Min samlever har i noget tid forsøgt at bearbejde og overtale mig til, at vi skal "smadre" væggen mellem køkken og stue for at kunne ændre lidt på layouten og få en overordnet bedre flow i huset.
Så nu begynder jeg at give mig... øhöhø.
MEN, væggen hun vil smadre er selvfølgelig en bærende stenvæg, hvor både vand og el går så fint. Det er en af grundene til, at jeg har været imod fra starten af.
Jeg vil dog undersøge sagen om, hvorvidt det overhovedet er muligt at tage væggen ned og afløfte den på en sådan måde, som jeg ønsker.
Jeg kan begynde med et billede over plantegningen, så man kan se, hvilken væg det drejer sig om.
Væggen er altså den, der går mellem køkken og stue. Dette er dog ikke min plantegning, men en af naboernes, så den er ikke 100% identisk. Vi har for eksempel ikke vægstykkerne til hjørnet i stuen tilbage.
Så, hvad er så min vision? Jo, jeg vil have, at en afløftende bjælke løber direkte under den "bærende væg" på overetagen (den er ikke fuldt ud bærende, hvis I vil vide mere, kan jeg præcisere).
Altså således:
Er der nogen bekymringer med at flytte den afløftning fra den bærende væggens oprindelige placering?
Tanken er, at det efter arbejdet skal se ud noget i stil med dette billede:
Spontant synes jeg, at der er to ting, man skal tjekke, og som ikke fremgår af sektionen. 1) Hvordan er bjælkerne i bjælkelaget mellem etagerne skarvet, hvis de er skarvet (hvilket jeg tror)? Er de skarvet over den eksisterende væg, er det ikke så smart at flytte denne. 2) Er der noget i eller under bundbjælkelaget, der kan optage de pillelaster (uanset placering), som bliver en konsekvens af en afveksling? Bundbjælkelagets konstruktion er kun antydet. I bedste fald findes der en K-tegning.
At de er sammensat, tror jeg også, de over fyrerummet er sammensat og godt og grundigt.
Men det kunne måske være muligt at forstærke dem yderligere? Rent æstetisk ville det blive pænest at få bjælken i niveau med den væg
Angående bundbjælkelaget er der en glat dug. Gulvet i stuen er i dag opklodset, og i forbindelse med at det eventuelt blev køkken, ville der blive støbt nyt der med gulvvarme i stedet, så det kan tilpasses efter belastninger .
Ønsker at jeg havde tegninger på bjælkelaget, men tror ikke der findes gode tips til hvordan man kan få en fornemmelse af det uden at tage hele loftet op? Hvor sandsynligt er det, at det er den samme samling gennemgående? For jeg har dele af taget åbnet i fyrerummet og rummet indenfor køkkenet i øjeblikket
Hvis det er et 60'er-hus, kan man nok gå ud fra, at mellemstokken er bygget med en vis systematik. Nogle tegninger af dette tror jeg ikke, at der findes. Muligvis af bundstokken. Kan du ikke bruge en almindelig regelsøger og tegne bjælkernes placering ind på en tegning. Måler du i værelserne på overetagen på begge sider af kernevæggen, bør du kunne få et godt billede.
Se justus, dette er præcis hvorfor du blev tagget.
Nu startede hjernen, og du har så ret, at sætte en bjælke der på en relativt enkel vis går ikke særlig godt. Kom i tanke om, at samlingen burde kunne ses ovenfra på billeder, da jeg renoverede badeværelset, og ganske rigtigt så gjorde de det.
Der ser man klart og tydeligt, hvor samlingen slutter. Væggen som ses der er mellem fyrrummet og dagligstuen.
Kigger jeg i loftet i bryggerset, så går samlingen ca. 90 cm ind i det rum. Kort sagt, hele den væg er bærende Nu har man lært noget.
Løsning for at få det til at se æstetisk ud? Eller er det enklere bare at acceptere, at bjælken i så fald havner, hvor den havner?
Ja. I det mindste går jeg ikke og kigger i loftet hele tiden (kan have andre årsager også...).
Nå ja! Jeg er i og for sig af den opfattelse, at funktion går forud for udseende i mange aspekter, men i lige dette tilfælde bliver det så en føljeton... Når/hvis vi gør dette, var der også en kamin på tale, ligesom billedet jeg lagde op, så skorstenen var tænkt bygget lige ved siden af den ""bærende"" væg på overetagen for at gøre så minimal skade på soveværelserne som muligt, men så går det i vasken
Menmen, den der lever, får se! Samboen ændrer sig hele tiden, om hun vil blive boende eller ej
Det er svært at formulere regler, der holder i vådt og tørt. Jeg synes også, at funktion plejer at være vigtigst. Jeg tøver ikke med at flytte en dør eller et vindue nogle decimeter for at få bedre lysindfald eller møblerbarhed.
Det er svært at formulere regler, der holder i al slags vejr. Jeg synes også, at funktion plejer at være vigtigst. Jeg tøver ikke med at flytte en dør eller et vindue nogle decimeter for at få bedre lysindfald eller møblerbarhed.
Hvad kunne man have tænkt sig at skulle bruge for en bjælke? Åbningen ville være blevet ca. 340 cm bred, så jeg antager, at en hea er at foretrække for at holde byggehøjden nede?
Det bliver en del taglaster, som man skal tage hånd om og beregne, men bjælkedimensionen er i størrelsesordenen HEA 160 eller limträ 90x315. Ikke så voldsomt.
Det bliver en del taglaster, som man skal tage sig af og beregne, men bjælke-dimensionen er i størrelsesordenen HEA 160 eller limtræ 90x315. Ikke så voldsomt.
Når du siger taglaster, så mener du selve taget og ikke mellembjælkelaget?
Hvis jeg så siger, at den væg ikke bærer taget overhovedet, hvordan reagerer du så?
Så siger jeg, at du tager fejl. Sektionen viser tydeligt, hvordan en væg på overetagen, der lander på etagedækket, fungerer som støtteben til tagspæret.
Da siger jeg, at du tager fejl. Sektionen viser tydeligt, hvordan en væg på overetagen, der lander på mellemdækket, fungerer som støtteben til tagspæret.
Og ved du hvad? Det har du ret i. Har nu været oppe på loftet og målt og forsøger nu at oprette en bjælkelagsplan, der er så tæt på virkeligheden som muligt ud fra, hvad jeg har kunnet se.
Dog angående den bærende del, så er det faktisk en luring, for der er ingen bærende væg på overetagen. Derimod er der 2 stk. bærende søjler, da der kun er 2 stk. tagspær på huset... en ret speciel konstruktion! Men jeg tænkte forkert i min udtalelse efter at have set bjælkelaget, det er stadig det, der optager belastningerne (godt for mig!)
Lægger min skitse/tegning op her, så snart den er færdig
