Hej.
Jeg undrer mig over, om nogen kyndig tør udtale sig om bærende vægge givet følgende plantegninger?
1 1/2 plans villa bygget i 1926. Ydervægge i tegl+puds. Stueetagen har en muret væg, der går tværs gennem midten af huset. Samme væg går næsten langs hele overetagen (undtagen i rummet længst til venstre).
Så til spørgsmålene:
1. Er væggen markeret med 1 bærende? Jeg tænker at opdele rummet og vil indsætte en ekstra dør...
2. Er væggen markeret med 2 bærende? Der tænker jeg at tage ca. 150 cm ned for at åbne op mod trappen.
Taknemmelig for svar og tanker
Jeg undrer mig over, om nogen kyndig tør udtale sig om bærende vægge givet følgende plantegninger?
1 1/2 plans villa bygget i 1926. Ydervægge i tegl+puds. Stueetagen har en muret væg, der går tværs gennem midten af huset. Samme væg går næsten langs hele overetagen (undtagen i rummet længst til venstre).
Så til spørgsmålene:
1. Er væggen markeret med 1 bærende? Jeg tænker at opdele rummet og vil indsætte en ekstra dør...
2. Er væggen markeret med 2 bærende? Der tænker jeg at tage ca. 150 cm ned for at åbne op mod trappen.
Taknemmelig for svar og tanker
Siger som altid: Det mærker du... 
Næ, men alvorligt. En gammel god tommelfingerregel er, at bærende vægge plejer at løbe i husets længderetning, altså på tværs mod tagstolene. Den lange murede væg i midten er så formodentlig den berømte hjertevæg.
Den første på billedet har jeg svært ved at tro, at den er bærende. Ikke mindst fordi det på tegningen ser ud, som om den ikke står direkte over den tilsvarende væg på etagen nedenunder. Ud over at den står i husets tværretning. Det behøver iøvrigt ikke betyde, at den ikke er bærende, men taler i den retning i hvert fald.
Toeren - er det ikke murstokken? Det ses lidt dårligt på min telefon.
Næ, men alvorligt. En gammel god tommelfingerregel er, at bærende vægge plejer at løbe i husets længderetning, altså på tværs mod tagstolene. Den lange murede væg i midten er så formodentlig den berømte hjertevæg.
Den første på billedet har jeg svært ved at tro, at den er bærende. Ikke mindst fordi det på tegningen ser ud, som om den ikke står direkte over den tilsvarende væg på etagen nedenunder. Ud over at den står i husets tværretning. Det behøver iøvrigt ikke betyde, at den ikke er bærende, men taler i den retning i hvert fald.
Toeren - er det ikke murstokken? Det ses lidt dårligt på min telefon.
Medlem
· Södermanlands län0
· 983 indlæg
Hvis det er sådan, at tagåsen løber horisontalt i forhold til tegningen, og at underbjælkerne på tagstolene altså løber vertikalt i forhold til tegningen, så er der ingen bærende vægge, der er markeret. Tegningens horisontale væg, som er tegnet ned gennem begge etager og altså løber langs med huset, er derimod bærende ud fra min antagelse. Ser takkonstruktionen anderledes ud end et rygåstag fra venstre til højre, så kommer sagen måske i en anden situation.
Tagryggen løber horisontalt og væggen på stueetagen er helt fjernet uden bjælkelag. I kan se et svagt kryds over den.
Syner dårligt på billedet, men det er ikke murstokken. Den er indbygget i den såkaldte hjertemur.
I dag er væg 2 åbnet ca. 70 cm, og døren, som man kan se lidt længere nede på væggen, er muret til. Min plan er at åbne op, så væggen flugter med det rum, der støder op til den. Det bliver ca. 90 cm ekstra at fjerne.
Sådan ser væggen ud i dag...
Et opfølgende spørgsmål. Hvordan bæres taget op i det venstre rum på førstesalen, tror I? Er det spær? Har de over 7 meter lange bjælker?
Syner dårligt på billedet, men det er ikke murstokken. Den er indbygget i den såkaldte hjertemur.
I dag er væg 2 åbnet ca. 70 cm, og døren, som man kan se lidt længere nede på væggen, er muret til. Min plan er at åbne op, så væggen flugter med det rum, der støder op til den. Det bliver ca. 90 cm ekstra at fjerne.
Sådan ser væggen ud i dag...
Et opfølgende spørgsmål. Hvordan bæres taget op i det venstre rum på førstesalen, tror I? Er det spær? Har de over 7 meter lange bjælker?
Senest redigeret:
De to vægge på begge sider af rummets kortvægge (er det skunkrum der?).S Sebastian Courel sagde:
Aha, undrede mig lige over det kryds. Ja så kan jo næppe den tilsvarende væg på overetagen være bærende.S Sebastian Courel sagde:
Aha, nu forstår jeg. Nej, den er nok ikke bærende, det har jeg meget svært ved at tro.S Sebastian Courel sagde:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
I et 1 1/2 planshus er der normalt ingen bærende vægge på overetagen. Loftet hviler dels på tagstolernes hanebjælke (som går horisontalt) og dels på tagstolernes højben (de skrå dele). Hvis der er andre forhold, man skal tage hensyn til (f.eks. forskellige støtteben), vil det normalt fremgå af sektionstegningen. Overetagens plantegning giver et lidt usystematisk indtryk, så du bør være opmærksom. I ældre tider byggede man lidt hipp som happ. Der er også to kviste, hvis opbygning ikke fremgår af plantegningen. Ved at kigge på det kolde loftsrum plejer det at være muligt at se tagkonstruktionen tydeligst.
Tak for alle svar. Det værdsættes virkelig!
Har desværre ingen sektionstegning. Derimod har jeg kigget på loftet og dannet mig et indtryk af, hvordan spærerne ligger.
Vedhæfter et billede af gavlen med indtegnede bjælker. Hvor taget brydes, er det ca. 7 meter i bredde. Ved tagfoden er det ca. 9 meter. Tror I, at det er hele bjælker, der ligger hele vejen?
Har desværre ingen sektionstegning. Derimod har jeg kigget på loftet og dannet mig et indtryk af, hvordan spærerne ligger.
Vedhæfter et billede af gavlen med indtegnede bjælker. Hvor taget brydes, er det ca. 7 meter i bredde. Ved tagfoden er det ca. 9 meter. Tror I, at det er hele bjælker, der ligger hele vejen?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det er et meget stilfuldt hus. Typisk 20'ernes klassicisme eller Swedish Grace, som det også blev kaldt. En ekstra grund til at være lidt forsigtig i omgang. Det knækkede tag og den store højde på loftet gør, at tagspærene bliver lidt specielle. Det er usandsynligt, at loftsbjælkernes spænd kan være 7 m uden støtte, men ikke helt umuligt. Det afhænger af bjælkerne dimensioner. Dengang havde man adgang til et meget større udvalg. Hanebjælken er i dette tilfælde den øverste horisontale bjælke. Når jeg ser på plantegningen, ser jeg, at støttestadserne til tagspæret må have forskellige placeringer i husets begge ender. Mellembjælkelaget hviler garanteret på en skillevæg.
Det meste taler for, at man kan lave de ønskede åbninger, ikke mindst det faktum, at de tværgående skillevægge på overetagen ikke står direkte over de tilsvarende vægge i stueetagen. Jeg ville dog føle mig mere sikker, hvis du kunne tegne loftsbjælkelagets bjælker ind på plantegningen og også angive deres dimensioner.
Det meste taler for, at man kan lave de ønskede åbninger, ikke mindst det faktum, at de tværgående skillevægge på overetagen ikke står direkte over de tilsvarende vægge i stueetagen. Jeg ville dog føle mig mere sikker, hvis du kunne tegne loftsbjælkelagets bjælker ind på plantegningen og også angive deres dimensioner.
Den øverste blå korte bjælke er egentlig bare to brædder, der er fastgjort på hver sin side af spærret.
Bare så jeg er med på, hvad der skal måles... dimensionerne på bjælkerne, der ligger i gulvet oppe på loftet, dvs bjælken der ligger mellem det lille loftvindue og overetagen? Samt tegne ind hvor de ligger i forhold til overetagen.
Disse bjælker får med sikkerhed støtte fra den såkaldte hjertemur. Derimod får de ingen støtte i det venstre rum...
Bare så jeg er med på, hvad der skal måles... dimensionerne på bjælkerne, der ligger i gulvet oppe på loftet, dvs bjælken der ligger mellem det lille loftvindue og overetagen? Samt tegne ind hvor de ligger i forhold til overetagen.
Disse bjælker får med sikkerhed støtte fra den såkaldte hjertemur. Derimod får de ingen støtte i det venstre rum...
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
At "hanbjælken" øverst består af to brædder er helt OK. Den skal bare optage trækkræfter. Det er dimensionerne på bjælkerne mellem kvistvindue og overetage, som jeg er interesseret i. Man ser på plantegningen, at de har en kortere spændvidde i det venstre rum (støttebenene står længere inde i rummet).
Hej. Undskyld forsinkelsen... lidt almindeligt arbejde som kom i vejen...
Dimensionen på bjælkerne er ca. 12x9 cm. De er ikke præcisionssavede præcis... Derefter har jeg målt nøje, hvordan støttebenene sidder, og spændvidden er den samme på venstre og højre del. Det man ser på originaltegningen, er opbevaringsrum, som fandtes i rummet fra begyndelsen. Nu ser plantegningen lidt anderledes ud. Vedlægger en aktuel plantegning, hvor jeg har tegnet ud, hvor loftsbjælkelaget går. Som du ser, er der støtteben til næsten hver bjælke, undtagen hvor kvistene er. Støtteben har jeg markeret med et grønt X. Jeg mistænker, at man efterhånden har fjernet nogle af støttebenene for bedre at kunne udnytte pladsen.
Begynder at føle mig komfortabel med, at væggene ikke er bærende, men lidt usikker på, hvordan det venstre rums loftsbjælker klarer sig helt uden støtte 6-7 meter... Der ligger iøvrigt ikke nogle direkte laster at tale om midt på disse. Vægten fra taget overføres til ydervæggen, som bjælkerne hviler på.
Dimensionen på bjælkerne er ca. 12x9 cm. De er ikke præcisionssavede præcis... Derefter har jeg målt nøje, hvordan støttebenene sidder, og spændvidden er den samme på venstre og højre del. Det man ser på originaltegningen, er opbevaringsrum, som fandtes i rummet fra begyndelsen. Nu ser plantegningen lidt anderledes ud. Vedlægger en aktuel plantegning, hvor jeg har tegnet ud, hvor loftsbjælkelaget går. Som du ser, er der støtteben til næsten hver bjælke, undtagen hvor kvistene er. Støtteben har jeg markeret med et grønt X. Jeg mistænker, at man efterhånden har fjernet nogle af støttebenene for bedre at kunne udnytte pladsen.
Begynder at føle mig komfortabel med, at væggene ikke er bærende, men lidt usikker på, hvordan det venstre rums loftsbjælker klarer sig helt uden støtte 6-7 meter... Der ligger iøvrigt ikke nogle direkte laster at tale om midt på disse. Vægten fra taget overføres til ydervæggen, som bjælkerne hviler på.
Senest redigeret:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
9x12 cm svarer til cirka 5x15 cm, dvs. 2 tommer 6 ifølge ældre terminologi. Uden andre belastninger end egenvægt kan de klare 6 m spændvidde. De bortfjernede støtteben er ikke gode, i princippet burde de genoprettes. Sammenfattende tror jeg, at du kan tage de åbninger, du har tænkt dig.