Hej
Vi er i gang med at gøre et garage i stand i en lade. Rummet er 7,20 * 8,40 indvendigt og ydervæggene er ca. 40 cm. Ovenpå dette rum er der et loft. Loftgulvet består af gulvbjælker (150 * 200) med en meters mellemrum, som hviler på ydervæggene samt en træregel (200*200) der ligger i loftet i det rum, som skal blive garage. Denne regel støttes i øjeblikket af en søjle, som vi gerne vil fjerne. Ovenpå gulvbjælkerne ligger et plankegulv og loftgulvet er isoleret med savsmuld. Spær hviler på ydervæggene, og ud fra hvad vi har læst i andre opslag, behøver vi med denne konstruktion ikke tage hensyn til tagets vægt i dimensioneringen af en bjælke. Oppe på loftet opbevarer vi diverse ting, dog ingen tunge punktbelastninger i form af biler eller lignende.
Jeg vedhæfter et dokument med en skitse over konstruktionen.
Vi ser to forskellige alternativer for, hvordan vi kunne fjerne søjlen.
1) Fjerne den træbjælke, der nu ligger i loftet på stueetagen og erstatte den med en jernbjælke. Den skal dog være ca. 9 m lang, hvilket fører til, at den bliver meget grov og tung.
2) Vi lader træbjælken ligge og lægger i stedet en jernbjælke på loftet på tværs og "hængsler op" den eksisterende træbjælke fra oversiden. Denne jernbjælke skulle så hvile på ydervæggene og skal derfor være ca. 8 m. Tanken er så, at vi borer huller gennem loftgulvet, stikker lange gevindstænger ned, sætter en jernplade under den eksisterende træbjælke og trækker den opad. Ville dette være muligt? Et problem her er vel, at al vægten bliver en punktbelastning i midten af jernbjælken, hvilket også fører til, at der kræves en meget grov bjælke?
Hvor store jernbjælker ville man have brug for ved disse konstruktioner? Kan man i løsning 2 regne med, at den eksisterende træbjælke hjælper med at bære en del af vægten, eller skal man helt se bort fra den ved dimensioneringen?