Normalt bjælkelag er dimensioneret til 200 kg / kvm, dette inkluderer alt, der ligger på bjælkerne, dvs. også gulvet. det der sker med en bjælke er ikke, at den går i stykker, men du kommer udenfor accepteret nedbøjning, jeg mener, at dette er et forhold mellem bjælkens længde og en %-sats, hvis det er 4 meter, er accepteret nedbøjning da 2cm ved maksimal belastning, det der sker, når du lægger klinker på, er at du øger nedbøjningen for en mindre last, da du har en højere grundlast eller egentyngde.
gulvet vil ikke kollapse, men klinkepladerne kan slippe fra underlaget, husk også på, at det man lægger pladerne på, har en nedbøjning mellem bjælkerne, så nogle siger, at man skal have c/c 400mm på bjælkerne, hvis man kun har en gulvspånplade. det man typisk gør, er at man lægger en flydespartel på 3 cm for at få en selvbærende konstruktion, så pladerne ikke kan slippe, nogle af disse regler gælder kun for vådzoner, hvor man har tætningslag. dette for at tætningslaget ikke skal revne.
Så sandsynligvis kan du også lægge dine klinker, men husk på ikke at stille et flygel eller at alle personer står på samme kvadratmeter, når man har fest, og det der sker i så fald, er at en plade slipper eller revner. der er da større risiko i badeværelset, men dér har man oftest ikke de belastninger, man har i en stue.