Læs rundt hvad angår dampspærre når man isolerer fx loft og forstår jo hvorfor den skal være der men ikke præcis hvordan "fugten fungerer"
Man har jo ikke en helt lukket dampspærre så hvad sker fx i overgangen mod gulv eller væg hvor folien slutter?
Hvis man fx skal renovere et gammelt hus og planlægger at sætte folie i loftet, indenfor isoleringen mod koldloft men ikke sætte i væggene .. Er det da ok bare at stoppe med plastfolien når ydervæggene kommer?
Antager at fugten i luften kun bliver et problem når luften vandrer igennem væg/loft og kondenserer pga lavere temperatur så ved at sætte folie i loftet og ikke væggene så forhindrer man i det mindste en vis del af luften fra at kondensere ...eller??? har jeg forstået det rigtigt ??
Hvis du ikke kan plastre et hus helt tæt, så er det bedre ikke at plastre overhovedet. Hvis du kun plastre i taget, vil du flytte fugtproblemerne til væggene i stedet, med større problemer der.
Er det virkelig en veletableret sandhed Matti? Hvis plast i taget er den eneste ændring, man foretager i huset, er det jo rimeligt at antage, at der totalt set vandrer lige så meget fugt ud af huset. Men hvis man samtidig ser på sin ventilation med til- og fraluft i badeværelset osv. (Dvs. forbedrer selvtræksystemet), er det jo rimeligt at antage, at man totalt set forbedrer fugtsituationen i huset og desuden med plast i taget giver loftet lidt pusterum. Det er alligevel der, problemerne er størst.
Er det virkelig en almen kendt sandhed Matti? Hvis plast i loftet er den eneste ændring, man foretager i huset, så er det jo rimeligt, at der totalt vandrer lige så meget fugt ud af huset, men hvis man samtidig ser over sin ventilation med tilluft og fraluft i badeværelset osv. (Dvs. forbedrer selvtrækssystemet), så er det jo rimeligt, at man totalt set forbedrer fugtsituationen i huset og desuden med plast i loftet giver vinden lidt pusterum. Det er alligevel dér, problemerne er størst.
Ja, problemet er størst på loftet, da der ikke er plast der. Sætter man plast der, flytter man problemet derfra til væggene. Desuden, hvis man læser om luftens evne til at bære fugt ved forskellige temperaturer, forstår man det hele bedre. Fugten vil altid stræbe efter balance mellem ind- og yderside af konstruktionen. Om vinteren, når luften udenfor ikke kan bære så meget fugt, vandrer fugten udad, og med plast i loftet har den kun mulighed for at presses ud i væggene.
Ja problemet är störst på vinden då det inte finns plast där. Sätter man plast där flyttar man problemet därifrån till väggarna. Sedan om man læser om luftens förmåga att bære fugt ved forskellige temperaturer så forstår man det hele bedre. Fugten vil altid stræbe efter balance mellem ind og udside af konstruktionen. Om vinteren når luften udenfor ikke kan bære så meget fugt så vandrer fugten udad og med plast i taget har den kun mulighed for at presses ud i væggene.
Det dér stemmer jo ikke. Muligvis hvis man har overtryk i huset, men knapt nok da.
Jo større overflade, som fugt kan transporteres på, desto mere fugt kan trænge igennem.
Som tankeeksperiment kan man tage en pose med vand og stikke nogle få huller i den, og sammenligne med at stikke en masse huller. Det lækker mere vand jo flere huller du laver. Det lækker ikke meget mere vand ud af de huller, der bliver tilbage, hvis man tætner nogle af dem.
Hvis du mener anderledes, skal du nok forklare bedre.
Ja problemet er størst på loftet da der ikke er plast der. Sætter man plast der flytter man problemet derfra til væggene.
Hvis man modellerer problemet som at der er en vis bestemt mængde fugt inde i bygningen som skal ud gennem vægge og tag, og at det derved bliver mere fugt gennem et mindre tværsnit hvis man spærrer visse dele, så kan det måske give mening at tænke sådan.
Men i virkeligheden har vi lidt ventilation (bør der findes i alle fald, for ellers bliver det snart rigtig dårlig luft og til sidst kvæles personerne i huset).
Og andelen fugt der går ud gennem ventilation øges sandsynligvis hvis man reducerer mængden der går gennem tag eller vægge.
Forstærker man desuden ventilationen samtidig, så måske det endda bliver mindre fugtbelastning i væggene ...
Endelig plejer de fleste at have mere problemer i loftet end i væggene, så det ser ud til, at man som regel ligger tættere på punktet hvor problemer opstår i loftet end i væggene, så det kan jo betyde at væggene faktisk tåler lidt øget fugtbelastning.
Derimod er det desværre svært at kontrollere om det gik godt i væggene, uden at rive dem.
Jeg siger ikke at du tager fejl, men jeg vil bare påpege at du måske eventuelt gør det, i det mindste lidt lidt ...
Bortset fra jeres teoretiske forklaringer til fugtproblematikken, som der ikke er noget at bemærke på, findes der nok (mindst) én aspekt mere:
Materialet i væggene og loftets overflade.
Hvis væggene fx er dækket af gipsplader, som er monteret efter alle kunstens regler, dvs hele uden huller og skruet mod lægter rundt om, så sker der ikke meget luftlækage gennem væggen.
Fugtvandringen gennem gipspladen kan man nok se bort fra. Især hvis gipsen desuden er beklædt med væv og malet i et par lag. Eller tapetseret med en plastbelagt tapet.
Og hvis fx loftet er beklædt med panel, som perlespont for eksempel, kan meget luft lække ud den vej gennem alle sprækker og samlinger.
Jeg har svært ved at se, at det skulle være en ulempe at plastre loftet for at mindske luftlækagen den vej.
Hvorfor skulle luftstrømmen gennem væggene øges, hvis man stopper strømmen gennem loftet?
Der er vel ingen kraft, som presser en konstant luftmængde ind i huset, der skal ud et eller andet sted?
Fugtbevægelsen gennem gipspladen kan man nok se bort fra. Særligt hvis gipsen desuden er beklædt med væv og malet i et par lag. Eller tapetseret med en plastbelagt tapet.
Nja, gipsplade er faktisk ret betydeligt diffusionsåben. Jeg vil mene, at f.eks. træ har højere dampgennemgangsmodstand. Selvfølgelig kan den så med nogen overfladebehandling blive mere damptæt, men uden at specificere hvad, så er det jo svært at generalisere sådan.
Både konvektion (luftstrøm) og diffusion adresserer jo problemet med fugtbevægelse. Du ser ud til at fokusere mere på konvektion. Ganske vist kan konvektion i uheldige tilfælde transportere meget større mængder fugt end diffusion gør.
Men tråden handler om plasten, for at stoppe konvektion kan man jo bruge andre materialer, vindvæv, hydreringspapir, plademateriale osv.
Mikael_L har godt styr på det. Måske kan der tilføjes en analogi med elektricitet. Drivkraften (spændingen) for diffusion består af partialtrykforskellen for vanddamp mellem indersiden af væggen/taget og ydersiden af væggen/taget. Den mængde vanddamp, som transporteres (strømmen), begrænses af den diffusionsmodstand, som hele væggen udgør (resistans).
Da væggen har mange lag, kan disse ses som seriekoblede modstande, hvor et vist partialtryk (potentiale) råder før og efter hvert lag (modstand). Det, som er afgørende for, om kondensation opstår, er, om dette partialtryk (potentiale) et eller andet sted i væggen overskrider det partialtryk af vanddamp, som luften kan bære ved en bestemt temperatur (=> relativ fugtighed = 100 %). Da relativ fugtighed ikke kan overskride 100 %, kondenserer væske, hvis potentialet tenderer til at gå over mætningstrykket. Dette sker med større mængde pr. time, jo højere den drivende potentiale er.
Derfor er det ikke kun vigtigt, hvor diffusionstæt/åbent et materiale er, men også hvor i væggens tværsnit man placerer de diffusionsåbne og diffusionstætte materialer. Generelt skal diffusionsåbenheden stige fra indersiden mod ydersiden af tværsnittet. Derfor sidder plasten på indersiden og ikke på ydersiden. At sætte en OSB-plade på ydersiden af en diffusionsåben regelvæg er derfor også en "dødssynd". Endvidere begrænser disse sammenhænge, hvor tyk indre isolering (installationslag) der kan/skal anvendes indenfor en PE-folie, temperaturen må ikke være for lav direkte på indersiden af plasten.
En plastning af taget medfører kun en øget diffusion af fugtighed gennem væggene, hvis partialtrykket på indersiden i nærheden af væggen øges. Som Mikael_L har vist, behøver dette ikke nødvendigvis at ske, idet den lokale relative fugtighed på indersiden kan reguleres gennem manuel eller kontrolleret luftning.
Nja, gipsskiva er faktisk ret så diffusionsåben. Jeg vil mindes, at f.eks. træ har højere dampgennemgangsmodstand.
Visst kan den så med nogen overfladebehandling blive mere damptæt, men uden at specificere hvad så er det jo svært at generalisere sådan...
Du har naturligvis ret, i teorien i hvert fald
Jeg har svært ved at forestille mig, at fugtvandringen gennem en gipsskiva ville forårsage problemer, medmindre det, som sidder udenfor gipsen, er endnu meget tættere, så fugten ikke kan transporteres videre ud.
Hvor man får problemer er vel mest, hvor der forekommer luftlækage på grund af, at overfladen ikke er lufttæt, eller gennem sprækker i dampspærren eller ved loftslemme etc., så varm fugtig luft kondenserer mod kolde overflader.
Dampgennemgangsmodstanden for gips ser ud til at være 3–20 x 10^3 s/m (gælder udegips, som er 9 mm).
Men jeg kan ikke finde nogle tal for træ.
Et lille citat:
"Tethedsprøvninger viser, at det ikke har nogen større betydning hvilket tættelag, der anvendes, dvs. gipsskiva, plastfolie eller „vindtæt“. Ved sammenligning mellem forskellige materialer i samme samlingstype viser målingerne, at samlingerne i princippet er lige tætte, uanset hvilket materiale der er anvendt. Der er visse forskelle, men disse kan skyldes små variationer i arbejdets udførelse. Vindpapir har det største luftlækage gennem samlingerne. Årsagen til dette kan muligvis være, at det er lidt stivere end de andre materialer og dermed forsegler ringere ved en overlapning. Målingerne viser også, at når tættelagene samles med overlap og hvor overlapet klemmer med en liste eller klæbes med et tætningstape, så bliver samlingen helt tæt. En enkel gipsskiva, samling samlet over regel, er ringere end nogle af de prøvede tættelag, samling samlet med overlap. Hvis samlingen på gipsskivan derimod spartles, bliver tætheden lige så god som for de øvrige tættelag. Dobbelt gipsskivor med forskudte samlinger giver god tæthed. Ved sammenligning mellem målingerne på samlingstyperne og tilsvarende detaljer i storelementerne viser det sig, at disse opfører sig på omtrent samme måde. Det er muligt at nå samme gode lufttæthed med „vindtæt“ og gipsskivor som med plastfolie."
Men dette gælder altså lufttæthed, ikke fugttæthed.
Ved ikke rigtig om jeg er blevet klogere... Jeg tænker jo sådan her:
Hvis vi har et isoleret rum helt uden dampspærre med en vis mængde fugt som svæver rundt, så vil der dannes fugt et sted gennem isoleringen, når temperaturen falder. Fugtigheden kommer altså fra den varme indeluft. Så fugten i indeluften skal fyldes op hele tiden... hvilket kommer fra os selv, våde tøj osv. osv., ikke?
Hvis man nu sætter folie i loftet på rummet, sikrer man sig, at intet vandrer ud derfra, hvilket bør betyde, at (uden ventilation) så ville luftfugtigheden stige i rummet, og mere fugt ville ende i væggene
MEN hvis man sørger for at have en ventilation, der holder samme luftfugtighed i rummet hele tiden, så kan der jo næppe komme mere fugt i væggene. Mængden af fugt i væggene burde jo kun afhænge af mængden af fugt i luften i rummet?
Alternativet er jo ikke at have nogen dampspærre overhovedet, men så får jeg vel "garanteret" problemer på loftet?
"Fuktaspekterne kan sammenfattes på følgende måde. Ud fra en diffusionssynsvinkel er det i normale tilfælde (boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer med fungerende ventilation) ikke vigtigt om plastfolie eller andre damptætte materialer anvendes eller ej. Ud fra et konvektionssynspunkt er det væsentligt, at konstruktionerne er lufttætte. Dette sikrer man normalt med en plastfolie, men også andre tætningsmaterialer er mulige. Hvis konstruktionen ikke er tæt, skal man ifølge ovenstående sikre sig, at konvektion ikke kan ske, f.eks. ved at skabe undertryk indendørs." http://www.sp.se/sv/index/services/moist/general/Sidor/default.aspx
Fugten indendørs kommer typisk fra udåndingsluften, ved brusebad/vask/opvask og tørring af tøj og andet, ved madlavning samt fugt man tager med sig ind med fugtigt tøj. Og selvfølgelig andet lignende.
Fejl eller skader i husets konstruktion kan også trække fugt ind, defekt tag, grund på sumpet udrænet jord osv.
Endelig kan fugt jo også komme ind gennem ugunstige forhold af forskellig art: Undertryk i huset kan trække fugtigere udeluft ind i visse perioder og tidspunkter om sommeren, diffusion ind kan også ske under disse omstændigheder.
Ofte sker dette ikke i huset, men krybekældre plejer at være udsat for disse problemer.
Fugten går ud af huset gennem hovedsagelig to veje: ventilationen (som ifølge min tro bør være den primære transportvej ud) samt gennem diffusion i forskellige dele af husets skal.
Så går der vel også fugt ud ved udluftning og når man åbner døre, samt evt. gennem utætheder (træk).
Dette kan måske også kaldes ventilation?
Der er selvfølgelig også lidt mere esoteriske måder at få fugt ud, AC-anlægget sender ofte fugten ud gennem en slange direkte til kloakken eller uden for huset. Andre affugtere, kondenstørretumblere osv. kan gøre samme gavn.
Alt dette skaber en fugtbalance i huset, der sammen med temperaturen danner et damptryk indendørs (damptryk = sjusket, det hedder egentlig vanddamperns partialtryk, men det bliver så bøvlet at skrive!). Udendørs er der et andet damptryk, og forskellene mellem disse driver vanddampen i en bestemt retning. Hvor hurtigt og hvor meget vanddamp der transporteres afhænger af forskellen i damptryk og hvilket dampspærre materialerne imellem udgør.
På denne side finder man en OK damptrykstabel: http://www.lfs-web.se/fukt.htm
Det der står er damptryk ved mætning, dvs. 100% RF. Er det f.eks. 50% RF, så bliver damptrykket også halvdelen, ved samme temp.
Men beholder man samme mængde fugt (som gram/ m3) og øger temperaturen, så falder RF, så det gælder om at holde tungen lige i munden når man spekulerer på hvordan alt hænger sammen.
En ændring i husets klimaskal ved at tilføje lidt diffusionstæt plast på visse overflader ændrer næppe damptrykket udendørs.
Derimod bremses diffusionen ned til tæt på nul på de overflader, så det er rimeligt at antage, at RF stiger inde i huset, og dermed også damptrykket.
Men hvis ventilationen står for den absolut største andel af borttransporteret fugt, vil RF og damptrykket ikke stige nævneværdigt, har man elendig ventilation, vil det derimod gøre en forskel.
Ved I, at en person udånder ca. 1 kg vanddamp per døgn.
At en familie på 4 personer "producerer" op til 10 kg vanddamp, som skal enten ventileres ud eller gå ud gennem vægge og tag gennem diffusion.
Selv ser jeg helst, at denne hele spand med vand, hver dag, ikke skal transporteres gennem mine vægge. http://www-v2.sp.se/energy/ffi/boende_fukt.asp
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
