Bortset fra om det er korrekt eller forkert størrelse boremaskine, må jeg spørge, hvad du mener med "at han tager konsekvensen selv og gør om og gør det rigtigt"?roland53 sagde:
Kan en anerkendt udbedring af et hul ikke være at tage konsekvensen af sin fejl? Hvem ved, om han ikke selv har repareret med gips, som vi ser det på billedet.
Jeg er helt overbevist om, at ingen har repareret med spartel, men fyldt med gips præcis som det ser ud. At finspartle det, der ses, tager ikke engang 1 minut for en maler, når han/hun alligevel skal spartle væggen, og det kan nok både snedkeren og maleren løse indbyrdes, hvis det er et problem.
Hvis en elektriker laver en fejl i en murstensvæg, mener du så, at elektrikeren skal mure en helt ny murstensvæg selv, eller kan man antage, at man kan reparere det efter gængse metoder med brug af passende materiale?
Tråden ser ud til at være ved at løbe af sporet, og det ser ud til, at man pludselig skal finde på ting om, at reparationer falder af og ikke fungerer. Gipsreparationer sidder normalt meget godt og forener sig på en god måde med gipsen i pladen og også træregler bagved. Hvis elektrikeren har fastgjort dåsen som den skal fastgøres, så skal den jo ikke bevæge sig i forhold til pladerne, og så ser jeg intet teknisk problem med en reparation. Så kan man diskutere i en evighed, hvad der er rigtigt eller forkert, og hvilken størrelse boremaskine, der burde være brugt, men reparationer i gips er der normalt intet teknisk problem med.
Apparatdåser er i plast og bevæger sig desværre uanset hvor godt man har fastgjort dem på den ene side.oceanis sagde:
@polos, fejl laver vi alle, men her har de gentaget deres fejl 7 gange i hurtig rækkefølge. Jeg synes "nonchalance" er det rette ord, ikke "fejl".
Men uanset om det skal regnes som en fejl eller ej. Så står spørgsmålet stadig, hvorfor det er forkert at reparere med en gængs metode, og hvad får dig til at tro, at spartelmasse skulle falde af mere her end alt det spartelmasse, man lægger i pladesamlingerne.elmont sagde:
Spartelmasse brugt på den rigtige måde plejer sjældent at falde af, og hvis det skulle være et generelt problem med spartelmasse, så ville det ikke blive brugt. Man reparerer ikke den slags huller, der er på TS's billede, med spartelmasse, men med gipsmørtel, og det falder ikke af. Der er utallige reparationer i gipsplader i danske huse, og disse er ikke faldet af.
Ligeledes er der gipstukaturer, som kun er sat med tynd gipsmørtel og har siddet i hundredevis af år, og disse sidder på alle slags underlag fra dårlig puds til træ.
Bemærk, at jeg ikke tager stilling til problemet med dosborren, omkostningen eller om det er en fejl eller ej, men stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor ikke en reparation kan betragtes som fuldt ud tilfredsstillende ifølge nogle her i tråden.
Jeg har set flere end én reparation omkring doser, som efter at man har sat stikket i et par gange, revner og løsner fra gipspladen. Det skyldes, at den der reparerer normalt tager det, personen har ved hånden, og det er almindelig spartelmasse og spartler som ved enhver "hulning". Og at spartelmassen ikke hæfter så godt på en gipskant, der er "støvet" af gips, der ligger tilbage efter huludskæring, er jo helt naturligt, samt at der bliver en vis belastning på samlingen hver gang man rører på stikket, da mørtlen sandsynligvis har hæftet i dosen. Det er klart, det kan repareres med gipsmørtel, men jeg har næsten aldrig set gipsmørtel på en almindelig byggeplads. Så at det kan repareres, er jeg helt enig i, men højst sandsynligt er sprækken blevet spartlet med almindelig spartelmasse, og det virker måske/måske ikke.
Som elinstallatør, burde du kende til, hvordan en dose skal monteres. Det er ikke gipspladen/gipsmørtlen/spartelmassen, der skal holde fast i dosen. Hvis dosen løsner sig, er den ikke korrekt fastgjort/monteret.elmont sagde:
Haha, ja absolut er det sådan. For det sker jo selvfølgelig ikke, at man får pallevis af gips og nogle plader er beskadigede, og man vælger, i stedet for at smide de her plader ud og desuden betale for deponi, at lade maleren blande lidt gipsbruk i en spand og trække på skaden, hvilket tager nogle minutter.
Er det ikke bedre, jeg returnerer de ekstra plader, jeg har til byggemarkedet, eller lægger dem på vores lager og bruger dem til et andet job i stedet for at smide den ødelagte plade væk? Mange vælger sikkert den vej, men jeg synes, det er vigtigt at overveje miljøaspektet, alle bække små.