Hej! Jeg har fået et efter min mening et ordentligt problem på halsen. Taget på min garage har "sat" sig, på visse steder på taget som totalt er 84 kvm2 stort er det med øjet synlige svaj på tagstenene. Man ser også, at rygningen ikke er lige.
Det er en dobbeltgarage, der er 6 m bred og 10 m lang. Den består af en garagedel på 6x6 m samt en depotdel på ca. 6x3 m. Det er et tag med betonsten og en hældning på ca. 15 grader.
Når jeg kigger ind på loftet, er ingen af spærene knækkede, som jeg først troede. Spærene er derimod fejlkonstruktioner og bærer således ikke taget, som de skal, især ikke om vinteren.
På billederne, der er vedhæftet, kan I selv se, hvordan man engang (formodentlig 1980) lavede disse spær. Spærene er ikke i ét stykke, men sømmet på siden af hanebjælken. Der er kun i alt 3 støtter mellem spærene og hanebjælken, den regel, der er sømmet i midten, er kun fastsømmet til en planke, der sidder mellem spærene. De højeste punkter på taget er, hvor spærene har støtte fra gavlene samt væggen mellem garage og depot, der bør det ikke være sunket nævneværdigt.
Hvad jeg forstår, er dette grunden til, at de fleste spær er sunket, fordi de ikke kan holde vægten i kombination med svag hældning og fejlkonstruktioner af spærene.
Hvad kan jeg gøre ved problemet? Jeg ønsker selvfølgelig en billig og smidig løsning, som ikke indebærer alt for meget arbejde. Jeg vil helst undgå at rive ned til spærene og erstatte disse med nye, hvilket selvfølgelig ville være den bedste løsning.
En tanke jeg har, er inde fra garagedelen og depotdelen at stive op spærene med skruekravestøtte med en lang regel mellem støtte, og således forsøge at "skrue op" spærene i samme niveau, for derefter at veksle af spærene inde fra garage og depot med en limtræsbjælke, samt også forstærke eksisterende spær, så disse kan klare mere vægt. Limtræsbjælken i spørgsmål vil være 115x240. I garagedelen, som har et spænd på 6 m, vil jeg være nødt til at have en støtte i midten.
Jeg skal selvfølgelig inden dette tage af sten, lægter og papir, da dette alligevel skal udskiftes, bortset fra stenene, som er hele og fine.
Ville være taknemmelig for meninger og synspunkter!
Støt du op loftet indefra, så det ser godt ud og er måleligt lige inde på loftet.
Vent og tænk.
Mål igen.
Se på Google hvordan en fagværkstagkonstruktion er konstrueret.
Læg derefter et smalt enkelt gulv at kravle på, så du ikke træder igennem loftet.
Søm et solidt fagværk på hver spær.
Køb/leje kompressor og sømpistol til dette.
Stempl du loftet op indefra så det ser godt ud og er målbart lige inde på loftet.
Vent og tænk dig om.
Mål igen.
Se på Google hvordan en gitterspær er konstrueret.
Læg derefter et smalt enkelt gulv til at kravle på, så du ikke træder igennem loftet.
Søm en solid gitterkonstruktion fast på hver spær.
Køb/lej kompressor og sømpistol til dette.
Så du mener ikke, at jeg bør lægge en limtræsdrager under spærene som aflastning? Og hvordan bygger jeg de eksisterende spær om til en W spær? Eftersom spærene er sømmet på siden af bjælken, har jeg brug for tips til, hvordan jeg griber det an. Skal jeg lægge en 45x145 på bjælken og derefter også sætte 2 stykker spær på, for derefter at kunne lave en nogenlunde ordentlig gitterspær? Hvis det er tilfældet, bliver jeg jo nødt til at bygge 10 nye spær på stedet, hvor der i øvrigt er rigtig trangt...
Så er der en overvejelse angående stemplingen indefra, skal jeg save op, så jeg stemper direkte mod spærene, eller kan man lægge en type 45x120 på pladen op mod gipsen uden at det går alt for meget i stykker?
Herregud, hvordan kan man sove efter at have konstrueret noget sådant? Virkelig kedeligt for jer...
Er det kippen som "svajer" så er jo spørgsmålet om den du kalder hanebjælken (som jeg tror hedder underram) også svajer eller om det er den stående centrerede regel som "glider" nedad. Hvis underrammen svajer så kan du jo stive af under denne og trykke hele spærkonstruktionen op i niveau, men hvis det er den stående regel som glider skal du jo koncentrere stivelsen der på en eller anden måde.
Jeg havde først sømmet en regel på indersiden af overrammen så de kommer i niveau med underrammen, og derefter konstrueret en fagværksspær. Derefter tror jeg, at jeg havde rettet taget oppefra, hvis du alligevel skal tage tagstenene af føles det som en meget enklere løsning. Fanden ved, hvad der sker, hvis du begynder at trykke nedefra med stivere, du skal sikkert fixe med indvendige loft og det kan måske give sætninger andre steder...
Herregud, hvordan kan man sove efter at have konstrueret noget sådant? Virkelig trist for jer...
Er det rygningen som "svinger" så er jo spørgsmålet om den du kalder hanebjælken (som jeg tror hedder underram) også svinger eller om det er den stående centrerede regel som "glider" nedad. Hvis underrammen svinger, kan du jo støtte under denne og trykke hele spærret op til niveau, men hvis det er den stående regel som glider, må du jo koncentrere støtten der på en eller anden måde.
Jeg havde først sømmet en regel ind på indersiden af overrækken, så de flugter med underrammen, og derefter konstrueret en gitterspær. Derefter tror jeg, at jeg havde rettet taget oppefra, hvis du alligevel skal tage teglene af, føles det som et meget enklere alternativ. Fan ved hvad der sker hvis du begynder at trykke nedefra med stemplerne, du bliver sikkert nødt til at fixe loftet indeni og der kan måske komme sætninger på andre steder...
Mvh
Ja, jeg havde jo ikke følt mig specielt stolt når jeg begyndte at spunte det tag med tanke på hvad der bærer det hele, at ikke den som en gang byggede det stillede sig spørgsmålet om det hele skulle holde mere end 2 vintre er også mærkeligt. Men, ikke meget at gruble over det nu!
Jeg tror at det er en kombination af at rygningen svinger og de to stakkels skråbånd som er sømmet som støtte mellem underarm og overarm (vi kalder det så helt enkelt), også er blevet tvunget ned af vægten fra teglene og frem for alt al sneen. Jeg tror ikke at underarmen svigter noget, men den føles i øvrigt underdimensioneret, 50x120 er alle "spær" lavet af.
Din løsning virker logisk, men hvilken dimension på regler havde du brugt dig af? Og når du skriver at du ville have forsøgt at rette taget oppefra, kan du uddybe det lidt! Hvordan bærer jeg mig ad for at gøre det?
Helt rigtigt, intet at ærgre sig over, det gør det bare værre 😀
Altid svært det der med dimensionering, men det er jo spinkelt som du siger. På laden er spændvidden 8 m og på huset 7,5, men der lod jeg spærfabrikanten lave beregning og dimensionering. Jeg byggede dog egne spær til et udhus hvor spændvidden er 4,7 m, underrammen er 45x195 og overrammen 45x145 og "skråstivere" i fagværket er 45x90. Du har jo større spændvidde og desuden mindre vinkel, så en lekmandsmæssig vurdering er, at du nok burde gå op yderligere en dimension. Dog, hvis du sømmer en regel på den gamle, så får du en solid dimensionering med i købet. Er det svært at sømme/skruve en regel på underrammen, kan du altid skrue en plade på reglens ene eller begge side/sider. Det øger stivheden utroligt meget (men det koster jo en del).
Man retter taget op med lægterne ganske enkelt. Jeg har aldrig gjort det selv, men hvis du spænder snore over taget, så ser du, hvor fordybningerne er, og så er det "bare" at lægge under der, hvor det er nødvendigt for at få alt i niveau.
Helt korrekt, intet at ærgre sig over, det gør det bare værre 😄
Altid svært det der med dimensionering, men det er jo svagt som du siger. På laden er spændvidden 8 m og på huset 7,5, men der lod jeg tagstolsfabrikanten lave beregning og dimensionering. Jeg byggede dog egne tagstole til et udhus, hvor det er 4,7 m spændvidde, underrammen er 45x195 og overrammen 45x145 og "skråstiverne" i fagværket er 45x90. Du har jo større spændvidde og desuden mindre vinkel, så en lægmandsmæssig vurdering er, at du nok burde gå op yderligere en dimension. Dog, hvis du sømmer en lægte på den gamle, får du en ordentlig dimensionering med i købet. Er det svært at sømme/skruve en lægte på underrammen, kan du altid skrue en plade på lægtens ene eller begge sider. Det øger stivheden utroligt meget (selvom det koster en del).
Man retter taget med lægterne ganske enkelt. Jeg har aldrig gjort det selv, men hvis du spænder liner over taget, så ser du, hvor fordybningerne er og derefter er det "bare" at udfylde under, hvor det er nødvendigt, for at få alt i niveau.
Så hvis jeg lægger en ekstra lægte på undermen, 45x120, og derefter skruer lignende lægter på overarmen, for derefter at lave en fagværkstagstol, ifølge billedet nedenfor. Så behøver jeg ikke nogen bjælke, der holder stolene oppe, da de burde blive selvbærende, hvis jeg får det til at fungere godt? Jeg vedhæfter et billede af, hvordan jeg tror det kan fungere. Eller burde jeg endda lave en WW-stol for at få det godt?
Er det tilstrækkeligt, at jeg limer, skruer og i samlinger bruger reelle sømplader. Fungerer sømplader også, når jeg skal lægge den nye lægte på den eksisterende underramme, eller skal jeg have en plade, der skrues hele vejen?
Så at rette taget ved hjælp af lægterne har jeg også tænkt på, så længe man ved, at tagstolene er OK, så er det jo ligegyldigt, hvordan det ser ud under tagstenene. En anden overvejelse, jeg har, er at droppe tagstenene og lægge nyt metaltag for at mindske belastningen på tagstolene yderligere. Det medfører selvfølgelig en ret stor omkostning.
Det er en almindelig misforståelse, at underrammen skal være groft dimensioneret i en fagværksspær. Men den tager stort set kun trækspænding, så i princippet kunne man erstatte den med en stålwire. Den eneste grund til at dimensionere den op er for at den skal bære loftet og eventuelt loftsgulvet. Hvis man ser på fabrikslavede spær, har de samme eller tyndere dimension i underrammen sammenlignet med overrækken.
Der er altså næppe nogen grund til at forstærke underrammen. I en W-spær er det overrækken og skråstiverne, der peger indad/nedad, som tager kompressionslast, mens underrammen og skråstiverne, der peger udad/nedad, tager trækbelastning.
Så om jeg lægger en ekstra regel på underarmen, 45x120, og derefter skruer lignende regler på overarmen, for derefter at lave en gitterspær, ifølge billedet nedenfor. Så behøver jeg ikke nogen bjælke til at holde stolperne oppe, da de burde blive selvbærende, hvis jeg gør det godt? Vedhæfter et billede af, hvordan jeg tror det kan fungere. Eller burde jeg endda lave en WW-stol for at få det godt?
[billede]
Er det nok, at jeg limer, skruer og i samlinger bruger kraftige sømplader. Fungerer sømplader også, når jeg skal lægge den nye regel på den eksisterende underarm, eller skal jeg have en plade, der skrues hele vejen?
Jeg har også tænkt på at rette taget ved hjælp af lægterne, så længe man ved, at spærrene er OK, så spiller det jo ingen rolle, hvordan det ser ud under tagstenene. En anden overvejelse, jeg har, er at droppe tagstenene og lægge nyt pladetag for at reducere belastningen på spærrene yderligere. Dette medfører selvfølgelig en ret stor omkostning.
Tak for hjælpen indtil nu! Det værdsættes!
Jeg kan ikke det der med, hvordan kræfterne fordeles, men ifølge tidligere indlæg skulle du klare dig med den eksisterende underramme, og så er det jo nok, at du forstærker overrækken og tilføjer stræverne. Ja, sømplader fungerer fint! Brug ankarspik eller ankarskruv. Ja absolut, hvis du laver stolperne rigtigt, så bærer de op taget!
Jeg tror ikke, der er nogle problemer med at lægge tagstenene tilbage, hvis du forstærker dine eksisterende spær!
Ingen problemer, det er vel sådan, her forumet skal fungere, man deler det lille, man kan 😄
Helt rigtigt, intet at græmme sig over, det gør det bare værre 😀
Altid svært det der med dimensionering, men det er jo klent som du siger. På laden er spændvidden 8 m og på huset 7,5, men der lod jeg tagspærfabrikanten lave beregning og dimensionering. Jeg byggede dog egne tagspær til et udhus hvor spændvidden er 4,7 m, underrammen er 45x195 og overrammen 45x145 og "skråstiverne" i fagværket er 45x90. Du har jo større spændvidde og desuden mindre vinkel, så en lægmandsvurdering er, at du nok burde gå op i en større dimension. Dog, hvis du sømmer en regel på den gamle, så får du en ordentlig dimensionering med købet. Er det svært at sømme/skruve en regel på underrammen kan du altid skrue en plade på regelens ene eller begge side/sider. Det øger stivheden utroligt meget (men det koster jo en del).
Man retter taget med lægterne ganske enkelt. Jeg har aldrig selv gjort det, men hvis du spænder snore over taget, kan du se hvor svaghederne er, og så er det "bare" at stykke under hvor det er nødvendigt for at få det hele i vater.
Dette er en enkel løsning som er god nok til at rette taget. Så sømmer du fagværkskonstruktionen på plads,
Det kommer til at se lige ud og holde, hvis du gør sådan.
Ingen dum idé overhovedet, hvis man er usikker.
Så fint det er med jeres refleksioner og tips! Tak skal I have!
For at opsummere det hele, så knolden bag pandebenet kan prøve at få styr på det, gælder følgende:
1. Jeg behøver ikke lægge en yderligere lægte på underarmen, da den ikke medfører yderligere stabilitet.
2. Jeg vedlægger endnu et eget smukt komponeret billede, hvor I kan fundere over følgende: er dimensionerne tilstrækkelige? Skal jeg lave en WW stol, eller er det nok med et W på hver side af mønningen?
3. Kan jeg bruge krydsfiner i stedet for sømplader til at binde lægterne sammen? Sømpladerne er vel ret dyre, når man skal have dem i så store størrelser, som jeg skal bruge nogle steder. Er det PL400-600, der gælder, eller er almindelig trælim bedre?
4. Hvordan får jeg mønningen i niveau? Den er jo sunket nogle steder. Kan jeg også der "bare" forlænge de steder, der er lavere?
