Fejlkonstruerede spær (billeder findes)

[Workingclasshero]

Skru du spikbleck.
Feltema/Bilbuttericks har billige spikbleck.

 

[Autodidak1]

Lidt slatne spær, men hvis de har holdt i 35 år, vil de sikkert holde længe endnu. Det er ikke usædvanligt, at gamle bygninger synker lidt sammen; nabohuset (som er ca. 30 år gammelt) og har fabriksfremstillede fagværksspær (W) ser ud som "hele havet stormer", men det vil holde i fremtiden også.

Men løsningen at bygge det om til W-spær er god og vil give dig roligere nætter. Jeg ville have brugt krydsfiner og sømpistol, da det går hurtigere. Men skruede metalbeslag er fremragende.

 

[daugaard]

som Autodidak1 skriver: har dom holdt i 35 år lærer de holde længe endnu!

6 meter spændvidde er jo ret lidt, det er svært at se noget problem med spær på billederne. har du målt op hvor store fordybningerne er på indersiden af forskallingsbrædderne? tænker at det måske er strø- og bærelekterne der har givet sig så der skabes fordybninger?

 

[heimlaga]

Spærbeslag er ikke specielt godt.

Det bliver meget stærkere, hvis du bruger solide stykker af 16mm krydsfiner (plywood på moderne udlandsk) og sømmer med almindelige tre-tommers søm. Præcis som du selv tænkte.

Jeg har lavet holdfasthedsberegninger på nogle tagspær ved forskellige lejligheder, selvom jeg ikke er nogen rigtig professionel konstruktør. Jeg regnede i hånden i mangel af computerprogram.

Rent principielt er den skråstiver, der kommer længst fra toppen, hårdest belastet. Jo længere ud fra midten du får den uden at den bliver for kort, des stærkere spær.
Med så lav taghældning og tungt tag som du har, ville jeg beklæde den yderste ende af spærene med krydsfiner på begge sider hele vejen ind, så du kan få enden på første stiver ind mellem de to plader og sømme fast.
Den yderste stiver behøver generelt at være betydeligt grovere end de andre. Så reduceres belastningerne stiver for stiver, jo tættere på midten man kommer.
Jeg kan ikke love noget, men jeg ville tro, at den underste og øverste bom i dine spær er tilstrækkeligt grove.

Held og lykke!

 

[Autodidak1]

som Autodidak1 skriver: har de holdt i 35 år, vil de sikkert holde længe endnu!

6 meter spændvidde er jo ret lidt, det er svært at se noget problem med spær på billederne. Har du målt, hvor store fordybningerne er på indersiden af ru brædderne? Jeg tænker, at det måske er strø- og bærelekt, der har givet sig, så der skabes fordybninger?

Ofte er det som du siger bærelekten, der giver sig, men også ru brædderne svækkes med tiden. Sen rører spærene sig også. Der er altid en beregnet nedbøjning ved alle konstruktioner, og fra at have en "for stor" nedbøjning til brudgrænsen er der langt.

Vi rev et hus, som var tilbygget med en etage i begyndelsen af 1900-tallet, og etageadskillelsen var ca. 50x150, i dag vil man have samme etageadskillelse 45x220 (C24) med den spændvidde. Det svajede ikke så meget, men hang en del. Men vigtigst af alt er, at det havde holdt uden problemer i næsten 100 år.

 

[daugaard]

er ret overbevist om at denne tagstol ikke er ved at gå i stykker af hvad man ser på billederne. i mine øjne er tagstolene ikke byggesjusk og mangler ikke et fagværk. kan ikke nogen her fortælle hvor I ser fejlene?

 

[fahlis]

Højbenene er måske underdimensionerede. Eventuelt beregnede til let tagbelægning? Knudepunktet ved kippen ser lidt svagt ud. Den har sikkert godt af en laskebrædt/hulplade på siden mod kameraet også.

 

[f91jsw]

i mine øjne er spærkonstruktionerne ikke fuskerier, og de mangler ikke et fagværk. kan ikke nogen her fortælle, hvor I ser fejlene?

Det er ikke et fagværk. Et fagværk består af trekanter, og alle laster er (idealt) kun tryk- eller trækkræfter, bortset fra belastningen ovenpå taget selvfølgelig, som giver en vis bøjningsbelastning på overrammen. I spærkonstruktionerne på billederne overføres størstedelen af belastningen ned på underrammen, som får bøjende punktlaster ved støtterne. Det kan være OK, hvis underrammen er dimensioneret som en bjælke, der kan tage hele den belastning, men tydeligvis var det ikke helt tilfældet her.

Hvis man vil få en fornemmelse for, hvordan fagværk fungerer, kan jeg anbefale mobilspillet Bridge Constructor, findes til Iphone og Android. Spillet er både sjovt og lærerigt.

 

[Autodidak1]

Uanset hvordan konstruktionen ser ud, er der ingen tegn på billederne, der indikerer, at den ikke ville kunne klare belastningerne. Konstruktionen på billederne er ikke usædvanlig for ældre huse; jeg har set lignende konstruktioner på gamle villatage, der også ser helt sunde og stabile ud, selvom det ikke er almindelige W-spær.

Jeg ville ikke bruge tid på at forstærke en konstruktion, der har stået i 35 år uden synlige skader. Hvis man derefter ønsker at forstærke det for at få en bedre nattesøvn, er det selvfølgelig ingen ulempe. Så fungerer både metalplader og Plyfa uden problemer (da det har fungeret uden forstærkninger i 35 år, bliver belastningerne ikke så store).

 

[daugaard]

Det er ikke en fagværk. Et fagværk består af trekanter og alle laster er (ideelt) kun tryk- eller træklaster, bortset fra lasten ovenpå taget selvfølgelig som giver en vis bøjebelastning på overrammen. I tagstolene på billederne overføres størstedelen af lasten ned på underrammen, som får bøjningspunktslaster ved støtterne. Det kan være OK, hvis underrammen er dimensioneret som en bjælke, der kan bære hele den lasten, men tydeligvis var det ikke helt tilfældet her.

Burde det ikke have spredt sig lidt i bunden ved toplæsset, hvis tagstolene var sunket sammen. Synes det ser ud til at være tæt og pænt i hvert fald.

Det ville være interessant at se et billede med en retsskinne liggende på underrammen for at se, hvor meget den hænger ned.

 

[Stefan1972]

sambons förældre har ganske vist en mindre garage men det ser ligesådan ud og hele nabolaget ser ud sådan. Hvis man står i et af deres soveværelser og kigger ud over garagetaget, så ser det ikke klogt ud. Rygningen hænger meget og det samme gør taget. Det område er bygget omkring 1975 og det har vist altid set sådan ud.
Med nutidens mindre og mindre snemængder burde det være et ikkeproblem holdbarhedsmæssigt, selvom det selvfølgelig ser mærkeligt ud.

 

[Kicken]

Er det en synsbedragelse eller er under- og overarmen ved siden af hinanden?

I så fald er det svært at få det godt med krydsfiner, hvis man gør som på billederne, eftersom skråstiverne vil blive skæve.

 

[f91jsw]

Uanset hvordan konstruktionen ser ud, så er der ingen tegn på billederne på, at den ikke skulle klare belastningerne.

Ifølge TS så har hele taget jo sat sig, vi må vel gå ud fra det.

 

[Autodidak1]

Ifølge TS har hele taget jo givet sig, vi må gå ud fra det.

Jeg betvivler ikke, at taget har "givet" sig. Men jeg tror ikke, at taget er farligt på nogen måde, hvilket jeg baserer på følgende:

På billederne ser det ud som samlingerne ser fine ud og ikke er blevet trykket fra hinanden af belastningerne
Ret kraftige dimensioner for så lille en spændvidde
Konstruktionen er IKKE usædvanlig (men heller ikke den mest almindelige)
Det har holdt i 35 år, hvorfor skulle det nu være blevet farligt? Det ser tørt og fint ud på billederne

Dette er min MENING (gæt?) uden at have SET på det i VIRKELIGHEDEN uden målinger og kontroller.

Det er ALMINDELIGT, at tage giver sig over tid. Tagspær kan synke sammen over tid og også lidt ujævnt. Men oftest er det især bærelekt der giver efter med tiden.

Jeg morede mig med at se på husene langs gaden. Af de huse, der ikke har skiftet tag de sidste 15-20 år, har næsten halvdelen bølgende tage (sandsynligvis bærelekt der svajer) og ca. 10-15% af dem har en synlig svajning langs hele tagryggen på grund af at TAGSPÆR har givet sig. De huse er bygget fra 40'erne og frem til 70'erne.

Men der er en LILLE risiko for, at TS har problemer med tagets bæreevne, men det tror jeg ikke er tilfældet.

 

[Matstj]

Jeg havde omtrent samme problem med et terrasse tag med betonfliser som havde sat sig ca. 20 cm og skabt bagfald.
Tog fliserne væk og løftede op taget med et par donkrafte. Forstærkede med en ekstra stolpe og lagde fliserne tilbage.
Det gik kanon godt.