Dampspærre eller ej?
Jeg skal rive pudsen ned på mit hus fra 1948 og efterisolere med et lag 45mm og et lag med 95 mm isolering.
Jeg river ned så det kun er plankevæggen tilbage på ydervæggen, og den er ca. 45mm tyk.
Skal jeg sætte dampspærre på plankevæggen, inden jeg efterisolerer væggen?
Væggens opbygning indefra og ud bliver da
Gips/ Trætex/ Plankevæg 45 mm/ Dampspærre/ 45mm isolering/ 95 mm isolering/ vindpap/ Luftspalte 20mm/ Panel.
Jeg skal rive pudsen ned på mit hus fra 1948 og efterisolere med et lag 45mm og et lag med 95 mm isolering.
Jeg river ned så det kun er plankevæggen tilbage på ydervæggen, og den er ca. 45mm tyk.
Skal jeg sætte dampspærre på plankevæggen, inden jeg efterisolerer væggen?
Væggens opbygning indefra og ud bliver da
Gips/ Trætex/ Plankevæg 45 mm/ Dampspærre/ 45mm isolering/ 95 mm isolering/ vindpap/ Luftspalte 20mm/ Panel.
Jeg har præcis de samme forudsætninger for sommerens projekt. Jeg vil lade pudset blive siddende og lægge 70 mm spontet cellplast direkte mod pudset, derefter skruer jeg fast nar på cellplasten med lange skruer, som går gennem pudset ind i plankeveggen. Jeg vil ikke sætte nogen plast op. En 2" plankevæg er en meget effektiv akkumulatør, som kan optage og ev. afgive diffusion over årstiderne, jeg har desuden 20 mm råspont i væggene, som også udjævner fugtbalancen over året. Jeg tror, det er vigtigere at have et fungerende undertryk i huset end at have en tæt plast. Bemærk dog, at dette er mine egne konklusioner baseret på mine egne undersøgelser.
så her er det! I et hus har vi samme luft inde som ude, men så tilfører vi fugt, når vi ånder/duscher koger kartofler/duscher,,,osv. hvilket gør, at vi altid har mere fugtig luft inde end ude. Så er det sådan, at varm luft kan holde mere fugt i gasform end fugtig luft. Så når man efterisolerer væggen, bliver væggen koldere inde i sin eksisterende konstruktion end den var tidligere, hvilket øger risikoen for at den tilførte fugt kondenserer i væggen og dermed har meget sværere ved at tørre ud end før. Ældre huse klarede sig kun fordi de lækkede varme, hvilket gjorde, at fugten ikke kondenserede.
Hvorfor forsøger du at give udtryk for, at du kan ting med sikkerhed, når du enten ikke gider læse spørgsmålet eller ikke kan noget om sagen.hagaby sagde:
Taler vi om relativ luftfugtighed, så er den absolut ikke højere inde end ude i alle situationer.
Og en væg, der efterisoleres på UDSIDEN (som denne tråd handler om), kan umuligt blive koldere (vintertid), tværtimod.
Jeg har omtrent samme forudsætninger, hus fra -36 med gammel facade, planke væg og tretex indvendigt, og vi vil sætte dampspærre på indersiden.
Vi vil efterisolere både indad og udad. Indvendigt forbliver tretexen. På den sætter vi plastik/dampspærre og regl så op med 45mm og isolerer. I dette lag trækker vi også ny el og diverse andre kabler (alarm, netværk, højttaler, telefon). Inderst bliver det så OSB og gips.
Udvendigt rives den gamle facade ned til planke væggen. Så har jeg to alternativer, jeg vælger imellem.
1. Vestkystplade eller lignende omkring 100mm, store plader uden reglar/kuldebroer
2. To lag isoleret regelvæg 70 (eller 95) +45 med krydslagte reglar samt vindpap yderst.
I begge tilfælde bliver det så spiklægte 28mm for luftspalte og yderst låsemalde.
Alternativ 1 burde gå hurtigst at montere, men materialet er måske lidt dyrere? U-værdien adskiller sig vel ikke så meget?
Jeg skal skifte/flytte alle vinduer ud og også omlægge taget, så tagfod og gavloverhæng kan tilpasses til ny facadetykkelse.
Vi vil efterisolere både indad og udad. Indvendigt forbliver tretexen. På den sætter vi plastik/dampspærre og regl så op med 45mm og isolerer. I dette lag trækker vi også ny el og diverse andre kabler (alarm, netværk, højttaler, telefon). Inderst bliver det så OSB og gips.
Udvendigt rives den gamle facade ned til planke væggen. Så har jeg to alternativer, jeg vælger imellem.
1. Vestkystplade eller lignende omkring 100mm, store plader uden reglar/kuldebroer
2. To lag isoleret regelvæg 70 (eller 95) +45 med krydslagte reglar samt vindpap yderst.
I begge tilfælde bliver det så spiklægte 28mm for luftspalte og yderst låsemalde.
Alternativ 1 burde gå hurtigst at montere, men materialet er måske lidt dyrere? U-værdien adskiller sig vel ikke så meget?
Jeg skal skifte/flytte alle vinduer ud og også omlægge taget, så tagfod og gavloverhæng kan tilpasses til ny facadetykkelse.
Efter megen tøven om, hvordan jeg skal gøre, har jeg besluttet mig for ikke at sætte nogen dampspærre.
1. river ned den gamle facade ned til plankevæggen
2. mellem plankevæggen og det første lag isolering lægter jeg op med stående lægter, så der bliver ca. 20 mm luftspalte
3. isolerer med to lag krydslagt isolering
4. derefter vindpap, luftspalte og facadebeklædning
Jeg har spurgt tømrere, konstruktører og andre, som burde vide præcis, hvordan man skal gøre, men ingen har turdet eller kunnet sige, at "Sådan her skal du gøre."
Taget udskiftede jeg sidste sommer, så da forlængede jeg tagfoden og tagskægget, og nye vinduer står og venter i garagen.
Det der med vestkustpladen lyder interessant, det skal jeg kigge lidt nærmere på.
1. river ned den gamle facade ned til plankevæggen
2. mellem plankevæggen og det første lag isolering lægter jeg op med stående lægter, så der bliver ca. 20 mm luftspalte
3. isolerer med to lag krydslagt isolering
4. derefter vindpap, luftspalte og facadebeklædning
Jeg har spurgt tømrere, konstruktører og andre, som burde vide præcis, hvordan man skal gøre, men ingen har turdet eller kunnet sige, at "Sådan her skal du gøre."
Taget udskiftede jeg sidste sommer, så da forlængede jeg tagfoden og tagskægget, og nye vinduer står og venter i garagen.
Det der med vestkustpladen lyder interessant, det skal jeg kigge lidt nærmere på.
Godt skrevet hagaby!
Men i dette tilfælde drejer det sig om udvendig ekstraisolering, så bliver den eksisterende konstruktion jo varmere, men risikoen forskydes da til den nye, ydre del af væggen, som bliver kold.
Og uden lufttæthed inderst i konstruktionen, så risikerer man at slippe fugtig indendørsluft ud i den nye kolde konstruktion, hvilket kan indebære problemer!
En god idé kan være at sætte en diffusionsåben væv på den eksisterende plankevæg og derefter isolere udvendigt (f.eks. 45 + 95mm), dette forhindrer da, at fugtig luft vandrer ud i den nye kolde konstruktion.
-Den absolut største fugtmængde transporteres gennem luftbevægelse, kun en mindre del transporteres gennem diffusion.
(f.eks. plast er diffusionstæt)
Så har du en diffusionsåben væg ("ånder" som det lidt romantisk kaldes af nogle), men som alligevel er lufttæt, hvilket er det absolut vigtigste!
Men i dette tilfælde drejer det sig om udvendig ekstraisolering, så bliver den eksisterende konstruktion jo varmere, men risikoen forskydes da til den nye, ydre del af væggen, som bliver kold.
Og uden lufttæthed inderst i konstruktionen, så risikerer man at slippe fugtig indendørsluft ud i den nye kolde konstruktion, hvilket kan indebære problemer!
En god idé kan være at sætte en diffusionsåben væv på den eksisterende plankevæg og derefter isolere udvendigt (f.eks. 45 + 95mm), dette forhindrer da, at fugtig luft vandrer ud i den nye kolde konstruktion.
-Den absolut største fugtmængde transporteres gennem luftbevægelse, kun en mindre del transporteres gennem diffusion.
(f.eks. plast er diffusionstæt)
Så har du en diffusionsåben væg ("ånder" som det lidt romantisk kaldes af nogle), men som alligevel er lufttæt, hvilket er det absolut vigtigste!
Tanken med luftspalten er, at hvis jeg sætter dampspærre på plankevæggen, så bliver kondensen i plankevæggen, og det er jo ikke godt.
Sætter jeg en luftspalte mellem plankevæg og den nye isolering og tætner med vindpap, så det ikke blæser direkte igennem luftspalten, så burde kondensen tørre op i den luftspalte, eller har jeg fejl?
Sætter jeg en luftspalte mellem plankevæg og den nye isolering og tætner med vindpap, så det ikke blæser direkte igennem luftspalten, så burde kondensen tørre op i den luftspalte, eller har jeg fejl?