37,310 læst ·
25 svar
37k læst
25 svar
Type af gulvlist til fugtig kælder?
Gulvene skal være OK. De er revet op fra starten og erstattet med klinker. Men lidt svært at skifte under væggene. Antar, at det er derfor, fugten kun findes der..Gus5 sagde:Bedst at pladen hælder ned mod væggen i så fald, så kondens på væggen ikke løber ind mod væggen. Måske kan det være værd at løfte det indvendige gulv og derefter have et tjærepap, ovenpå lægger man bærende reglar og gulv.
Kan skimmel vokse mellem f.eks. tjærepap og beton/cement?
Træ i fugtigt miljø med varme vil sandsynligvis blive skimmelsvampeangrebet uanset afstanden. Altså skal fugten fjernes kontinuerligt.
Meget mærkeligt ræsonnement, hvorfor skulle fugten kun være under væggene? Hvis det skulle være sådan, er der noget galt med dræningen. Det er sjældent, at selve drænrørene er tilstoppede, men det er ofte lige ovenover, at det tætner med årene af de fineste partikler i jorden. Så får man fugtgennemslag et stykke over gulvet på væggen, og det vandrer både opad og nedad. Du siger, at der ikke er noget galt med dræningen, men ved du, hvornår den blev lavet, for godt nok kan man spule rørene, og de er i orden, men som sagt er det ovenover, det plejer at blive tæt. Men for at sikre, at gulvet kan ventileres, kan man anvende en slags "platonmåtte", der findes flere varianter af disse, og man lader den bøje op ad væggen, så luftning kan ske uhindret under hele gulvet og bag ved gulvsokkelen. Men som tidligere nævnt tjek, hvordan det ser ud i jorden ovenover dræningen.
Kan jo være en kombination af periodevis høj vandstand og måske en ikke helt korrekt lagt drænering. I visse huse har man måttet lave en pumpebrønd med automatik, som holder vandstanden så den ikke fugter sål/gulv og vægge.mecese83 sagde:
Nej det er ikke overhovedet en mærkelig tankegang! Der behøver ikke overhovedet være noget galt med dræningen for at der findes fugt i væg og plade.cecar33 sagde:Meget mærkelig tankegang, hvorfor skulle fugten kun være under væggene? Hvis det skulle være sådan, er der noget galt med dræningen, det er sjældent, at selve drænrørene er tilstoppede, men det er ofte lige ovenover, hvor det bliver tæt med årene på grund af de fineste partikler i jorden. Så får man fugtgennemslag et stykke over gulvet på væggen, og det vandrer både opad og nedad. Du siger, at der ikke er noget galt med dræningen, men ved du, hvornår den blev lavet? For man kan skylle rørene, og de er OK, men som sagt er det ovenover, det plejer at blive tæt. Men for at sikre, at gulvet kan ventileres, kan man bruge en eller anden type "Platonmatte" – der findes flere varianter af disse, og man lader den bøje op på væggen, så luftcirkulation kan ske uhindret under hele gulvet og bag ved gulvsoklen. Men som tidligere nævnt, tjek hvordan det ser ud i jorden ovenfor dræningen.
En dræning kan kun tage sig af frit vand i væskefase. En dræning tager sig ikke af kapillært transporteret vand og heller ikke vand i dampform. Dræningen tager sig af vand, der falder nedad på grund af tyngdekraften, eller vand, der allerede findes frit i væskefase, typisk grundvand. Men bemærk, at transport af grundvand (sænkning af niveauet) sker lokalt omkring rørene og strækker sig ikke ind under en plade f.eks. Hvis man har sådanne problemer, skal flere ledninger lægges under konstruktionen, og konstruktionen i sig selv skal isoleres gennem et kapillarbrydende lag.
Det er meget almindeligt, at grundsuloen, især i lidt ældre huse, står direkte på ler uden noget kapillarbrydende lag imellem. Ligeså kan gulvet ligge på meget begrænsede mængder kapillarbrydende materiale. Og det er mere usædvanligt, at man har drænet midt under huset.
Derfor er det meget sandsynligt og ikke usædvanligt, at man får fugt, der transporteres kapillært i jorden op mod grundsuloen og væggene samt gulvet, trods at man har en ny og fungerende dræning.
Se mit svar til "cecar33"mecese83 sagde:
Jeg tror, at det simpelthen er fugt, der transporteres kapillært og muligvis i kombination med et højt grundvandsniveau. Dette løser du ikke ved at arbejde mere med dræningen, men dette er i så fald noget, du sandsynligvis må leve med, men i stedet tilpasse dine materialevalg og din brug af kælderen til forholdene.
Husk, at kældre oprindeligt næppe var beregnet til at bo i, men til at opbevare ting i. Derfor blev kældrene ikke lavet til at være helt fugtfrie.
Pudsede vægge med f.eks. silikatmaling er en god kombination (obs al gammel plastikmaling skal fjernes først). Intet træ eller papir på væggene samt varme og ventilation (alternativt affugtning).
Jeg ville aldrig sætte en træliste i hjørnet mellem væg og gulv i en kælder, da det er det punkt med størst risiko for fugt. Hvorfor ikke bruge f.eks. 10 cm af samme klinker som på gulvet i stedet for træliste eller pudse ned til klinkerne og springe gulvlisten over.
Tak Oceanis!
På væggene var der vægtapet+tapet.. sleb det ned til betonen (støvet!) og har nu malet med silikatmaling overalt.
En anden tanke.. når det gælder dørkarm og gerigt, så går det jo hele vejen ned, kan det blive et problem i fremtiden? Alternativt måske det allerede er et problem? Hvordan løser man det? Plastfoder? Men karmen så?
Havde tænkt at "dække" de grimme huller fra de gamle trælister med en ny liste men indser nu måske, at det bare er at lukke hullerne og male lidt mere....
På væggene var der vægtapet+tapet.. sleb det ned til betonen (støvet!) og har nu malet med silikatmaling overalt.
En anden tanke.. når det gælder dørkarm og gerigt, så går det jo hele vejen ned, kan det blive et problem i fremtiden? Alternativt måske det allerede er et problem? Hvordan løser man det? Plastfoder? Men karmen så?
Havde tænkt at "dække" de grimme huller fra de gamle trælister med en ny liste men indser nu måske, at det bare er at lukke hullerne og male lidt mere....
Der er jo naturligvis risiko for, at disse karme er rådne nærmest væg og gulv, hvis de står direkte ned på gulvet.
Jeg havde lignende problem for en tid siden og løste det ved at skære skråt af ca. 300 mm nederst på karmtræet. Tog stykket til snedkeren, som fræsede samme profil op, som jeg havde brug for, så reparerede jeg det og fastgjorde med skruer i væggen. Satte lidt pap bagved og under. Efter maling var det i princippet usynligt.
Der er et sted, hvor man må sætte en grænse, og hvis karmen ikke ser helt rådden ud, så lad den være, indtil det bliver et problem for dig. Mest sandsynligt er der et mellemrum mellem karm og væg med lidt drevl imellem. Så kan du håbe på, at det ikke har trukket så meget fra gulvet, uden at karmen har taget skade.
Konklusion: Lad den være, indtil det er et reelt problem, og renover noget andet i mellemtiden
Jeg havde lignende problem for en tid siden og løste det ved at skære skråt af ca. 300 mm nederst på karmtræet. Tog stykket til snedkeren, som fræsede samme profil op, som jeg havde brug for, så reparerede jeg det og fastgjorde med skruer i væggen. Satte lidt pap bagved og under. Efter maling var det i princippet usynligt.
Der er et sted, hvor man må sætte en grænse, og hvis karmen ikke ser helt rådden ud, så lad den være, indtil det bliver et problem for dig. Mest sandsynligt er der et mellemrum mellem karm og væg med lidt drevl imellem. Så kan du håbe på, at det ikke har trukket så meget fra gulvet, uden at karmen har taget skade.
Konklusion: Lad den være, indtil det er et reelt problem, og renover noget andet i mellemtiden
Men hallo Oceanis så bliver pladen lige så våd som væggene eller hvad, og nu var det tilsyneladende ikke det problem, hvis jeg ikke har læst forkert i TS indlæg. Det er nok almindeligt kendt, at trykket nedefra er lig med husets vægt, og det er vel lige over hele overfladen. Har man ikke et kapitaliserende underlag, hvilket ikke fandtes før pga. uvidenhed, så også under den store byggeboom med parcelhuse i 1970'erne. Huse bygget med plade på jord var på mode, så opstod disse problemer med skimmelhuse over hele landet, problemerne blev størst da man limede plastikgulve med lim, der indeholdt animalske stoffer.
Cecar33, jeg ved ikke helt hvad du vil sige med dit indlæg for du blander en masse ting sammen til et svar.cecar33 sagde:Men hallå Oceanis då bliver pladen lige så våd som væggene eller hvordan, og nu var tydeligvis ikke det problemet, hvis jeg ikke har læst forkert i TS indlæg. Det er nok almen kendt at trykket nedefra er lig med husets vægt og det er nok jævnt fordelt over hele fladen. Har man ikke et kapillærbrydende underlag, hvilket ikke fandtes før på grund af uvidenhed, også under den store byggeboom med småhuse i 1970erne. Huse bygget med plade på jord var moderne, da opstod disse problemer med skimmelsvamp i huse over hele landet, problemerne blev størst da man limede plastmåtter med lim, der indeholdt animalske stoffer.
1. I TS's indlæg var det tydeligt at fugten ikke var betinget af dårlig dræning hvilket også fugtudredningsmanden var nået frem til.
2. Når du skriver trykket nedefra er lig med husets vægt og jævnt fordelt over fladen, så er det rigtigt at et hydrostatisk tryk bliver lige på en krop ved en vis dybde når den er nedsænket i vand.
At det hydrostatiske tryk på gulvet skulle svare til husets vægt er ikke sandt men afhænger af hvor dybt nede i væsken fra nulniveauet man placerer kroppen. Og jeg tror ikke huset er nedsænket i vand så jeg tror ikke et sekund at dette har noget med tråden at gøre.
3. Den opadrettede kraft på huset er lig med husets vægt. Hvis vi så antager at huset ikke flyder omkring i frit vand så behøver vi ikke forklare arkimedes princip men konstaterer blot at vægten af huset vil fordele sig ud på selve grundfoden som er det huset hviler på. Så kan du få trykket på jorden i forhold til vægten på huset men det siger ikke så meget om et eventuelt vandtryk på gulvet i kælderen.
4. Hvad du mener med et kapitaliserende underlag ved jeg ikke, det må du nok spørge en økonom om for det må have med økonomi at gøre
5. Kapillærkræfter har mindre at gøre med både dræning og hydrostatisk tryk fra grundvand, men afhænger af forholdet mellem adhæsion og kohæsion hvilket påvirker jordens kapillaritet dvs jordporernes sugeevne på vand. Kapillærkræfter kan løfte vand ret højt men har sine begrænsninger, derfor bliver skader på en væg forårsaget af kapillært transporteret vand begrænset til den nederste del af væggen i en kældermur.
6. Lim med animalske stoffer har intet direkte at gøre med trådens resonemang men er muligvis mere et resultat af dårligt valgt materiale i kombination med forkert byggeskik.
7. Jeg kan give dig lidt ret i dit tidligere svar om det er tilfældet at man har frit flydende vand oppefra, på grund af et forkert fald af jorden ind mod huset, så kan man få skader på væggen. Men dette var jo konstateret ikke at være tilfældet af udrederen som havde været i huset så dette kan vi lade udenfor tråden.
Senest redigeret:
Klik her for at svare