Facade mangler glidelag i underkant... havde man det under 60'erne?
Man anså måske ikke, at det var forkert på den tid.
Men at forhindre eventuel fugt, der havner på en papp i nederkant af teglfacaden (opvikt eller ej) ved at lægge en puds udenpå kan vel ikke uanset tidsalder anses for at være gennemtænkt.
Men at forhindre eventuel fugt, der havner på en papp i nederkant af teglfacaden (opvikt eller ej) ved at lægge en puds udenpå kan vel ikke uanset tidsalder anses for at være gennemtænkt.
Jeg tror nok, at murede huse før var mere gennemtænkte end i mange tilfælde dagens konstruktioner er.roland53 sagde:Man anså ikke, at det var forkert på den tid.
Men at forhindre eventuel fugt, der havner på en pap i nederkanten af tegelfacaden (opvikt eller ej) ved at lægge en puds udenpå, kan vel ikke uanset tidsalder anses at være gennemtænkt.
Du må se til helheden og ikke blande dele af dagens konstruktion med gårsdagens. Stenhuse før var stenhuse dvs murede vægge hele vejen igennem, så kunne det være en fulstens-, skal- eller kanalmur, men sjældent var det sådan, at man blandede organiske materialer med uorganiske uden man murede med sten, og på de steder, hvor man var nødt til at komme i kontakt med et organisk materiale, var man nøje med at beskytte disse dele med trætjære og tjærepap.
Glidelaget var et rent glidelag, og en velmuret teglvæg er ret tæt. Teglet optager vand og holder det for at tørre ud i tørre perioder. Hvis det bliver gennemblødt, plejer det meste vand at løbe af på ydersiden, medmindre det blæser, for så kan man få vandindtrængning og frit vand på bagsiden, men eftersom det var uorganisk materiale hele vejen igennem i væggen, blev den fugtig, men tørrede igen uden at det skadede noget.
Eftersom man nu ofte har en væg af organisk materiale inderst, har man også måttet udvikle en konstruktion, der kan håndtere dette på en helt anden måde, og hvis du kigger på en grundmur i dag, så er den sjældent udenfor tegelfacaden, men facaden ligger et par centimeter udenfor grundmuren, og man kan således få vandafløbet til at fungere ved, at pappen/pladen kommer udenfor grundens puds.
Men det er behovet for nye løsninger, der styrer dette, og jeg anser ikke, at det er et større problem i gamle huse, der er muret med tegl og har en grundmur med puds, der ligger lidt udenfor facaden og som er pudset op og ind mod nederste liggefuge, selvom den puds kommer til at ligge lidt over glidelaget. Det er i det mindste ikke noget, man plejer at anse som en risikokonstruktion eller ser anmærkninger på ved inspektioner, og eftersom du bor i Skåne, så må du se disse murede konstruktioner overalt. Visse er flere hundrede år og stadig lige fine.
Sjovt at vi er enigeoceanis sagde:
. Bortset fra at jeg ikke nævnte organisk materiale på indersiden af murstensvæggen (som er en næsten lige så dårlig idé som ét-trins tætnede vægge), er det netop det, at vandafledningen ophører, hvis mureren er ivrig efter at få en glat og fin pudset sokkel, der gør, at han glemmer at lade pappen stikke frem gennem pudsen. Det er dette, der bliver problemet, der stopper vandafledningen fra at gå i den rigtige retning, dvs. udad, og i stedet finder sin vej ind i soklen.Absolut er der stor risiko for, da det normalt er den indre væg, der er understøtning for tagstole og bjælkelag, så antag ikke, at huset kan være uden bagmuren eller træregelstammen, dvs den indre væg, afhængigt af hvilken konstruktion dit hus har. Men det er muligt at understøtte for at udskifte beskadigede dele i den indre væg, hvis det skulle være nødvendigt.pikapika sagde:
Senest redigeret: