Den der evige spørgsmål om fugtvandring 
Det har med damptryk at gøre. Hvis man har et koldere rum, er risikoen lav for, at fugten vandrer mod varmen. I så fald skal det være meget fugtigt og en lille temperatursforskel. Derfor dampspærren inde over varme og fugtige rum, det er ikke nødvendigt mellem almindelige rum. Dobbeltsidet dampspærre er ingen god idé, for hvis der kommer fugt ind, er der risiko for, at den ikke kommer ud, og så bliver det garanteret problemer med skimmel og andet hyggeligt. Hvad angår krybekælderen, er det et andet spørgsmål, der er blevet diskuteret her mange gange. Fugten vil sandsynligvis ikke vandre ind, men snarere ud gennem gulvet i en krybekælder.
Det har med damptryk at gøre. Hvis man har et koldere rum, er risikoen lav for, at fugten vandrer mod varmen. I så fald skal det være meget fugtigt og en lille temperatursforskel. Derfor dampspærren inde over varme og fugtige rum, det er ikke nødvendigt mellem almindelige rum. Dobbeltsidet dampspærre er ingen god idé, for hvis der kommer fugt ind, er der risiko for, at den ikke kommer ud, og så bliver det garanteret problemer med skimmel og andet hyggeligt. Hvad angår krybekælderen, er det et andet spørgsmål, der er blevet diskuteret her mange gange. Fugten vil sandsynligvis ikke vandre ind, men snarere ud gennem gulvet i en krybekælder.Jeg bemærkede netop, at vores nybyggede hus har dampspærre på hele førstesalens ene langside, selvom den nederste del (under vinduerne) af den langvæg er indervæg (øverste del er ydervæg).
Noget at bekymre sig om, eller er det uden betydning?
Bemærkede også, at badeværelset havde dampspærrefolie over hele ydervæggen, men den har jeg revet ned nu (bortset fra en smal strimmel i hvert hjørne, som jeg ikke kunne komme til).
/M
Noget at bekymre sig om, eller er det uden betydning?
Bemærkede også, at badeværelset havde dampspærrefolie over hele ydervæggen, men den har jeg revet ned nu (bortset fra en smal strimmel i hvert hjørne, som jeg ikke kunne komme til).
/M
Badeværelset er det sted, hvor det er absolut vigtigst at have en dampspærre. I et nybygget hus skal du nok have det overalt hvor klimaskallen findes. Indertaket er vigtigst, da du ellers får vandring af varm fugtig luft opad til den kolde vind, hvor dette vil kondensere og forårsage fugt.
Jepp i loftet har jeg efterladt folien, men i et badeværelse skal der åbenbart ikke være organisk mtrl mellem to tætte lag (dampspærre resp fugtspærre).
Men, det jeg spekulerer på er, om folien i indervæggen kan lave ballade?
/M
Men, det jeg spekulerer på er, om folien i indervæggen kan lave ballade?
/M
Læste på Gyprocs hjemmeside. Dampspærren kunne være tilbage, hvis man brugte den nye type af dampresistente vådrumsmåtter som vådspærre. Ellers skulle man fjerne den. Synes at det sidste føles lidt usikkert alligevel.
Læs videre på Boverkets hjemmeside og fandt en rapport.
http://www.boverket.se/upload/publi...er 5/Artikelarkiv/Farlig_fukt_i_badrummen.pdf
Sådan stod der:
Vores almindeligste konstruktioner for ydervægge i badeværelser er helt uegnede. Hvis en sådan væg udsættes for vandsprøjt (f.eks. brusere) tager det nogle få minutter for fugten at trænge ind – og mindst lige så lang tid at tørre ud. Det handler altså om vægge, der består af fliser, tætningslag, gipsplade og plastfolie. Skaderne med denne konstruktion er ”utrolig mange” konstaterede Anders Jansson, SP (Sveriges tekniske forskningsinstitut).
– Tætningslaget er ingen fugtspærre, påpegede Anders Jansson og advarede mod de primerfrie produkter, der findes på markedet.
At fjerne plastfolien er heller ingen løsning, fremhævede han. Når det bliver koldt udenfor dannes kondens, som giver fugtskader på træregelsøjlen. Det bedste – og måske nemmeste måde at undgå fugtproblemet er at undlade at placere badeværelset mod ydervæg.
-----------------------------------
Nu til dags sætter man jo ikke gips bagved væggen, men selv forskallingen er jo levende materiale, der kan angribes. Og man kommer ikke udenom problemet med kondensen. Det bedste synes at være at bevare dampspærren for at undgå kondensdannelse og bruge nye vådrumsplader og dampsresistente tætningslag. Vådrumspladerne mod ydervæg kan sættes i 2 lag med samlingerne forskudt, så har man elimineret en stor risiko. Kryds fingre bare for at de nye tætningslag er lige så gode, som man tror...
Hvad tror I om dette?
http://www.boverket.se/upload/publi...er 5/Artikelarkiv/Farlig_fukt_i_badrummen.pdf
Sådan stod der:
Vores almindeligste konstruktioner for ydervægge i badeværelser er helt uegnede. Hvis en sådan væg udsættes for vandsprøjt (f.eks. brusere) tager det nogle få minutter for fugten at trænge ind – og mindst lige så lang tid at tørre ud. Det handler altså om vægge, der består af fliser, tætningslag, gipsplade og plastfolie. Skaderne med denne konstruktion er ”utrolig mange” konstaterede Anders Jansson, SP (Sveriges tekniske forskningsinstitut).
– Tætningslaget er ingen fugtspærre, påpegede Anders Jansson og advarede mod de primerfrie produkter, der findes på markedet.
At fjerne plastfolien er heller ingen løsning, fremhævede han. Når det bliver koldt udenfor dannes kondens, som giver fugtskader på træregelsøjlen. Det bedste – og måske nemmeste måde at undgå fugtproblemet er at undlade at placere badeværelset mod ydervæg.
-----------------------------------
Nu til dags sætter man jo ikke gips bagved væggen, men selv forskallingen er jo levende materiale, der kan angribes. Og man kommer ikke udenom problemet med kondensen. Det bedste synes at være at bevare dampspærren for at undgå kondensdannelse og bruge nye vådrumsplader og dampsresistente tætningslag. Vådrumspladerne mod ydervæg kan sættes i 2 lag med samlingerne forskudt, så har man elimineret en stor risiko. Kryds fingre bare for at de nye tætningslag er lige så gode, som man tror...
Hvad tror I om dette?
Du må ikke have træspån, krydsfiner el lignende bag badeværelsesgipsen nu om dage... Træreger og kotlinger går fint, men intet mere...
/M
/M
Teksten nedenfor kommer fra denne tråd: http://www.byggahus.se/forum/badrum...allmaen-information-foer-badrumsbyggaren.html
Tidligere var det almindeligt, at man i en regelvæg valgte et træbaseret materiale nærmest reglerne, f.eks. råspont, OSB, krydsfiner eller spånplade, for at få en væg, der tåler tungere ophængninger. Dette er ikke tilladt ifølge BBV. Derimod må man montere vådrumsskiven på en eksisterende massiv trækonstruktion (type bærende plankevæg), men man må ikke sætte råspont eller lignende på en regelvæg. I stedet skal man sørge for at sætte regler, s.k. kortlingar, bag de steder, hvor ting skal hænges op.
Et specialtilfælde opstår ved ydervæg i træhus, da der som regel findes en plastfolie på indersiden af regelværket. Pladematerialet på den væg vil da komme til at ligge mellem den meget tætte plast og badeværelsets tætningslag, hvilket kan forårsage problemer. Tætningslaget under fliserne er nemlig ikke helt tæt, men lader små mængder vand trænge igennem, vand som derefter risikerer at akkumuleres i pladematerialet og forårsage skimmel og andre skader. Blandt andet derfor kom en skærpelse af branchereglerne, som dels indebærer, at pladematerialet skal være fugtufølsomt, når det sidder mellem tætningslag og diffusionsspærre, og dels indebærer en skærpelse af kravene til tætningslagets tæthed (dampspærremodstand). Alt organisk materiale skal sidde bag plastik, set indefra.
Tidligere var det almindeligt, at man i en regelvæg valgte et træbaseret materiale nærmest reglerne, f.eks. råspont, OSB, krydsfiner eller spånplade, for at få en væg, der tåler tungere ophængninger. Dette er ikke tilladt ifølge BBV. Derimod må man montere vådrumsskiven på en eksisterende massiv trækonstruktion (type bærende plankevæg), men man må ikke sætte råspont eller lignende på en regelvæg. I stedet skal man sørge for at sætte regler, s.k. kortlingar, bag de steder, hvor ting skal hænges op.
Et specialtilfælde opstår ved ydervæg i træhus, da der som regel findes en plastfolie på indersiden af regelværket. Pladematerialet på den væg vil da komme til at ligge mellem den meget tætte plast og badeværelsets tætningslag, hvilket kan forårsage problemer. Tætningslaget under fliserne er nemlig ikke helt tæt, men lader små mængder vand trænge igennem, vand som derefter risikerer at akkumuleres i pladematerialet og forårsage skimmel og andre skader. Blandt andet derfor kom en skærpelse af branchereglerne, som dels indebærer, at pladematerialet skal være fugtufølsomt, når det sidder mellem tætningslag og diffusionsspærre, og dels indebærer en skærpelse af kravene til tætningslagets tæthed (dampspærremodstand). Alt organisk materiale skal sidde bag plastik, set indefra.
Der er en risiko for fugtproblemer, når man lukker materialer inde mellem to tætningslag. Hvis man ikke vil rive sin dampspærre ned (hvilket man ikke vil, for så bliver den utæt overfor andre bygningsdele, medmindre man er en rigtig dygtig professionel) under badeværelsesrenovering, skal man sørge for, at badeværelset er godt ventileret. Den fugtige og varme luft efter et brusebad skal da ikke kunne forårsage problemer. Materialet, der kommer mellem lagene, bør være uorganisk eller i hvert fald godt udtørret.
Konvektion, altså luftstrømning gennem utætheder indefra og ud i dette tilfælde, er ofte et større problem end diffusion, som omtales som damptryk ovenfor. Diffusion bevæger sig gerne gennem porøse materialer og er et mindre problem i huse end utætheder, som hurtigt kan give kondensudfældning ved koldere dele.
Begge problemer undgås i et tæt dampspærret hus med balanceret ventilation. Uanset om man har dampspærre eller ej, skal man have et undertryk i huset for at forhindre fugtvandringen i husmaterialet.
Før i tiden fyrede man og skabte undertryk på den måde.
Så holdt man op med at fyre og styrede i stedet ventilationen.
I dag opstår fugtproblemerne oftest i huse, der tidligere blev fyret i, men uden ændring af ventilation i forbindelse med skift af varmekilde. Ofte i kombination med efterisolering af loft, der giver et koldere loft og kondens pga. konvektion/diffusion.
Kan vel opsummere alt ovenstående således: Ventilér, tæt som utæt.
Konvektion, altså luftstrømning gennem utætheder indefra og ud i dette tilfælde, er ofte et større problem end diffusion, som omtales som damptryk ovenfor. Diffusion bevæger sig gerne gennem porøse materialer og er et mindre problem i huse end utætheder, som hurtigt kan give kondensudfældning ved koldere dele.
Begge problemer undgås i et tæt dampspærret hus med balanceret ventilation. Uanset om man har dampspærre eller ej, skal man have et undertryk i huset for at forhindre fugtvandringen i husmaterialet.
Før i tiden fyrede man og skabte undertryk på den måde.
Så holdt man op med at fyre og styrede i stedet ventilationen.
I dag opstår fugtproblemerne oftest i huse, der tidligere blev fyret i, men uden ændring af ventilation i forbindelse med skift af varmekilde. Ofte i kombination med efterisolering af loft, der giver et koldere loft og kondens pga. konvektion/diffusion.
Kan vel opsummere alt ovenstående således: Ventilér, tæt som utæt.