Jeg ved, at der er mange tråde omkring emnet dampspærre eller ej, men jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal gøre det. Så jeg har stort behov for hjælp...
Forudsætningen er, gammelt hus. Træskelet, sadeltag med en tilbygget trappeopgang med pulttag. Jeg tør påstå, at det ikke er fagmæssigt udført - eller så var det sådan, man byggede i gamle dage.
Isoleringen er spån, dårligt isoleret, der er ingen vindenpap eller lignende.
Inde på overetagen er det skråt tag...
Nu er jeg i gang med at renovere taget, og planen er vel at skovle spånen væk, og isolere med stenuldsplader... men spørgsmålet er så... skal jeg sætte dampspærre, eller ikke?
Hvis jeg vælger cellulosebaserede isoleringsplader, dampspærre eller ikke?
Hvis jeg sprøjter cellulosebaseret løsuld?
Hvis jeg vælger andet end mineralfiber, kan jeg da lade den gamle spån ligge og bare fylde ud?
 
  • Gammelt tag under renovering, viser træplanker, spån og gammel isolering. En person står ved kanten, omgivet af redskaber og byggematerialer.
Løfter tråden igen, og håber på svar...

Efter hvad jeg har læst her, og efter at jeg har talt med byggemarkedet, så har jeg forstået, at det er en dampspærre, jeg bør sætte - og at det er vigtigt, at den bliver tæt. Den er tilgivende...god i huse, der ikke bruges året rundt osv.
Nå, godt så...men nu når jeg læser om dampspærre (producenternes side), så står der, at den ikke skal bruges mod kold loft.
Jeg bliver ikke klog på dette...dem der "kan" siger dampspærre...dampspærre siger dampbremse.
Jeg siger snart tændstik...
 
Eftersom en dampbremse slipper igennem en del vanddamp op til vinden og dampspærre ikke gør det, kombineret med viden om at alt fugtindhold på et koldt loft næsten uundgåeligt kondenserer på tagbrædderne under kolde vinternætter, burde svaret være givet.
 
Dampspærre på undersiden af taget og underlagspap på oversiden af taget er en dum konstruktion - man lukker fugten inde mellem disse to lag. En dampbremse kan derimod tillade fugten at vandre.

Mit tip er at gå ind på eksempelvis Rockwool eller Isover hjemmeside og kigge i deres lister over for dem godkendte løsninger. Finder man intet der stemmer overens med deres konstruktioner, så sender man en e-mail, vedhæfter en tegning og får ofte et godt svar inden for et par timer.
 
  • Synes
Immobil
  • Laddar…
N Nicke_S sagde:
Dampspærre på undersiden af taget og underlagspap på oversiden af taget er en dum konstruktion - man lukker så fugten inde mellem disse to lag. En dampbremse kan derimod tillade fugten at vandre.

Mit tip er at gå ind på for eksempel Rockwool eller Isover hjemmeside og kigge på deres lister over for dem godkendte løsninger. Finder man ikke noget, der stemmer overens med deres konstruktioner, så sender man en e-mail, vedhæfter en tegning og får ofte et godt svar inden for et par timer.
Nja. Det traditionelle er jo som du skriver dampspærre på indersiden og tæt underlagspap på oversiden. Men man har jo en ventileret spalte under rupladerne. På den måde lukkes ingen fugt inde.
 
V vectrex sagde:
Nja. Det traditionelle er jo som du skriver dampspærre på indersiden og tæt underlagspap på oversiden. Men man har jo et ventileret mellemrum under undertaget. På den måde lukkes ingen fugt inde.
Eller så kører man uden mellemrum og med dampbremse og får da yderligere 30-50mm isolering. Men der skal de rigtige produkter anvendes, ellers bliver det dumt.
 
N Nicke_S sagde:
Dampspærre på undersiden af taget og undertagspap på oversiden af taget er en dum konstruktion - man lukker da fugten inde mellem disse to lag. En dampbremse kan derimod tillade fugten at vandre.

Mit tip er at gå ind på eksempelvis Rockwool eller Isover hjemmeside og se i deres lister over for dem godkendte løsninger. Finder man intet der stemmer overens med deres konstruktioner, så sender man en e-mail, vedhæfter en tegning og får ofte et godt svar inden for et par timer.
Dette er ikke relevant for koldlofter men gælder paralleltage.
 
Når man ser på billedet, tror jeg, at dette er en blanding af paralleltag og kaldvindsrum på grund af den lave højde.
 
Gamle spånisolerede tage klarer sig godt længe, bl.a. afhængigt af dårlig isoleringseffekt. Dvs. fugtindholdet holdes nede gennem strålevarme indefra.
Med mere effektiv isolering falder temp og RH øger.

Derefter afhænger det nok lidt af, hvilke rum der er nedenunder. Køkken og badeværelse er sandsynligvis mere fugtproducerende end en stue.

Hvis huset er permanentopvarmet og isoleringen forbedres, så anbefales en dampspærre.
 
Tak for svar.
Jeg har nok besluttet at bruge spærr - men vakler i beslutningen. Meget fordi jeg ikke ved, om det kan blive tæt. Samtidig føles det ikke rigtigt at lade være med at sætte noget som helst...
 
Selvom det ikke bliver perfekt pga gammelt hus, så reducerer det fugtbelastningen meget betydeligt. Det bliver ikke ekstremt høj fugtkoncentration ved evt overgange til ikke plastbelagt, så længe det er vind-/træk tæt.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.