejer sig om at få det tørt, er det ikke rocket science. Nogle siger, at det er unødvendigt, da du skal sætte åbne materialer, og nogle siger, at det er tørt, så kør.
Min opfattelse og erfaring er, at det er værd hver en krone at sikre, at det er rigtig tørt, før du bygger nyt i kælderen. Har du brug for tips til, hvordan du får det tørt, så spørg.
Så er det min opfattelse, at meget mange kælderhuse ville have godt af at blive holdt tørrere end mange gør. Modargumenterne plejer at være, at det bruger energi, hvilket er korrekt. Samtidig kræver det mere energi at varme fugtig luft og fugtige materialer. Men den vigtigste effekt for dig er, at jeg ved at holde rigtig tørt indenfor mindsker risikoen for fugtskader. Når en kælder først har nået dit indstillede niveau, dvs. alt materiale er tørret til det niveau, har energiforbruget i de eksempler, jeg har set, udjævnet sig på et rimeligt niveau. Mit hus/kælder var tørt, da jeg købte det, så det, jeg har gjort, er at sænke niveauet lidt, så det med margen fortsætter med at være tørt. Dette i kombination med at få gang i luften og justere ventilationen har givet samme luftkvalitet som i resten af boligen ifølge andres følsomme næser.