Jeg ved, at det er blevet diskuteret før, men jeg føler mig stadig lidt rådvild, og det gælder dampspærrens funktion i væggene. Så vidt jeg forstår, skal den forhindre fugt fra indeluften i at trænge ud i isoleringen. Men jeg oplever et stort undertryk i huset, da luft faktisk suges ind i huset, og dermed burde risikoen for, at damp presses ud i isoleringen, være meget lille. Eller overser jeg noget her?
Jeg kan forestille mig, at dampspærren har en vigtigere funktion i taget, da varm luft, der indeholder mere fugt, gerne vandrer op og lægger sig i taget. Er det korrekt?
mvh
David
Jeg kan forestille mig, at dampspærren har en vigtigere funktion i taget, da varm luft, der indeholder mere fugt, gerne vandrer op og lægger sig i taget. Er det korrekt?
mvh
David
Med risiko for at fare med usandhed, så har jeg fået den idé, at det ikke har med lufttrykket at gøre, men med damptrykket.
Naturen vil gerne udligne ting, varm indeluft er fugtigere end kold udendørsluft, og så vil det højere damptryk indendørs gerne bevæge sig ud gennem væggen / taget. Hvis man ikke har en dampspærre, kondenserer fugten på vej ud gennem isoleringen, og du kan få skimmelsvamp som følge.
Naturen vil gerne udligne ting, varm indeluft er fugtigere end kold udendørsluft, og så vil det højere damptryk indendørs gerne bevæge sig ud gennem væggen / taget. Hvis man ikke har en dampspærre, kondenserer fugten på vej ud gennem isoleringen, og du kan få skimmelsvamp som følge.
I min underlige verden stemmer denne argumentation...
Derfor skal man ikke have dampspærre i huse, hvor der er risiko for, at det er koldere inde i huset end udenfor, for så bliver fugten på den forkerte side af dampspærren.
Gælder fx sommerhuse...
Derfor skal man ikke have dampspærre i huse, hvor der er risiko for, at det er koldere inde i huset end udenfor, for så bliver fugten på den forkerte side af dampspærren.
Gælder fx sommerhuse...
Men findes der noget eksempel (billeder eller nogen som selv har set) på at det er blevet så fugtigt i en ydervæg, at det er begyndt at mugne og rådne i en almindelig bolig, ingen badeværelsesvæg da........hmmmmm
Det er måske større fare, hvis man har malet med en tæt maling udvendigt, akrylat f.eks!
Hvordan er det med Demidekks maling, jeg mener den hedder "polyakrylat", er den også helt tæt?
Er det vigtigt at montere panel malet med akrylat/polyakrylat med luftspalte?
Det er måske større fare, hvis man har malet med en tæt maling udvendigt, akrylat f.eks!
Hvordan er det med Demidekks maling, jeg mener den hedder "polyakrylat", er den også helt tæt?
Er det vigtigt at montere panel malet med akrylat/polyakrylat med luftspalte?
Det har jo med kondens at gøre. Varm luft kan indeholde flere vandmolekyler per kubikmeter end kold luft. Derfor kondenseres vandet der, hvor den varme luft møder den kolde luft, i vægge og i loft. Dampspærren sørger for, at dette ikke sker inde i væggen og dermed gør reglarne og isoleringen våde. Våde reglar fører til svampevækst. Hvis det mod forventning skulle blive vådt, skal dette luftes ud - deraf luftspalte.
Det er netop derfor, du ikke skal have dampspærre på huse, der kun er opvarmede dele af året - vandet kondenseres på den forkerte side af dampspærren.
Dampspærren skal altid sidde på den varme side. Nu til dags sætter man 45 mm isolering og derefter dampspærre - det gør man for at kunne trække el m.m. uden at perforere dampspærren.
Det er netop derfor, du ikke skal have dampspærre på huse, der kun er opvarmede dele af året - vandet kondenseres på den forkerte side af dampspærren.
Dampspærren skal altid sidde på den varme side. Nu til dags sætter man 45 mm isolering og derefter dampspærre - det gør man for at kunne trække el m.m. uden at perforere dampspærren.
Ifølge mine tegninger skal dampspærren lægges med mindst 600 mm overlapp...
Jeg har dampspærre i gulvet/loftet mellem etagerne. Det føles lidt overkill, hvis man læser argumentationen ovenfor, da der jo ikke er nogen varm hhv. kold side. Måske endda lidt skadeligt?
Jeg har dampspærre i gulvet/loftet mellem etagerne. Det føles lidt overkill, hvis man læser argumentationen ovenfor, da der jo ikke er nogen varm hhv. kold side. Måske endda lidt skadeligt?
Vi har en s.k kombivæv i bjælkelaget og i loftet, den er både gennemtrædningsbeskyttelse og dampspærre. I mellembjælkelaget med varmt på begge sider skal man punktere denne væv, så man ikke får et tætningslag.
Vi har samme væv i loftet mod isoleringen der, leverandøren syntes vel, det var nemmest at bruge den samme overalt.
Mod ydertaget behøves jo egentlig ikke gennemtrædningsbeskyttelsen, og indendørs behøves ikke dampspærren.
Vi har samme væv i loftet mod isoleringen der, leverandøren syntes vel, det var nemmest at bruge den samme overalt.
Mod ydertaget behøves jo egentlig ikke gennemtrædningsbeskyttelsen, og indendørs behøves ikke dampspærren.
Angående fugtsikring i loftet over vådt område: er det ikke netop det, den indvendige fugtsikring er til? At forhindre fugt i at vandre ind i væggene/loftet/gulvet?
Jeg har et spørgsmål til: vi skal isolere lageret. Det bliver slet ikke opvarmet, vi ønsker bare lidt mindre temperaturudsving derinde. Skal der være nogen fugtsikring der? Ifølge ovenstående ræsonnement (hvilket jeg for så vidt er enig i) bør fugtsikringen i så fald sidde på BEGGE sider af isoleringen. Eller bliver temperaturforskellen måske ikke så stor, at der skal dannes kondens på væggene? Så er det måske ikke værd at isolere overhovedet? Det, vi gerne vil have, er ca. 5 graders forskel i forhold til udetemperaturen.
C
Jeg har et spørgsmål til: vi skal isolere lageret. Det bliver slet ikke opvarmet, vi ønsker bare lidt mindre temperaturudsving derinde. Skal der være nogen fugtsikring der? Ifølge ovenstående ræsonnement (hvilket jeg for så vidt er enig i) bør fugtsikringen i så fald sidde på BEGGE sider af isoleringen. Eller bliver temperaturforskellen måske ikke så stor, at der skal dannes kondens på væggene? Så er det måske ikke værd at isolere overhovedet? Det, vi gerne vil have, er ca. 5 graders forskel i forhold til udetemperaturen.
C
OK, skal præcisere mig lidt.
I loftbjælkelaget (eller hvad det nu kan kaldes) skal man have en dampspærre for at forhindre fugten i at trænge ud i isoleringen mellem den varme indeluft og den kolde udeluft på det kolde loft.
Vi har ikke meget plads at tale om deroppe, måske 0,5 m mellem toppen af isoleringen og tagets rygning, så vi vil aldrig kravle rundt deroppe. Gennembrydningssikringen er (tror jeg) en arbejdssikkerhedshistorie, der betyder, at man skal spænde den op på et tidligt tidspunkt i byggeriet som en beskyttelse mod at falde igennem bjælkelaget, før gulvet monteres. Den kan altså være god at have i bund- og mellemstore bjælkelag, men næppe mod et loftsrum, hvor man aldrig kommer til at kravle rundt.
Ligeledes skal man så vidt jeg har forstået ikke have dampspærre i mellemstore bjælkelag.
Med den type kombineret gennembrydningssikring/dampspærremåtte, som vi har, får man altså gennembrydningssikringen som en bonus i loftbjælkelaget, men den bør/skel perforeres i mellemstore bjælkelag for at fjerne dampspærrefunktionen.
Den ligner lidt en gennemsigtig armeret presenning, meget sej og stærk.
I loftbjælkelaget (eller hvad det nu kan kaldes) skal man have en dampspærre for at forhindre fugten i at trænge ud i isoleringen mellem den varme indeluft og den kolde udeluft på det kolde loft.
Vi har ikke meget plads at tale om deroppe, måske 0,5 m mellem toppen af isoleringen og tagets rygning, så vi vil aldrig kravle rundt deroppe. Gennembrydningssikringen er (tror jeg) en arbejdssikkerhedshistorie, der betyder, at man skal spænde den op på et tidligt tidspunkt i byggeriet som en beskyttelse mod at falde igennem bjælkelaget, før gulvet monteres. Den kan altså være god at have i bund- og mellemstore bjælkelag, men næppe mod et loftsrum, hvor man aldrig kommer til at kravle rundt.
Ligeledes skal man så vidt jeg har forstået ikke have dampspærre i mellemstore bjælkelag.
Med den type kombineret gennembrydningssikring/dampspærremåtte, som vi har, får man altså gennembrydningssikringen som en bonus i loftbjælkelaget, men den bør/skel perforeres i mellemstore bjælkelag for at fjerne dampspærrefunktionen.
Den ligner lidt en gennemsigtig armeret presenning, meget sej og stærk.
Jeg læste med interesse denne diskussion og undrer mig om ræsonnementet også kan anvendes en etage ned, dvs på træbjælkelag mod kryberumsgrund?
Jeg undrer mig om det er passende, eller direkte upassende, at lægge dampspærre under spånpladerne i gulvbjælkelaget (træ) for at stoppe fugtvandring fra grunden? Vi påtænker at lægge lamelparket på gulvet.
Med mine noget begrænsede kundskaber lyder det som om fugten kondenserer i bjælkelaget, hvilket kan føre til skimmel/råd.
/zeluf
Jeg undrer mig om det er passende, eller direkte upassende, at lægge dampspærre under spånpladerne i gulvbjælkelaget (træ) for at stoppe fugtvandring fra grunden? Vi påtænker at lægge lamelparket på gulvet.
Med mine noget begrænsede kundskaber lyder det som om fugten kondenserer i bjælkelaget, hvilket kan føre til skimmel/råd.
/zeluf