Indkøb reglerne for visuel styrkesortering af træ SS 23 01 20 eller T-træ-reglerne, lær hvad begreberne og træfejlene betyder og hvordan de ser ud, brug målebånd og målestok eller skydelære, noter hvordan fejlene for hver bræt passer sammen med respektive klasse.
Hvis det gøres, bør træet blive godt sorteret i nogenlunde den rette styrkeklasse.
Hvis det gøres, bør træet blive godt sorteret i nogenlunde den rette styrkeklasse.
Trekantsbitarne som bliver "over" ved stjernesavning bruges til fx skiver m.m. står længere nede på linket.
Der opstår revner uanset hvordan man fælder træet, vinden gør jo også skader på træerne, selv om de ikke vælter.
Hvis jeg fx har en sidste udtynding, så ville jeg ikke ønske, at føreren "slæber" mod andre træer, synes at det bliver alt for mange skader på skoven, som skal blive stående. Skadet træ bliver ret dårlig kvalitet.
Der opstår revner uanset hvordan man fælder træet, vinden gør jo også skader på træerne, selv om de ikke vælter.
Hvis jeg fx har en sidste udtynding, så ville jeg ikke ønske, at føreren "slæber" mod andre træer, synes at det bliver alt for mange skader på skoven, som skal blive stående. Skadet træ bliver ret dårlig kvalitet.
Noget tror jeg det holder med egenhåndsavet træ alle gange. Ofte bygger man mange gange stærkere end nødvendigt, kan jo dog være af gavn når man nogle år senere slår en dør op etc. Men det er sjældent man oplever et strukturelt kollaps, medmindre man gør noget voldsomt dumt.
Men skal man have det godkendt af eksterne, kvitterer det ikke meget, selvom det vil holde i 1000 år, så er det bedre at udsende panel eller bræddeforing af det man har.
Men som jeg anbefalede først, så sælg træet, det er så forbandet enkelt!
Det eneste jeg har set, man kan gøre godt, er bredpanel, altså et panel man saver af hele træets bredde. Dette er pænt nogle steder som f.eks. gillestue/balkon etc.
Men skal man have det godkendt af eksterne, kvitterer det ikke meget, selvom det vil holde i 1000 år, så er det bedre at udsende panel eller bræddeforing af det man har.
Men som jeg anbefalede først, så sælg træet, det er så forbandet enkelt!
Det eneste jeg har set, man kan gøre godt, er bredpanel, altså et panel man saver af hele træets bredde. Dette er pænt nogle steder som f.eks. gillestue/balkon etc.
Medlem
· västra götaland
· 72 indlæg
Nu er det meste fældet. Vi har haft nogle hyggelige dage, hvor jeg har kunnet fælde, og venner og familie har taget sig af grenene. Så nu ligger det fældet og afgrenet, men ikke afkortet. Jeg tænkte gøre det i løbet af ugen, når jeg virkelig har tænkt dimensionerne igennem. Det blev lidt flere træer, end jeg havde tænkt fra starten. Omkring 100 stk, tror jeg. Men når jeg groft regner på det, så føles det ikke som så meget i tømmer. Panelet skal jo dække 220 kvm, og med ubarket tømmer forsvinder der nok næsten halvdelen i overlappet. Så nu må jeg gå ud og tælle, hvor mange stammer jeg har fået sammen i de rette dimensioner til det ubarkede. Efter det ved jeg ikke, om der vil være så meget tilbage, men jeg tænkte snakke med savværket om det, og så får vi se, når vi har samlet det hele. Jeg har snakket lidt med ham, og han er flink og virker kompetent. Han behøver slet ikke min hjælp, men jeg vil være med alligevel, mest fordi jeg er interesseret i, hvordan det fungerer.
Desuden har jeg indset, at jeg aldrig vil kunne laste tømmeret med min gamle traktor og spil uden at få hjælp fra en kranvogn. Og så blev grunden jo helt fantastisk flot, og det er jo altid dejligt...
Desuden har jeg indset, at jeg aldrig vil kunne laste tømmeret med min gamle traktor og spil uden at få hjælp fra en kranvogn. Og så blev grunden jo helt fantastisk flot, og det er jo altid dejligt...
Medlem
· västra götaland
· 72 indlæg
Jeg kan lide, hvordan du tænker 79:an!
Og jeg tænker meget på samme måde. Men i dette tilfælde har jeg brug for træ og ingen kærre. Den dag jeg ikke har brug for træ men en kærre, så gør jeg nok det. Indtil da, må jeg bruge de penge, det koster at leje en... Nok vil en kærre blive brugt på gården i fremtiden, men det er ikke så presserende lige nu. Næste store indsats bliver en slutafdrift, og da vil jeg ikke gøre noget som helst udover at pege og lappe min derefter opkørte vej sammen.
Og jeg tænker meget på samme måde. Men i dette tilfælde har jeg brug for træ og ingen kærre. Den dag jeg ikke har brug for træ men en kærre, så gør jeg nok det. Indtil da, må jeg bruge de penge, det koster at leje en... Nok vil en kærre blive brugt på gården i fremtiden, men det er ikke så presserende lige nu. Næste store indsats bliver en slutafdrift, og da vil jeg ikke gøre noget som helst udover at pege og lappe min derefter opkørte vej sammen.
Ellers går der jo en hel del træ til, når man vedligeholder økonomibygningerne : )
Og så virker det at løfte momsen på fakturaen fra bysavværket med, dvs. hvis han betaler skat.
Og så for ikke at tale om alt det brænde, der bliver brugt "hjemme", som man hugger hvert år........ så er det godt med en kran.
Jeg ser nok ingen direkte rentabilitet i min kranvogn heller, men man sparer ryggen og en masse tid, så jeg mener det er det værd alligevel. Jeg har ca. 70 ha skov, og jeg plejer også at stå og pege og kigge på, vognen købte jeg mest fordi jeg havde nogle penge til overs og ikke ville skatte det hele væk.
Og så virker det at løfte momsen på fakturaen fra bysavværket med, dvs. hvis han betaler skat.
Og så for ikke at tale om alt det brænde, der bliver brugt "hjemme", som man hugger hvert år........ så er det godt med en kran.
Jeg ser nok ingen direkte rentabilitet i min kranvogn heller, men man sparer ryggen og en masse tid, så jeg mener det er det værd alligevel. Jeg har ca. 70 ha skov, og jeg plejer også at stå og pege og kigge på, vognen købte jeg mest fordi jeg havde nogle penge til overs og ikke ville skatte det hele væk.
79:an sagde:
Dette lyder meget interessant.
Har aldrig før hørt nogen tale om at udskifte konstruktionsvirke i noget objekt og absolut ikke allerede efter 25 år. Et hus står som regel i 100 år og mere. At man udskifter rådskadet træ i fejlbyggede huse eller hvor tagene ikke er kontrollerede, er derimod ikke noget nyt. Det har man gjort i alle tider, ligesom man har udskiftet rådskadet yderpanel og indvendige dele som følge af vandskader, der har forårsaget råd.
Ville derfor være interessant at få at vide, hvilken indkøber det gælder, og hvilke virksomheder/savværker, der tager så let på et bæreevneproblem, at de lader kvantitet gå forud for kvalitet. (I så fald hænger certificeringen løst for dem.)
Du kan jo PM'e mig et svar, så alle slipper for at få det at vide.
_________________
Byggaren
Hej, sav det meste i 2", muligheden for at kløve det til brædder findes senere. Lad det tørre til midsommer med tag over og godt strøet. Er det godt savet, behøver det ikke altid at blive høvlet, savet tømmer er stærkere end høvlet! Fx et bjælkelag skal alligevel rettes efter lægning for at blive perfekt, høvlet tømmer er ikke altid så lige. Jeg vil også tilføje, at bonnasavet tømmer ikke altid er så rentabelt, men det kan være sjovt selv at være med til at save det op. Cirkelsav er den mest omkostningseffektive måde at save på, dog lyder 1000:-/h lidt meget, mere rimeligt omkring 500-600:-/h.
Medlem
· västra götaland
· 72 indlæg
Nu har jeg endelig blevet færdig med alt, og sådan gik det:
Jeg fældede ca. 100 træer. Næsten udelukkende gran. Eftersom jeg arbejdede så ineffektivt, tog det mig nogle dage, men det var godt arbejde, og jeg gik fra en glad amatør til at mod slutningen beherske skruvfældninger. Jeg apterede det i stammer om 5.30 m.
Efter det havde jeg en bonde med traktor og griplastvogn hos mig, som samlede tre læs, som han kørte til savværket 3 km derfra og et læs massetræ, som han kørte ned til vejen. Jeg var med og løb med vinsjen, hvor han ikke nåede, og savede grene, som jeg havde misset. Det tog ham omtrent 10 timer (450 kr/time).
På savværket valgte jeg at save det meste op til ukantet panel 25 mm tyk. Dels fordi der var gode dimensioner på stammerne, dels fordi det var det, jeg var ude efter, og dels fordi det bliver lettest at sælge, hvis jeg skulle få noget til overs. Sammenlagt blev det ca. 400 brædder (hvoraf nogle var så grove, at vi kantede dem) og strø. Det tog 11 timer (500 kr/time).
Efter det havde jeg nogle dage med manuelt arbejde med at afbarke brædder. Sammenlagt tog det mig måske 3 dage med barkkniv.
Derefter kørte bonden træet tilbage til en eng oppe på gården. (2000
. Og der tog det en dag at stable det med en masse strø og pladetag.
I eftertid kan jeg vel summere det sådan:
Det var meget, MEGET arbejde. Men helt klart det værd, hvis man kan lide sådan noget.
I rene penge vil slutregningen lande på omkring 10.000 efter, at jeg har fået betalt for massetræet. Men jeg har jo lagt over en uge i eget arbejde, måske to, og desuden har jeg jo brugt træ, som jeg ellers kunne have solgt. Præcis hvor mange penge det bliver, har jeg svært ved at regne ud, men da jeg gik i skoven, skønnede jeg det til, at jeg har fået ukantet panel for omtrent 7 kr/m. Dette hvis man ikke regner min arbejdsindsats.
Jeg vil nok ikke gøre det igen de næste 10 år, men jeg har lært rigtig meget, og det kommer til at blive meget pænt.
/Daniel
Jeg fældede ca. 100 træer. Næsten udelukkende gran. Eftersom jeg arbejdede så ineffektivt, tog det mig nogle dage, men det var godt arbejde, og jeg gik fra en glad amatør til at mod slutningen beherske skruvfældninger. Jeg apterede det i stammer om 5.30 m.
Efter det havde jeg en bonde med traktor og griplastvogn hos mig, som samlede tre læs, som han kørte til savværket 3 km derfra og et læs massetræ, som han kørte ned til vejen. Jeg var med og løb med vinsjen, hvor han ikke nåede, og savede grene, som jeg havde misset. Det tog ham omtrent 10 timer (450 kr/time).
På savværket valgte jeg at save det meste op til ukantet panel 25 mm tyk. Dels fordi der var gode dimensioner på stammerne, dels fordi det var det, jeg var ude efter, og dels fordi det bliver lettest at sælge, hvis jeg skulle få noget til overs. Sammenlagt blev det ca. 400 brædder (hvoraf nogle var så grove, at vi kantede dem) og strø. Det tog 11 timer (500 kr/time).
Efter det havde jeg nogle dage med manuelt arbejde med at afbarke brædder. Sammenlagt tog det mig måske 3 dage med barkkniv.
Derefter kørte bonden træet tilbage til en eng oppe på gården. (2000
. Og der tog det en dag at stable det med en masse strø og pladetag.I eftertid kan jeg vel summere det sådan:
Det var meget, MEGET arbejde. Men helt klart det værd, hvis man kan lide sådan noget.
I rene penge vil slutregningen lande på omkring 10.000 efter, at jeg har fået betalt for massetræet. Men jeg har jo lagt over en uge i eget arbejde, måske to, og desuden har jeg jo brugt træ, som jeg ellers kunne have solgt. Præcis hvor mange penge det bliver, har jeg svært ved at regne ud, men da jeg gik i skoven, skønnede jeg det til, at jeg har fået ukantet panel for omtrent 7 kr/m. Dette hvis man ikke regner min arbejdsindsats.
Jeg vil nok ikke gøre det igen de næste 10 år, men jeg har lært rigtig meget, og det kommer til at blive meget pænt.
/Daniel
Det er ingen underram, men en "dragstag".imported_Byggaren sagde:
Magnus_Redin sagde:
Selv en underramme fungerer som trækstag i en tagstol. Jeg går ud fra den almindelige betegnelse for tagstolens dele: højben, hanebjælke og underramme.
Trækstag alene plejer ellers at være af rundjern med skive og møtrik på ydersiden af væggen i ældre bygninger.
____________________
Byggaren