Hej.
Når jeg søger information om dimensionering til forårets terrassebyggeri, støder jeg på ordet udnyttelsesgrad. Hvad betyder det for eksempel i følgende sætning
"C24 45x145 Konstruktionsvirke, deformation 11 mm (L/227), udnyttelsesgrad 76%"?
Er 76% godt eller dårligt, skal jeg nærme mig 100% eller 0%? Jeg lykkes ikke med at finde et mønster i det.
Deformationen gætter jeg på er, hvor "svajende" det bliver, eller tager jeg fejl?
/Oscar
Når jeg søger information om dimensionering til forårets terrassebyggeri, støder jeg på ordet udnyttelsesgrad. Hvad betyder det for eksempel i følgende sætning
"C24 45x145 Konstruktionsvirke, deformation 11 mm (L/227), udnyttelsesgrad 76%"?
Er 76% godt eller dårligt, skal jeg nærme mig 100% eller 0%? Jeg lykkes ikke med at finde et mønster i det.
Deformationen gætter jeg på er, hvor "svajende" det bliver, eller tager jeg fejl?
/Oscar
Hej. velkommen til forummet.
Jeg er ikke 100% sikker, men næsten sikker i hvert fald.
Udnyttelsesgrad er, hvor tæt på maksimal belastning man er kommet med de valgte dimensioner.
Så jo længere fra 100% man er, jo mere sikkerhedsmargin er der, men desto mere tømmer går der også til, dvs. større dimensioner og dyrere.
Så man vil simpelthen have, at udnyttelsesgraden ikke kommer virkelig tæt på 100%, men heller ikke meget lav.
Den deformation, der henvises til i det eksempel, er maks nedbøjning (i midten af spændet) ved maks dimensionerende last.
Jeg er ikke 100% sikker, men næsten sikker i hvert fald.
Udnyttelsesgrad er, hvor tæt på maksimal belastning man er kommet med de valgte dimensioner.
Så jo længere fra 100% man er, jo mere sikkerhedsmargin er der, men desto mere tømmer går der også til, dvs. større dimensioner og dyrere.
Så man vil simpelthen have, at udnyttelsesgraden ikke kommer virkelig tæt på 100%, men heller ikke meget lav.
Den deformation, der henvises til i det eksempel, er maks nedbøjning (i midten af spændet) ved maks dimensionerende last.
Ved dimensionering skal både deformationskrav og styrkekrav opfyldes.
Udnyttelsesgrad er målet for, hvordan styrkekravet er opfyldt.
Udnyttelsesgrad under (eller lig med) 100% er OK.
Høj udnyttelsesgrad (90-100%) betyder, at materialet er godt udnyttet, veldimensioneret.
76% udnyttelsesgrad er normalt, når deformationskravet er dimensionerende.
0% betyder ekstrem overdimensionering, uudnyttet materiale, økonomisk vanvid.
Udnyttelsesgrad er målet for, hvordan styrkekravet er opfyldt.
Udnyttelsesgrad under (eller lig med) 100% er OK.
Høj udnyttelsesgrad (90-100%) betyder, at materialet er godt udnyttet, veldimensioneret.
76% udnyttelsesgrad er normalt, når deformationskravet er dimensionerende.
0% betyder ekstrem overdimensionering, uudnyttet materiale, økonomisk vanvid.
Ja, det er underdimensioneret og risiko for, at det brister, men det siger ikke noget om nedbøjningen (svigt).Ochen sagde:
Ved korte spændvidder kan man have høj udnyttelsesgrad ved lav nedbøjning, (styrkekravet bliver dimensionerende).
Altanen kommer til at blive i to dele, hvor den ene bliver 2 meter og den anden knap 3 meter. Spændvidden bliver således lige under disse mål. Tænkte at bruge 45*195 til den brede del og 45*145 til den lidt smallere. Hvad tror I, er det tilstrækkeligt?
Med max cc60 cm mellem bjælkerne så er det tilstrækkeligt.
Jeg har f.eks. 2,40 spændvidde med 45x145 i cc60 i friggeboden. Det er lidt på grænsen, man mærker svajet i bjælkelaget lidt nogle gange. Men man er mere følsom for svaj indendørs, så til en terrasse ville det måske føles 100% OK.
2 meter spændvidde til terrasse fungerer fint.
45x220 klarer omkring 4 meter uden alt for stor ulempe, så 45x195 til 3 meter må jo være OK.
Jeg har f.eks. 2,40 spændvidde med 45x145 i cc60 i friggeboden. Det er lidt på grænsen, man mærker svajet i bjælkelaget lidt nogle gange. Men man er mere følsom for svaj indendørs, så til en terrasse ville det måske føles 100% OK.
2 meter spændvidde til terrasse fungerer fint.
45x220 klarer omkring 4 meter uden alt for stor ulempe, så 45x195 til 3 meter må jo være OK.