Dampbremse

[Fritt harmoniskt hus]

Overvejer valg af dampbremse.

Har fået to tilbud

Det ene med træfiber og en variabel dampbremse.

Det andet med papirisolering og en dampbremse, der har en SD værdi på 18.


Firmaet, der fremstiller den variable dampbremse, holder til i Norge. Der er luften mindst lige så fugtig som hos mig. På den anden side er deres dampbremse dyrere, hvilket i sig selv er et incitament for at sælge den.

Firmaet med papirisoleringen holder til i den svenske indland. Der er luften tør, dvs. der er et enkelt klima for et hus.


Skal beklæde reglestolpen med facadeskiver, en 60 mm tyk træfiberskive med en densitet på omtrent en kvart. Ventileret, 45 mm luftspalte mellem facadeskive og yderpanel.
En sælger hos leverandøren af facadeskiver anbefalede mig OSB som dampbremse. Med en SD værdi på 2,5 og et krav om en faktor fem mere luftigt på ydersiden end på indersiden, så fungerer det antageligt i mine områder og sandsynligvis på tørrere steder. Det "antageligt" gør, at jeg vil bruge dampbremse. (Det hele kompliceres en smule af, at jeg på nogle få steder, i alt ca. 20 m2, skal lægge krydsfiner på både ind- og ydersiden af reglestolpen for at huset ikke skal bryde sammen ved hård vind.)
Samme firma fremstiller en dampbremse med en SD på 5, en robust dug, der vejer 130 gram/m2 og som koster 2,9 eur/m2, knap en eur mere per m2 end dampbremsen med SD18.


Indledningsvist er det unægtelig smart med en dampbremse, der åbner sig, hvis det er fugtigt, men for at det skal være nyttigt, skal det jo være fugtigere inde i væggen end på ydersiden. Hvis det er tørrere inde i væggen end på ydersiden, vil væggen suge fugt. Men med foreskrevet ventilation og et undertryk på 10-20 pascal inde i huset vil luften inde i huset være tørrere end luften på ydersiden og dermed sandsynligvis også luften i væggen.

Ved fugtigt vejr er det ofte sommer. Da kan det i dagtimerne være koldere inde end ude. Ofte står døre/vinduer åbne om sommeren, hvilket sætter undertrykket ud af spil. Da er det en stor fordel, hvis fugt inde i væggen passerer gennem dampbremsen, i stedet for at kondensere på dampbremsen. På den anden side bør træfiberisoleringen kunne buffere så meget fugt, at der ikke kan blive nogen kondens. Derudover er konvektionen meget lille i en træfiberisoleret væg.


En dampbarriere med en SD værdi på 18 synes jeg er for tæt. Jeg vil have betryggende margin til en faktor fem, men ser ikke nytteværdien af SD18. De, der arbejder på firmaet, der sælger denne dampbremse, begyndte nervøst at svare "det der må du spørge en konstruktør om", når jeg stillede et spørgsmål. Ikke verdens smarteste fyre altså. Dertil et firma, der holder til i indlandet, hvor forudsætningerne er anderledes end hos mig, hvor den vidunderligt fugtige, rå og kolde luft blæser ind fra havet.


Ja, omtrent sådan går mine tanker om det hele.

Hvorfor skal jeg vælge en variabel dampbremse?
Hvorfor skal jeg vælge en dampbremse med SD18?

Taknemmelig for synspunkter.

 

[Rabbithole]

Du har i princippet svaret på spørgsmålet selv. Den variable dampspærre har en fordel og i denne sammenhæng er det en marginal prisforskel?

 

[useless]

Det gør vel ikke noget, om indersiden er mere end 5 gange tættere end ydersiden?

 

[witten]

Variabel dampspærre? Hvor mange opdigtede ord skal de finde på? Du kan lige så godt tage til byggmax og købe 0,2 mm PE folie.

 

[Fritt harmoniskt hus]

Variabel dampspærre? Hvor meget fantasiord skal de finde på? Du kan lige så godt tage til byggmax og købe 0,2 mm PE folie.

Hvad er fordelene ved PE folie sammenlignet med en anden form for dampspærre?

Det gør vel ikke noget, hvis indersiden er mere end 5 gange tættere end ydersiden?

Indersiden bør være lidt mere end 5 gange teoretisk, da dampens gennemgangsmodstand varierer med luftfugtigheden og træets fugtindhold. Men ved betydeligt mere end 5 kan man jo næsten lige så godt anvende PE folie, som Witten foreslår.

Du har i princippet selv svaret på spørgsmålet. Den variable dampspærre har en fordel og i denne sammenhæng er det en marginal prisforskel?

Er det virkelig en fordel? Hvorfor? Findes der studier/målinger udført på laboratorier?
Ved tørt vejr lukker den sig til en SD, som er en del over 20. Så mister man den formidable mulighed for væggen at tørre indad. På den anden side er det en fordel med en tættere dampspærre, når det er koldt, hvilket normalt sammenfalder med tør luft.

 

[useless]

Selv den formidable mulighed for væggen at tørre indad er kun nødvendig, hvis der kommer fugt i væggen. Bygger man rigtigt og har korrekt ventilation, så behøves ikke den egenskab.

 

[KnockOnWood]

Hvad er fordelene med PE folie sammenlignet med en form for dampspærre?

Prisen for eksempel: 6 kr/m2 i stedet for dit forslag på 20 - 30 kr/m2.

 

[witten]

Præcis som Useless og KoW svarer.

 

[witten]

Men den formidable mulighed for væggen at tørre indad er kun nødvendig, hvis der kommer fugt ind i væggen. Bygger man korrekt og har korrekt ventilation, så er den egenskab ikke nødvendig.

Jeg er enig i, at egenskaben er unødvendig og egentlig ikke engang behøves da, eftersom vægge tørrer udad, hvis der er et luftspalte. Fugt i vægge er et så ubetydeligt problem i korrekt byggede ventilerede vægge, at de her dyre produkter helt mangler anvendelse.

 

[Matti_75]

Den eneste gang det er berettiget med variabel dampbremse er, når man køler huset ned om sommeren til under 20*C over længere tid. Da får man omvendt fugtvandring i konstruktionen.

 

[Fritt harmoniskt hus]

Prisen, for eksempel: 6 kr/m2 i stedet for dit forslag på 20 - 30 kr/m2.

13 000 kr eller 3300 kr, en forskel på 10K i en handel på mange millioner. En lavere pris er ikke et incitament i dette tilfælde.
Er tapen til de åbne tætningssystemer også dyrere end for plast?

Den eneste gang, hvor det er berettiget med den variable dampbremse, er når man køler huset ned om sommeren til under 20*C i længere tid. Så får man omvendt fugtvandring i konstruktionen.

Dette bør være fordelen ved en variabel dampbremse. At væggen på grund af en fugtig sommer indeholder en del fugt. Solen varmer facaden på ydersiden så meget, at luftspalten ikke kan nå at tørre væggen, hvilket får fugt bundet i isoleringen til at fordampe og i værste fald kondensere på indersiden. Ganske vist en ekstrem situation hvis man har en væg isoleret med ekofiber og en facadeplade på ydersiden.

Eller hvis man på grund af en langvarig hedebølge køler huset på indersiden, så bliver der garanteret kondens på en tæt membran, der ikke er diffusionsåben, især hvis væggen er dækket af vindspærre og isoleret med mineraluld.

Jeg er enig i, at egenskaben er unødvendig, og egentlig behøves den ikke engang, da vægge tørrer udad, hvis der er en luftspalte. Fugt i vægge er et så ubetydeligt problem i korrekt byggede ventilerede vægge, at disse dyre produkter helt mangler anvendelse.

Det afhænger af, hvor tyk væggen er. Et sted findes et kondensationspunkt. Hvis det er inde i væggen, bliver det fugtigt. Derfor klæder man regelstolpen med en plade med det passende navn "sarking board", for eksempel Steico Universal, hvis man har tykke vægge.

 

[Daniel 109]

Hvad mener du med "Et eller andet sted findes der et kondenseringspunkt. Hvis det er inde i væggen, så bliver det fugtigt."?

 

[useless]

Sol varmer facaden på utsiden så meget at luftspalten ikke når at tørre væggen ud

Med mere varme tørrer det hurtigere.

 

[Fritt harmoniskt hus]

Med mer varme tørrer det hurtigere.

Inte alls. Det som får noget at tørre er at vand fordamper, hvilket kun kan ske til en vis grænse, som afhænger af luftens fugtighed. Hvis varme driver fugt ud i luftspalten, er en forudsætning for videre udtørring, at denne er tilstrækkelig ventileret.

Hvad mener du med ”Nogensteds findes en kondenseringspunkt. Hvis den er inde i væggen, så bliver det fugtigt.”?

Ved en bestemt temperatur vil dampen i luften forvandles til små vanddråber. Kendt som dug om sommeren og som kondens på kolde overflader.

 

[Daniel 109]

Hvilken luft er det, du har talt om? Er det indeluften, så løser man det jo ved at have en dampspærre. Dugpunktet for indeluften ligger jo i væggen uanset hvordan den ser ud, hvis udendørstemperaturen er under dugpunktet.