For hvis man nu skal have dobbelt vindbeskyttelse, dvs. både asfaboard og vindbeskyttelsesdug, så føles det bedre, hvis der er lidt afstand imellem, som 45 mm i dette tilfælde, en spalte, som man desuden isolerer.
I sammenligning med at begge vindbeskyttelser ligger tæt sammen, hvorfor det føles som om, at eventuel fugt lettere kunne "sætte sig" imellem, eller rettere sagt at vanddamp "bindes" mellem lagene, hvis de ligger lidt for tæt.
Lidt som to våde håndklæder. De tørrer jo hurtigere, hvis de hænges op med mellemrum, end hvis de hænger sammen tæt på hinanden.
I sammenligning med at begge vindbeskyttelser ligger tæt sammen, hvorfor det føles som om, at eventuel fugt lettere kunne "sætte sig" imellem, eller rettere sagt at vanddamp "bindes" mellem lagene, hvis de ligger lidt for tæt.
Lidt som to våde håndklæder. De tørrer jo hurtigere, hvis de hænges op med mellemrum, end hvis de hænger sammen tæt på hinanden.
Tror ikke det spiller så stor rolle hvor det ekstra lag ligger.
Alle 3 tilfældene bør fungere.
Din løsning gør, at det ikke føles lige så meget "kage på kage", men om det i praksis gør nogen forskel mod de andre alternativer, er jeg lidt tvivlsom overfor. Har dog ikke noget substantielt at hænge det på.
Alle 3 tilfældene bør fungere.
Din løsning gør, at det ikke føles lige så meget "kage på kage", men om det i praksis gør nogen forskel mod de andre alternativer, er jeg lidt tvivlsom overfor. Har dog ikke noget substantielt at hænge det på.
Hej,
Står foran det samme valg, når vi skal sætte ny panel på vores hus til foråret. Jeg er kommet frem til at bruge Asfa (eksisterende) samt diffusionsåben vindpap, primært for at kompensere for eksisterende skader mm, men også for at beskytte mod yderligere skade og få et helt vindtæt hus, når man alligevel er i gang. Jeg sætter den direkte på Asfaen er det tænkt, og jeg bekymrer mig ikke specielt for fugt.
Står foran det samme valg, når vi skal sætte ny panel på vores hus til foråret. Jeg er kommet frem til at bruge Asfa (eksisterende) samt diffusionsåben vindpap, primært for at kompensere for eksisterende skader mm, men også for at beskytte mod yderligere skade og få et helt vindtæt hus, når man alligevel er i gang. Jeg sætter den direkte på Asfaen er det tænkt, og jeg bekymrer mig ikke specielt for fugt.
Fandt denne tråd fordi det bliver aktuelt for mig. Jeg er i gang med at rive ydervægge og overvejer at genbruge asfaboarden. Men eftersom den er gammel med småhuller, så tænker jeg at supplere med vindduk udenpå. Efter at have læst tråden, så må det nok blive sådan.
Ja, det er jo nemmest at lade asfaboarden sidde tilbage og bare supplere med et lag asfapap/vindbeskyttelse.
Det var sådan jeg havde tænkt at gøre, da jeg skiftede panel på en sydvestgavl. Dog, havde asfaboarden nærmere 40 år på bagen, samt at det var nogle gange umuligt ikke at skade den med kobenet når panelet blev revet væk. (Panelet sad direkte an mod asfaboarden, altså ingen lægte.)
Den gamle asfaboard var sprød. Den gik nemt i stykker, når man rørte ved den og bøjede den en smule. Ikke det samme sejhed som den nye, men ikke noget problem så længe den var monteret på væggen. Alligevel, den gamle var alt for skadet til genbrug og fik derfor en tur til genbrugsstationen, og ny blev indkøbt.
Fordelen ved at skulle fjerne den gamle asfaboard var at den underliggende konstruktion (stolpe og bundliste) kunne inspiceres. Det var godt at se at bundlisten lå på bundpap og var helt frisk. Ligesom at stolper og isolering, især under vinduer, også var helt ok. Ingen nævneværdig fugtindtrængning gennem asfaboardens samlinger altså. Det kunne man ellers have forventet sig i og med at den ydre panel var så dårligt dækkende på grund af at den havde slået sig og drejet sig betydeligt og dermed havde lange revner ind til asfaboarden lige under. Så, trods store mængder skybrud gennem årene havde asfaboarden klaret opgaven fantastisk.
For mit vedkommende benyttede jeg lejligheden til at ekstraisolere facaden med 45 mm. Erstattede den gamle asfaboard med asfapap, netop som forstærket vindbeskyttelse. Derefter på med 45 mm lægter og isolering, og udenpå det ny asfaboard. Alle samlingerne af asfaboarden blev lavet over lægten, og desuden blev smalle strimler (5-10 cm) af asfaboard sømmet op over samlingerne.
Det nye panel sidder med 12 mm luftspalte. Det bør mindske belastningen på asfaboarden. Fuldt tilstrækkeligt i en blæsende position, hvor vinden presser luften gennem hver eneste pladesamling, men alligevel tilstrækkeligt til at ingen nævneværdig mængde frit vand skal løbe på boarden.
Tiden vil vise, hvor godt det fungerer på forskellige måder.
Det var sådan jeg havde tænkt at gøre, da jeg skiftede panel på en sydvestgavl. Dog, havde asfaboarden nærmere 40 år på bagen, samt at det var nogle gange umuligt ikke at skade den med kobenet når panelet blev revet væk. (Panelet sad direkte an mod asfaboarden, altså ingen lægte.)
Den gamle asfaboard var sprød. Den gik nemt i stykker, når man rørte ved den og bøjede den en smule. Ikke det samme sejhed som den nye, men ikke noget problem så længe den var monteret på væggen. Alligevel, den gamle var alt for skadet til genbrug og fik derfor en tur til genbrugsstationen, og ny blev indkøbt.
Fordelen ved at skulle fjerne den gamle asfaboard var at den underliggende konstruktion (stolpe og bundliste) kunne inspiceres. Det var godt at se at bundlisten lå på bundpap og var helt frisk. Ligesom at stolper og isolering, især under vinduer, også var helt ok. Ingen nævneværdig fugtindtrængning gennem asfaboardens samlinger altså. Det kunne man ellers have forventet sig i og med at den ydre panel var så dårligt dækkende på grund af at den havde slået sig og drejet sig betydeligt og dermed havde lange revner ind til asfaboarden lige under. Så, trods store mængder skybrud gennem årene havde asfaboarden klaret opgaven fantastisk.
For mit vedkommende benyttede jeg lejligheden til at ekstraisolere facaden med 45 mm. Erstattede den gamle asfaboard med asfapap, netop som forstærket vindbeskyttelse. Derefter på med 45 mm lægter og isolering, og udenpå det ny asfaboard. Alle samlingerne af asfaboarden blev lavet over lægten, og desuden blev smalle strimler (5-10 cm) af asfaboard sømmet op over samlingerne.
Det nye panel sidder med 12 mm luftspalte. Det bør mindske belastningen på asfaboarden. Fuldt tilstrækkeligt i en blæsende position, hvor vinden presser luften gennem hver eneste pladesamling, men alligevel tilstrækkeligt til at ingen nævneværdig mængde frit vand skal løbe på boarden.
Tiden vil vise, hvor godt det fungerer på forskellige måder.