Medlem
· västra götaland
· 72 indlæg
Ja, selvfølgelig bliver man fristet. Og prisen er jo helt okay med tanke på, hvad den kan gøre.
Jeg spekulerer på, hvor hurtig den er... Bliver man stående en hel dag for kun nogle løbende meter, så er det jo en kæmpe ulempe.
Hvis nogen har erfaring med den, ville det være meget interessant at høre, hvad I synes om den.
Har ikke prøvet en, men skal købe en en dag.Mårtesgården sagde:
Ja visst bliver man fristet. Og prisen er jo helt okay med tanke på, hvad den kan gøre.
Jeg overvejer, hvor hurtig den er... Bliver man stående en hel dag for kun nogle løbende meter, så er det jo en kæmpe ulempe.
Hvis nogen har erfaring med den, ville det være meget interessant at høre, hvad I synes om den.
Hvis man siger sådan her: Har du set nogen brugt solohyvel ude på blocket nogen gang? Niks! Og hvorfor det?
Ingen vil sælge sin hyvel.
Der findes en tråd om solosågen, hvor de også har diskuteret solohyveln. Find den.
Medlem
· västra götaland
· 72 indlæg
Ah...
Fandt den...
http://forum.byggahus.se/verktyg-maskiner-fordon/19030-kombimaskin-foer-traebearbetning.html
Jeg overvejer hvilke dimensioner man kan flække i. Kan man flytte klingen ind mod midten, eller har den bare sin plads, og så flytter man blokkene, som man dimensionerer med. I så fald burde der være en maxbredde, og den ser ikke ud til at være stor, hvis man ser på billederne...?
Fandt den...
http://forum.byggahus.se/verktyg-maskiner-fordon/19030-kombimaskin-foer-traebearbetning.html
Jeg overvejer hvilke dimensioner man kan flække i. Kan man flytte klingen ind mod midten, eller har den bare sin plads, og så flytter man blokkene, som man dimensionerer med. I så fald burde der være en maxbredde, og den ser ikke ud til at være stor, hvis man ser på billederne...?
Der findes tekniske data mm mm på logosol's hjemmeside.
www.logosol.se
Der angives bl.a. 230 mm høvlebredde og 52 mm tykkelse.
/Kent
www.logosol.se
Der angives bl.a. 230 mm høvlebredde og 52 mm tykkelse.
/Kent
Det eneste anvendelsesområde jeg fraråder dig at bruge egen-skåret træ til, er bærende konstruktionsdele, som bjælker, tagspær osv. Dette fordi sorteringsreglerne er strenge og tilladt belastning falder i såkaldt umærket træ. Det betaler sig derfor ikke at tage grovere dimensioner i stedet for at købe tyndere normeret træ, for at være på den sikre side. Du ved ikke engang om du med sikkerhed opfylder den laveste styrkeklasser med eget-skåret/ussorteret træ.
________________
Byggeren
________________
Byggeren
Jeg har savet med solosav og høvlet med SH230 i nogle år og synes, det fungerer godt, har også lavet en lille hjemmeside om det
kig her http://hem.passagen.se/byggboy/
kig her http://hem.passagen.se/byggboy/
Hvad er det, der siger, at en kontrolant/stempler på et savværk, som forsøger at tjene så meget som muligt, ville være mere omhyggelig end en bonnsågare, der måske har stor erfaring med at inspicere tømmer fra stammer og tjener penge på den tid, det tager at save?? Har stødt på en del eksempler, hvor de har brugt stemplet lidt for meget....
Blev dog lidt nysgerrig på stjärnsågat, ved nogen hvilke save der anvender metoden? Læste om det for et antal år siden om, hvordan man kunne få mest muligt ud af en stamme, og syntes, at det mindede om det. I det tilfælde savede de for at få ud kerneved til vinduer efter en gammel metode, virker som om de vidste, hvad de gjorde før....
Blev dog lidt nysgerrig på stjärnsågat, ved nogen hvilke save der anvender metoden? Læste om det for et antal år siden om, hvordan man kunne få mest muligt ud af en stamme, og syntes, at det mindede om det. I det tilfælde savede de for at få ud kerneved til vinduer efter en gammel metode, virker som om de vidste, hvad de gjorde før....
For det første tager savværkerne ikke imod hvilket som helst træ for at save konstruktionsvirke. Det skal f.eks. være fældet med skovningsmaskine og ikke for hånd, fordi der bliver en bristning i fibrene, når træerne smækker i jorden.79:an sagde:
Træet må heller ikke have været 'forkert' dyrket. Det skal være stammebeskåret i løbet af sin levetid og specielt i yngre år. Det er nok med et par større knaster i stammerne for at alt skal gå til panel og andet mindre holdbart træ. Og den sortering tager maskinføreren sig af, allerede når træet er fældet, afgrenet og apteret til stamme. (Kan også blive masseved.)
Derefter gælder det ikke om at tage det måste ud af en stamme, men om at tage det bedste ud af den, så en god del af splintveddet går væk.
Men selv efter det kræves en sortering mht. knaster og andre svækkelser, der gør, at træet sorteres i forskellige holdfasthedsklasser. Derefter stemples træet, og så ved man også, hvor meget det kan tåle i signifikant holdfasthedsværdi, der er 95% af empirisk bestemt brudholdfasthed.
Der er nok få bonnsågare, der klarer det. De må nøjes med at få træet godkendt i holdfasthedsklasse med lavest signifikant holdfasthedsværdi. Tidligere kaldet Ö-træ, dvs. øvrigt træ.
Hvis belastningen så er, som den er, og du skal bygge med dette træ, må konstruktøren gå betydeligt op i dimension, for at normerne skal blive opfyldt. Det hjælper da f.eks. ikke, at bøjningsmodstanden i en 45x195 er den samme både i en med laveste holdfasthedsklasse som i den med højeste ditto. Hvor meget det kan tåle afhænger af klassen, der ganges med bøjningsmodstanden. Derfor bliver det i sidste ende uøkonomisk med hjemmesavet træ til samme konstruktion. Du må som konstruktør ganske enkelt gå voldsomt op i dimension på det hjemmesavede træ i forhold til det normerede/stemplede.
________________
Byggaren
Nåjo men så skal vi ikke glemme, at der findes ret mange ældre træhuse, der har overlevet både tidens tand og orkaner, dette uden stemplet tømmer. Gamle tiders savskærere og tømrere vidste beviseligt, hvad de gjorde, og skovhuggere har ligesom ikke været anvendt i så mange år.
Stjernesavning bruges også for at undgå, at tømmeret slår sig, årringene ligger på samme måde i alt det savede tømmer. Det er muligt at finpudse med f.eks. en solosav.
/Kent
Stjernesavning bruges også for at undgå, at tømmeret slår sig, årringene ligger på samme måde i alt det savede tømmer. Det er muligt at finpudse med f.eks. en solosav.
/Kent
snickarboden sagde:
Visst gør det det. Men da plejer det oftest også at være træ, som fældes på den rigtige årstid, nøje udvalgt for sit formål, og hvor man ikke har sparet på dimensionerne. Kigger du på en ældre trækonstruktion havde de oftest ikke styr på bøjningsmodstand. De tog ud så meget, de kunne fra stokken, oftest firkanttræ eller træ med stor bredde i forhold til højden. I dag er man mere optaget af at udnytte bæreevnen maksimalt og klarer sig derfor med tyndere træ (mindre bredde i forhold til højden). Det handler der som overalt ellers om de økonomiske aspekter, men også om øget viden i statik og styrkelære, som i ældre tider ikke fandtes.
Du kan f.eks. prøve at få en af dagens konstruktører til at forklare, hvordan dette kan klare sig.
Billederne er taget i en over 100 år gammel ladehusbygning med 10 m spv. Dimensionen er 6"x6" og hel stk. Tagspærene har et c/c på cirka 3 meter. På taget har der ligget spån (oprindeligt) som senere dækkedes med 40 ton tegl (fjernet) og nu har aluminiumstag (4 ton), alt over den oprindelige spæntækning. Og som du ser, er der ingen større anstrengelser, der er gjort ved tagfod for at holde under- og overramme sammen i knudepunktet.
Jeg møder stadig landsbysnedkere, som gør på deres gamle afprøvede måde, og det holder. Men hvor stor sikkerhedsmargenen er frem til brudtilstanden, ved ingen af dem, f.eks.
Stjernesavningen er et nyt begreb for mig, og jeg tror, du mener det, der hedder kvartersavning (til forskel fra gennemsavning)? Ved kvartersavning vendes stokken for hvert skær, så årringene ligger 90 grader mod klingan.
_____________________
Byggaren
Tror man kan sige, at det handler ret meget om, hvorvidt man skal tage udgangspunkt i tegningen eller virkeligheden...
På nogle byggeprojekter er det ikke hensigtsmæssigt at afvige fra tegningerne, men på andre løser man problemer efterhånden; i det første tilfælde er stemplet træ et must, mens man i andre tilfælde lader virkeligheden, træet mm styre. Lidt forskellige måder at arbejde på, simpelthen.
Begrebet kvartersågning er lidt forskelligt anvendt; i nogle tilfælde betyder det blot, at man skærer fire kagestykker ud af stammen, som derefter saves ned til emner i de rigtige dimensioner. I andre tilfælde mener man, at man skærer alle emner ud, så årsringene ligger radiært.
/Kent
På nogle byggeprojekter er det ikke hensigtsmæssigt at afvige fra tegningerne, men på andre løser man problemer efterhånden; i det første tilfælde er stemplet træ et must, mens man i andre tilfælde lader virkeligheden, træet mm styre. Lidt forskellige måder at arbejde på, simpelthen.
Begrebet kvartersågning er lidt forskelligt anvendt; i nogle tilfælde betyder det blot, at man skærer fire kagestykker ud af stammen, som derefter saves ned til emner i de rigtige dimensioner. I andre tilfælde mener man, at man skærer alle emner ud, så årsringene ligger radiært.
/Kent
Kig lidt på disse links om stjernesavning.
http://www.trainformation.se/pdfnews/1999/3031-199.pdfhttp://epubl.luth.se/1402-1560/2000/06/LTU-YTH-EX-0006-SE.pdf
Imported_Byggaren: Føreren i skovningsmaskinen apterer træet for at få den rette stamme, men træet bliver altid målt ved savværkerne og klassificeret inden det saves, så man får altså betaling efter savværkets måling og ikke dataene fra skovningsmaskinen. Føreren og computeren kan f.eks. ikke se skader inde i træet m.m., men ser kun det, der er overfladisk. Det der med, at det skal fældes med maskine og ikke med håndkraft, passer heller ikke. Der bliver mange revner og skader, når maskinen kapper træer og stammer, samt afhængigt af hvilken type føderuller maskinen har, www.skogforsk.se/templates/SF_DocumentDownload____18353.aspxhttp://www.vmfqbera.com/Kvalitetssystem/A-Cirkular/Virkesmatning/PDF/Cirkular_A-318.pdfhttp://vxu.se/td/sot/forskning/nyhetsbrev/nyhetsbrev_nr2_webb.pdf
Og så at der skulle blive flere revner, når man fælder manuelt?? Hvorfor det? Når maskinen fælder træet, så trykker den også nedad og eventuelt trækker det tættere på maskinen, hvilket burde betyde, at træet får højere hastighed og rammer jorden hårdere, samt at der også bliver en vis bøjning, da det kun er den øverste del af træet, der rammer jorden.
Når man selv fælder træer, prøver man jo at lægge dem ned på et så godt sted som muligt og ikke for eksempel over en sten, hvilket kan skade træet. Man vil jo ikke have, at rodenden skal slå op, da man står i nærheden.
Forhåbentlig ved føreren af maskinen, hvad han gør, og hvis han uheldigvis sender den forkerte stamme til det forkerte savværk, bliver det kasseret, selv hvis det er en såkaldt knivfyr (finérstamme).
http://www.trainformation.se/pdfnews/1999/3031-199.pdfhttp://epubl.luth.se/1402-1560/2000/06/LTU-YTH-EX-0006-SE.pdf
Imported_Byggaren: Føreren i skovningsmaskinen apterer træet for at få den rette stamme, men træet bliver altid målt ved savværkerne og klassificeret inden det saves, så man får altså betaling efter savværkets måling og ikke dataene fra skovningsmaskinen. Føreren og computeren kan f.eks. ikke se skader inde i træet m.m., men ser kun det, der er overfladisk. Det der med, at det skal fældes med maskine og ikke med håndkraft, passer heller ikke. Der bliver mange revner og skader, når maskinen kapper træer og stammer, samt afhængigt af hvilken type føderuller maskinen har, www.skogforsk.se/templates/SF_DocumentDownload____18353.aspxhttp://www.vmfqbera.com/Kvalitetssystem/A-Cirkular/Virkesmatning/PDF/Cirkular_A-318.pdfhttp://vxu.se/td/sot/forskning/nyhetsbrev/nyhetsbrev_nr2_webb.pdf
Og så at der skulle blive flere revner, når man fælder manuelt?? Hvorfor det? Når maskinen fælder træet, så trykker den også nedad og eventuelt trækker det tættere på maskinen, hvilket burde betyde, at træet får højere hastighed og rammer jorden hårdere, samt at der også bliver en vis bøjning, da det kun er den øverste del af træet, der rammer jorden.
Når man selv fælder træer, prøver man jo at lægge dem ned på et så godt sted som muligt og ikke for eksempel over en sten, hvilket kan skade træet. Man vil jo ikke have, at rodenden skal slå op, da man står i nærheden.
Forhåbentlig ved føreren af maskinen, hvad han gør, og hvis han uheldigvis sender den forkerte stamme til det forkerte savværk, bliver det kasseret, selv hvis det er en såkaldt knivfyr (finérstamme).
Nej. Stjernesavning er tilsyneladende ikke det samme som kvartersavning, selvom princippet stort set er det samme. Spørgsmålet er dog, hvad man gør af kilerne, der bliver til overs? Trekanter plejer ikke at forekomme som regler, planker og brædder inden for bygningskonstruktioner, apropos spild.
Det afhænger nok af hvem der sidder bag styrepindene i skovningsmaskinen, hvordan fældningen sker. Jeg har set en del førere i løbet af de otte år, vi har boet her (i princippet to nye hvert år), som har haft forskellige måder at håndtere maskinen på (også forskellige fabrikater). De yngre har som hobby at fælde træer så hurtigt som muligt. Dvs. fra at have klamret, fældet, afgrenet og tilskåret til fremkørsel og klamring af næste træ, har de haft forskellig kort tid. De der sætter træerne i jorden ligger nede mod 25 sekunder på en 30 meter gran. De der fælder forsigtigt ligger op mod 60 sekunder. Oftest ældre førere som lægger træet ned med slæb mod omkringstående træer, ikke hæver aggregatet for meget over jorden, så den afskårne stamme rammer, når den er skåret af osv. Så bliver der heller ingen bristninger i træet.
På en håndfældet stamme rammer toppen altid jorden. Er jorden så ikke helt plan, men kuperet (som den ofte er i skovterræn her på Orust), indtræder uundgåeligt en bøjning i stammen, når træet går i jorden, og med den vægt træet har, plejer der at gå vibrationer langs hele stammen, inden roden lægger sig til ro.
_________________
Byggeren
Det afhænger nok af hvem der sidder bag styrepindene i skovningsmaskinen, hvordan fældningen sker. Jeg har set en del førere i løbet af de otte år, vi har boet her (i princippet to nye hvert år), som har haft forskellige måder at håndtere maskinen på (også forskellige fabrikater). De yngre har som hobby at fælde træer så hurtigt som muligt. Dvs. fra at have klamret, fældet, afgrenet og tilskåret til fremkørsel og klamring af næste træ, har de haft forskellig kort tid. De der sætter træerne i jorden ligger nede mod 25 sekunder på en 30 meter gran. De der fælder forsigtigt ligger op mod 60 sekunder. Oftest ældre førere som lægger træet ned med slæb mod omkringstående træer, ikke hæver aggregatet for meget over jorden, så den afskårne stamme rammer, når den er skåret af osv. Så bliver der heller ingen bristninger i træet.
På en håndfældet stamme rammer toppen altid jorden. Er jorden så ikke helt plan, men kuperet (som den ofte er i skovterræn her på Orust), indtræder uundgåeligt en bøjning i stammen, når træet går i jorden, og med den vægt træet har, plejer der at gå vibrationer langs hele stammen, inden roden lægger sig til ro.
_________________
Byggeren
Nej, trekantslægt er ikke så interessant som konstruktionsvirke men egnet til at køre ned til lister, lægter etc.
At en bøjning sker i stammen når den fældes er uundgåeligt men det sker også under efterårsstorme og de kræfter er heller ikke nådige. Desuden kan en skovningsmaskine ikke komme frem overalt eller håndtere alle træer.
/Kent
At en bøjning sker i stammen når den fældes er uundgåeligt men det sker også under efterårsstorme og de kræfter er heller ikke nådige. Desuden kan en skovningsmaskine ikke komme frem overalt eller håndtere alle træer.
/Kent