Det var originalt med åser. Det kan man ikke se på sektionen. Hvad er afstanden mellem spær og hvilke dimensioner har åserne? Man ser jo hvor meget mere robust det tommemålte træ er. 50x200 er meget bedre end 45x195. Din opmåling viser, at hjertevæggen i bv eller dens erstatning, gør bedst i at blive i sin oprindelige position.
Det var originalt med åse. Det kan man ikke se på sektionen. Hvad er afstanden mellem spær og hvilke dimensioner har åsene? Man ser jo hvor meget mere robust det tommedimensionerede tømmer er. 50x200 er meget bedre end 45x195.Din opmåling viser at hjertevæggen i stueetagen eller dens erstatning, gør bedst i at blive liggende i sin oprindelige placering.
Nu skal vi se om jeg hænger med i begreberne, ellers kan det være godt at lære sig! Og ja, det er en mildest talt original konstruktion!
Tegnede målene på billedet, men hvis jeg ikke er helt ude og cykle, så er det følgende. Spærene er 50x230.
Målene er Væg ----- 2300mm ------- spær ---------3900mm----------spær---------2500mm-----væg
Så åsen (altså dem der går mellem spærene og ser ud som en slags afveksling?) er på den lange strækning 70x175 og på de korte strækninger 35x175.
Når du siger åse, betyder det at det er en sekundær bærende konstruktion?
Tillæg:
Pillerne der går ned, altså den bærende del på overetagen, er 90x115 hvis jeg ikke husker forkert
Åser kalder man de længdegående bjælker, der hviler på tagspær og som udgør en sekundær bærende del af taget. Det var den almindelige tagkonstruktion i gamle tømmerhuse. Da hvilede de på tømrede mellemvæggene. Tagspær forekom kun i slotte og herregårde. Det kan være, at man har valgt den løsning her for at lette bygningen af tagterrasserne.
Desværre må man se, hvordan hele den bærende stamme fungerer for at kunne beregne taglastens indvirkning på en eventuel afvekslingsbjælke. Det er et temmelig interessant hus. Absolut ingen massevare.
Åse kalder man de langsgående bjælker, der hviler på tagspærene og som udgør en sekundær bærende del af taget. Det var den almindelige tagkonstruktion i gamle tømmerhuse. Da hvilede de på tømrede mellemvægge. Tagspær forekom kun i slotte og herregårde. Det kan være, at man har valgt den løsning her for at lette for opførelsen af tagterrasserne.
Desværre må man se, hvordan hele den bærende konstruktion fungerer for at kunne beregne taglastens indvirkning på en eventuel afvekslingsbjælke. Det er et ret interessant hus. Absolut ingen almindelig vare.
Jeg forstår!
Angående tagterrasserne så findes de ikke, det er en nabo, der ansøgte om at få bygge en engang, men fik nok afslag, for de byggede kvist i stedet (da jeg ikke har egne tegninger, så har jeg forsøgt at få fat i naboernes gamle og lave kopier af disse)
Men ja, det er ret anderledes og spændende rækkehuse faktisk, skulle have været endnu mere unikke oprindeligt, blandt andet skulle der være viktualiekælder under repos trappen, som lå en halv etage ned. Det blev dog (desværre) aldrig sat i produktion
Det virker, som du siger, at være en del at regne på, men at rive den føles stadig ikke som en super kompliceret foranstaltning ud fra det at diskutere med dig
Jeg ser ingen principielle hindringer, når det ikke er tale om at skifte position. Du skal arrangere søjleunderlag i bunddækket og fremskaffe alle fakta, der kræves for at dimensionere afvekslingsbjælken. I visse dele af Skåne er snebelastningerne ikke så store. Men til gengæld kan det blæse meget. Ingen steder i Sverige har jeg frosset så meget som i Skåne...
Jeg som er fra vestkysten oprindeligt synes vejret her er tropisk
Kiggede det op nu, og du har ret, snezone 1.5 og højeste vindzone (26).
Bundrammen skal jeg grave lidt i, hvis man placerer bjælken der, hvor den bærende væg er i dag, så er selvfølgelig forudsætningerne bedre, antager jeg. Tænker også, at støtten mod hallen bliver ca. 60 cm, hvor en del af kaminsiden så også kan fungere som støtte. Ved grovkøkkenet overvejer jeg, om man måske skulle have bjælken næsten hele vejen mod naboen for at kunne åbne op mod fyrerummet (da det i så fald bliver en "passage" til vaskerummet fra køkkenet).
Jeg er også fra vestkysten. Jeg kunne aldrig forestille mig at bytte klimaet i Blekinges kystbånd ud med noget andet i Sverige. Uovertruffent varme efterår.
Nu er der opstået et andet spørgsmål, måske ikke indirekte har med udvekslingen at gøre, men det er i de områder og huserer...
Gulvet i den nuværende stue er opklodset, hvor der ligger en (formentlig tyndere) plade i bunden, ca. 15-20 cm ned. I forbindelse med vandrør og afløb i forbindelse med den planlagte køkkenflytning overvejer jeg at fjerne pladen helt, isolere og lægge gulvvarme i stedet. Dette dels af bekvemmelighed, dels fordi en radiator må fjernes for at opnå den layout, vi ønsker, og til sidst fordi vi har haft problemer med det opklodsede gulv tidligere, og det stadig ikke er helt i orden.
Spørgsmålet er så, skal man være så ambitiøs, at man også bryder op i køkken og gang?
En fordel ved det er naturligvis, at man så kan benytte lejligheden til at skifte stammen til gæstetoilettet og lægge nye vandrør til denne i gulvet.
Men rent arbejdsmæssigt og prismæssigt føles det som ekstra arbejde?
Stammen til toilettet kunne man jo rent praktisk omlægge, så den går på samme stam som køkkenet og simpelthen "dø" den gamle stam?
Vandrørene burde kunne trækkes i loftet?
Ja, I forstår måske mine overvejelser om, hvorvidt det ekstra arbejde faktisk er det værd.
Hvordan ville I have gjort?
Og hvad tror I, meromkostningen ville blive? Arealmæssigt handler det om yderligere ca. 30 m².
Alle former for rør plejer man altid at kunne trække om med hjælp af lidt kreativitet. At fjerne en plade tør jeg ikke udtale mig om uden mere grundlag.
Mit store spørgsmål er vel egentlig, om det er værd at bryde hele pladen op mere eller mindre i stueetagen for at kunne lægge gulvvarme, eller om man klarer sig godt med kun at have gulvvarme i køkken/spisestue?
Jeg hælder til, at man klarer sig, dels fordi det arbejdsmæssigt er en betydeligt meget mindre opgave, gulvet skal alligevel udbedres der, så det er ikke noget ekstra arbejde i sig selv.
Så er det selvfølgelig også en betydeligt meget mindre investering tror jeg, men da jeg aldrig har brudt en plade op før, så ved jeg ikke hvor meget arbejde det kræver.
Jeg har ingen egne tegninger, så jeg må stole på mine naboers. Den ene nabos tegning findes i indlæg #1. Naboen ved siden af hen har også ansøgt om byggetilladelse, og deres sektion ser sådan ud:
Det er desværre det bedste, jeg har at gå ud fra. Jeg kunne selvfølgelig tale med mine naboer ved siden af i morgen, da jeg ved, at de har originaltegninger, men disse er ikke dem, der gjaldt ved byggeri, men et lidt tidligere uddrag, forslagstegninger.
Hvad jeg kan måle op på den tegning, jeg har vedhæftet her, er, at pladen skulle være 25 cm tyk. På billedet i indlæg #1 måler jeg derimod, at der er 20 cm isolering, 10 cm plade og derefter 10 cm opreglet. Nu ved jeg dog, at gulvet ikke er opreglet i hele huset, men kun i stuen.
Nej, originaltegninger er bedst. Plade på jord kan betyde forskellige ting. Man behøver at forstå funderingsmetoden for at kunne udtale sig med nogen sikkerhed.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
