Hej. Vi har et hus bygget i 1938, udvidet i 1975. "Samlingen" mellem det gamle hus og det nye går på husets kortside, og den tidligere yderdørsåbning er nu en del af en korridor, der løber fra det gamle hus til det nye. Vi skal nu åbne dette lidt mere op for dels at få en mere luftig og sammenhængende følelse i denne korridor samt samtidig skabe plads til en WC/bruser. De første to billeder viser den nuværende åbning (hvor den tidligere yderdør sad) mellem husdelene.
Ydervæggen består af 65 mm tykke og ca. 150 mm brede stående, fer og not-brædder, der er sømmet sammen, og den nuværende bjælke for yderdøren er som synligt kun en lignende bræt, men liggende vandret i stedet for stående. Den nuværende åbning er 109 cm bred. (I øvrigt har huset et antal vinduer, hvor åbningen er 170 cm bred, som også har præcis denne type bjælke: en liggende 150x65 mm bræt)
Vi skal nu altså åbne dette lidt mere op både i bredden og hæve åbningens loft en del. Vi tænkte at gøre dette ved at placere tre stolper markeret i rødt i dette billede: (beklager amatøragtigheden)
Den højre, bredere åbning ville blive 137 cm, og den venstre ca. 85 cm. Stolperne har vi tænkt os som limtræsøjler på 90x90. Spørgsmålet er nu, hvordan man skal gøre selve bjælken (markeret i hvid på det tidligere billede). Maxhøjden, som vi efterstræber på bjælken, er 15 cm. Vi har overvejet følgende alternativer:
1. Limtræsbjælke 90x180, skåret til 15 cm højde.
2. Stålbjælke, IPE140
3. Vinkelstål 120x80x8 eller 150x100x10, fastskruet i de eksisterende brædder. Altså i stedet for at skære øverst på den hvide markering på billedet, skærer vi næsten i bunden og lader "hakket" på vinkelstålet gå ind under de eksisterende brædder.
Hvad lyder bedst og mest rimeligt af disse alternativer? Hvordan står de sig med hensyn til bæreevne? Alt. 3 kan virke mærkeligt, men grunden til, at vi overvejer det, er mest fordi det ville være absolut nemmest at udføre, og det føles som om, det ville være et passende alternativ.
Plankens dimension er nok 2,5x6 tommer. En plankevæg fungerer som en skalkonstruktion. Samtlige planker er skråspikret i hinanden med meget kraftige søm.
Sidder åbningen i den gamle gavl? Hvorfor vil I lave en åbning, der er 137 + 85?
Plankens dimension er nok 2,5x6 tommer. En planke væg fungerer som en skalkonstruktion. Samtlige planker er skråspigret i hinanden med meget kraftige søm.
Sidder åbningen i den gamle gavl? Hvorfor vil I lave en åbning, der er 137 + 85?
Dimensionen 2,5x6 tommer passer nok ja. Og jo, jeg ved, at de er skråspigret sammen i hinanden, det har vi bemærket, når vi har arbejdet med andre vægge i huset
Nej, åbningen sidder ikke i gavlen, men på mellem etagen, så at sige. Årsagen til den noget underlige åbning er, at vi vil have en bruser/WC til venstre (i 85-åbningen). Jo, vi kunne have åbnet hele vejen (137+85), men da vi alligevel vil have en væg ved 85 målt fra venstre, tænkte vi, at det er et fremragende sted at mindske spændvidden på en eventuel bjælke, der afveksler ved at sætte en stolpe der.
Selv har jeg boet 30 år i et plankehus (3 tommer) fra 1929, så jeg ved af egen erfaring, at man ikke fjerner flere planker end nødvendigt. Mit spørgsmål om gavl havde til hensigt at undersøge, om der er taglaster på den aktuelle væg. På det spørgsmål fik jeg ikke et tilfredsstillende svar. Generelt er det altid godt at mindske åbningens spændvidde så meget som muligt.
Selv har jeg boet 30 år i et plankehus (3 tommer) fra 1929, så jeg ved af egen erfaring, at man ikke fjerner flere planker end nødvendigt. Mit spørgsmål om gavlen var for at undersøge, om der er tagbelastninger på den pågældende væg. På det spørgsmål fik jeg ikke noget tilfredsstillende svar. Generelt set er det altid godt at mindske åbningens spændvidde så meget som muligt.
Okay, for at give mere info, så er det altså sådan, at åbningen vi laver er på den første etage ovenover kælderen i et to-etagers hus. Væggen, hvor vi laver åbningen, fortsætter altså en hel etage mere ovenover denne, og derefter kommer taget. Taget har ingen gavl som normalt, men højst oppe ligner taget lidt en pyramide, så at sige, det skråner til alle sider (med skorstenen i midten).
At mindske spændvidden så meget som muligt føles jo givet, at det burde være godt, deraf tanken om at indsætte "midtersøjlen" der, hvor vi alligevel vil have WC/brusebadværelsets væg. Med dette får vi jo en spændvidde, der er mindre end nogle af de store vinduer vi har på samme etage (hvor åbningen altså er 170 cm).
Det er netop for at bevare så meget som muligt af de eksisterende planker, føles jo alternativ tre godt. Tanken var, at man da i princippet beholder 14 cm af plankerne i højden og derefter skruer vinkelstålet (f.eks. 13x6.5x8) mod de eksisterende planker, måske ikke en skrue per planke, men i det mindste hver anden planke fastgøres til vinkelstålets høje side. Men jeg ved ikke, hvordan en sådan løsning vil klare sig mod en mere klassisk overlig løsning med kun en I-bjælke (da man jo skal fjerne mere af de originale planker) eller en limtræbjælke (samme som I-bjælke, og desuden bliver den jo ikke så høj)…
Inden jeg siger mere, vil jeg vide, hvordan huset er bygget. Sandsynligvis har du et valmet tag, hvor også gavldelene af taget er affaset. Tag et eksteriørt foto af huset og antyd, hvor den aktuelle åbning findes.
Inden jeg siger mere, vil jeg vide, hvordan huset er bygget. Sandsynligvis har du et valmet tag, hvor også gavldelene af taget er afskåret. Tag et udvendigt foto af huset og antyd, hvor den aktuelle åbning er.
Det forstår jeg helt og holdent. Det er desværre meget dårligt med billeder af huset, hvor man kan se taget (det er højt oppe). Her er et billede fra husets køb:
Den gamle del af huset er den højeste (og den, der har et almindeligt tag så at sige), den nybyggede del er den, der er længst til venstre, den som slutter med en balkon øverst. Vægåbningen skal laves i delen under balkonen, altså hvis man forestiller sig, at den røde pil peger igennem den nye væg, den nu peger på. Et billede fra en anden vinkel:
Her peger pilen på den nye dels ydervæg, og det er altså den gamle ydervæg, der løber parallelt med denne (men indenfor), som skal åbnes op. Håber dette gør det lidt mere forståeligt...
Har nu også gravet de gamle husets tegninger frem. Her er en lille oversigt:
I det øverste højre billede her (som de faktisk kalder for "Gavl" i hvert fald), har jeg i rødt markeret, hvor den nu tænkte afveksling skal sidde (det er den gamle døråbning, der ses på billederne, men indefra det gamle hus så at sige. Som man ser, var der også fra begyndelsen en ordentlig vinduesåbning til venstre for den, den er nu ordentligt muret op.
Det forstår jeg helt og fuldt. Det er desværre meget dårligt med billeder af huset, hvor man kan se taget (det er højt oppe). Her er et billede fra købet af huset:
[billede]
Den gamle del af huset er det højeste (og den som har et almindeligt tag så at sige), den nybyggede del er den som er længst til venstre, den som afsluttes med en balkon øverst. Vægåbningen skal laves i delen under balkonen, altså hvis man tænker sig, at den røde pil peger igennem den nye væg, den nu peger på. Et billede fra en anden vinkel:
[billede]
Her peger pilen på den nye dels ydervæg, og det er altså den gamle ydervæg, som løber parallelt med denne (men indenfor), som skal åbnes op. Håber dette gør det lidt mere forståeligt…
Har nu også fundet de gamle husets tegninger frem. Her er en lille oversigt:
[billede]
På det øverste højre billede her (som de faktisk kalder for "Gavl" i hvert fald) har jeg i rødt markeret, hvor den nu planlagte afveksling cirka skal sidde (det er den gamle døråbning, der kan ses på billederne, bare indefra det gamle hus så at sige. Som det kan ses, fandtes der også oprindeligt en ordentlig vinduesåbning til venstre for det, den er nu ordentligt tilmuret.
Måske også værd at nævne, at bjælkelaget for etagen oven denne går parallelt med denne ydervæg. Det gør også gulvbjælkelaget på denne etage. Gulvbjælkerne generelt i huset hviler altså på forsiden og bagsiden af huset og ikke på denne sidevæg.
Ja, det var en god præsentation. Udefra ligner det de huse, som Svenska Trähus i Tranås byggede i 30'erne og 40'erne. Men interiørbillederne tyder på en pladsbygning.
Med en skråspikret planke væg er den horisontale planke over døråbningen ingen almindelig afveksling. Det bør være muligt at gentage den teknik for de åbninger, I ønsker, ligesom at hæve åbningens overkant. Selvfølgelig kan I i stedet bruge en limtræsdrager hele vejen og placere en søjle, hvor væggen skal være. Hvis I bruger limtræ 90x180 og flækker det til 150 mm højde, har I stadig store marginaler. Bare husk, at limtræsdrageren skal have betegnelsen h (står for homogen), hvis I skal flække den. Almindeligt limtræ (betegnet med c) har svagere lameller i midten af drageren. I og med at det er en gammel gavl, ligger ingen bjælkelast på den væg, hvilket er en fordel.
Hvis I i stedet køber en 45x145, C35 eller C24 (det kan være svært at få fat i C35). Find den mest lige og flade planke hos trælasten, sav den over på midten og vend den, og lim dem sammen med rigeligt med trælim. Træk godt til med 80mm træskruer igennem for at sætte det i spænd!
Hvis I gør det omhyggeligt, har du en limtræsbjælke, som bliver mindst lige så god som en nedknyttet købt limtræsbjælke.
Selv har jeg lavet den samme operation, men jeg plejer at rettehøvle først for at få helt plane anlægsflader, men det er overkurs, hvis du har en plan bjælke fra starten.
Ja, det var en god redegørelse. Udefra ligner det de huse, som Svenska Trähus i Tranås lavede i 30- og 40'erne. Men interiørbillederne taler for pladsbyggeri.
Med en skråtspikret plankevæg er den horisontale planke over døren ingen almindelig afveksling. Det bør være muligt at gentage den teknik for de åbninger, I ønsker, samt at hæve åbningens overkant. Naturligvis kan I i stedet bruge en limtræsbjælke hele vejen og sætte en søjle, hvor væggen skal være. Hvis I bruger limtræ 90x180 og kløver den til 150 mm højde, har I stadig store margener. Husk bare, at limtræsbjælken skal have betegnelsen h (står for homogen), hvis I skal kløve den. Almindeligt limtræ (betegnet med c) har svagere lameller i midten af bjælken. Da det er en gammel gavl, ligger ingen bjælkelaster på den væg, hvilket er en fordel.
Mange tak for det, rart at se, at vi ikke er helt på vildspor i vores tanker. Hvis vi alligevel saver op til taget og indsætter en bjælke af en slags, kan vi lige så godt køre med limtræ, det skader ikke med ekstra margin (for det burde vel være bedre end den nuværende 2,5x6 tommer).
Så min eneste tilbageværende overvejelse er, om vinkeljernsalternativet er en mulig vej frem eller ej? Tanken var som sagt, at i stedet for at veksle af med træ, skrue en 13 cm høj og 8 mm tyk stålbjælke (formet som et "L") fast på siden af den eksisterende planke (skruet i hver anden planke) og lade stålet håndtere afvekslingen. Det kan virke underligt, men som jeg ser det, er der to fordele: 1. Vi sparer mere (14 cm i højden) af de eksisterende planker. 2. Det bliver betydeligt nemmere at lave selve savningen 15 cm længere nede, end hvad der kræves, hvis vi veksler af med træ. Burde en sådan løsning ikke blive mindst lige så stærk som en limtræsbjælke på 15 cm i højden? Eller er det helt skævt tænkt?
Hvis I i stedet køber en 45x145, C35 eller C24 (kan være svært at få fat i C35). Find den lige og plane planke, du kan finde hos byggemarkedet. Sav den over på midten og vend den og lim dem sammen med rigeligt med trælim. Træk ordentligt med 80mm træskruer igennem for at sætte alt under spænding!
Gør I det nøje, har du en limtræsbjælke, der bliver mindst lige så god som en opskåret købt limtræsbjælke.
Selv har jeg gjort samme operation, men jeg plejer at høvle først for at få helt plane flader, men det er overkurs, hvis du har en plan regel fra starten.
Interessant, bliver den virkelig lige så stærk som en købt 90x180 nedskåret til 90x150?
L profiler af stål har ret dårlige styrkeværdier. Man skal op i ret grove dimensioner for at det skal være noget. I så fald er det bedre med en firkantprofil. Der er dog andre aspekter. Det er ofte lettere at holde sig til træ hele vejen.
Dobbelt limskruede 45x145 C 24 er helt sammenlignelig med en nedsavet 90x150 limtræsbjælke.
L profiler av stål har ret dårlige holdfasthedsværdier. Man skal op i ret grove dimensioner for at det skal være noget. I så fald er det bedre med en firkantprofil. Der er dog andre aspekter. Det er ofte lettere at holde sig til træ hele vejen.
Dobbelt limskruet 45x145 C 24 er helt sammenlignelig med en nedkløvet 90x150 limtræbjælke.
Ok, så bliver det træ for hele slanten, mange tak for hjælpen! Et sidste spørgsmål så, bare så jeg ikke har misforstået proceduren: Man kløver 145x45erne midt på, på længden. Og derefter roterer man lad os sige den øvre del 180 grader vandret så at sige så man derefter limer de to nysavede flader sammen igen men således at den nedre højrekant møder den øvre tidligere venstrekant? Og omtrent hvor tæt skal man skrue skruerne i? en hver 30. cm?
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
