Jeg har brug for hjælp til at beregne hvilken udstrakt last (q) jeg skal bruge, når jeg dimensionerer og vælger metode til at aflaste en bærende væg. Det drejer sig om en 1 1/2 plans villa, men med to bærende vægge i stueetagen ifølge skitse. Når jeg ved (q), kan jeg selv regne på resten, da jeg vil se, hvad forskellige planløsninger giver af alternativer på limtræ, HEA osv.
Er det belastningen på loftbjælkernes bjælker du er ude efter? I så fald hvordan bruges loftet?
Hej,
Det er belastningen på de bærende indervægge jeg er ude efter. Når jeg kender den (q) så kan jeg regne på lidt forskellige forslag som jeg har skitseret for at omlægge dele af de vægge. Hvis det havde været en enkelt bærende væg i stueetagen kunne jeg have beregnet (q), men jeg ved ikke om der er nogen særlig praksis for at regne når man har to bærende vægge (de med afstand "a" mellem sig) ifølge skitsen (altså belastningen q). Katteloftet er ikke i brug, og vil forblive sådan, der er ikke engang gulv i katteloftet. Huset er opført i -64, og har vandskuret murstensfacade/trækonstruktion på stueetagen og træpanel på 1/2 etage.
Hver gulvbjælke kan betragtes som en bjælke med fire understøtninger. Den totale last som bjælken repræsenterer, fordeles på de fire understøtninger i overensstemmelse med det rødmarkerede.
For at udtrykke det enkelt, når man beregner den udbredte last, antager man, at den er jævnt fordelt over de fire vægge, selvom b<a ifølge min skitse. F.eks. hvis vi har en total last fra tag og gulvbjælkelag på 100 N/m (i væggenes længderetning), skal hver væg betragtes som at bære 25 N/m, og følgelig er det 25 N/m, der er den dimensionerende udbredte last, og man behøver ikke tage hensyn til, at b<a.
Rent praktisk føles det ret naturligt, hvis man sammenligner med en "klassisk" 1 1/2 plans villa, som normalt har en bærende væg, hvor jeg i stedet har to parallelle (b+a+b = 9m). Det gør jo, at en potentiel omfordeling ikke betyder, at jeg skal op i 115x630 eller noget andet frygteligt stort, selvom jeg laver en ret stor omfordeling.
