Præcis. Du kommer til at få strækkrafter i underkanten, så det er der, du vil have meget materiale. Så kommer spørgsmålet om stabilitet i sideled, og der har jeg ikke noget svar på.
Interessant det der med kræfterne i en T-bjælke! Jeg troede også, at T'et skulle stå, som det plejer, uanset materiale, men er det altså sådan, at træ/spån er bedre til at trække end at komprimeres, så at sige? Sådan kan det gå!
Angående hvad der skal beskyttes; jeg gætter på et husbyggeri da da, med tanke på hvad TS skrev sidst!
Men jeg undrer stadig over, hvorfor det skal beskyttes mod regn og frost men ikke mod sne. :x Desuden aner jeg, at TS har en anden tråd i nærheden, som handler om netop dette projekt!
Edit: Nu ved jeg det! Men jeg snød og gik ind via TS side...
Angående hvad der skal beskyttes; jeg gætter på et husbyggeri da da, med tanke på hvad TS skrev sidst!
Men jeg undrer stadig over, hvorfor det skal beskyttes mod regn og frost men ikke mod sne. :x Desuden aner jeg, at TS har en anden tråd i nærheden, som handler om netop dette projekt! Edit: Nu ved jeg det! Men jeg snød og gik ind via TS side...
Senest redigeret:
Ok, så forstår jeg, tror jeg.
Men nu er jeg mere tilbøjelig til at tro på Protte. For hvis trækstyrken er dobbelt så høj som trykstyrken, må vi jo forstærke dér, hvor konstruktionen udsættes for trykkræfter; det er dér, det svage led er, eftersom kræfterne bliver lige store. Det er jo næppe meningsfuldt at forstærke dér, hvor det allerede er dobbelt så stærkt.
Right?
Men nu er jeg mere tilbøjelig til at tro på Protte. For hvis trækstyrken er dobbelt så høj som trykstyrken, må vi jo forstærke dér, hvor konstruktionen udsættes for trykkræfter; det er dér, det svage led er, eftersom kræfterne bliver lige store. Det er jo næppe meningsfuldt at forstærke dér, hvor det allerede er dobbelt så stærkt.
Right?
Ikke i min verden. Du vil bruge materialet der, hvor det gør mest nytte per brugte mængde materiale. Træ er dårligere til trykkræfter, altså undgår jeg at bruge det på den måde, men lader det tage trækbelastning i stedet.
Det der lød meget overbevisende indtil jeg tænkte et skridt længere - måske et skridt for langt(?) - og tænkte sådan her:Carl_Elvis sagde:
Hvis man starter med en planke, for enkelhedens skyld en planke, uden samlinger og sådan som TS tænkte at have, på 120x21. Stiller man den på højkanten og belaster den oppefra er der altså større risiko for at overkanten komprimeres end at underkanten trækkes fra hinanden? Hvis man så sætter endnu en planke til som forstærkning i underkanten har man - som Snickerick er inde på - forstærket den stærke side men ikke gjort noget ved den svage side. Hvis noget har man vel yderligere udsat oversiden for større risiko for at komprimeres eftersom undersiden nu kan tage mere belastning uden at briste og således får oversiden et endnu større "tryk" på sig? (Her er jeg måske ude og sejle dobbelt....?) Hvordan det end er med den sag så har man vel mindst stadig samme trykkræfter på oversiden, hvor mange planker man end forstærker undersiden med? (Egenvægten burde jo for resten også regnes ind....)
Eller, tænker jeg helt forkert?
Senest redigeret:
Overvejede lidt mere:
Det du (Carl-Elvis) skriver om at træ er bedre på træk end tryk; er det virkelig anvendeligt her? At en bræt, som man trækker i, vil holde længere end den, man trykker sammen, det kan jeg forstå, men kun fordi brættet ved tryk simpelthen vil bøje sig og gå i stykker. I det tilfælde er det jo tryk i brættets længderetning, der gør, at brættet vil springe til den ene eller anden side og så gå i stykker. (Hvis man derimod forhindrede brættet fra at bevæge sig sidelæns, hvordan ville det så gå? Går det i stykker af træk eller trykkes det sammen først?)
I dette tilfælde lægges kraften jo fra siden - eller rettere sagt ovenfra - og jeg ville være meget overrasket, hvis man i dette tilfælde får et harmonikaudseende i brættets overkant, før underkanten simpelthen brister og deler sig. Det er bare at lægge et bræt mellem to stole og stille sig på det, selvfølgelig går det i stykker fra undersiden!? Det burde vel ikke spille nogen rolle om man stiller brættet på højkant....?
Med ovenstående ræsonnement - forudsat at jeg har ret selvfølgelig - så burde Carl_Elvis' konklusion være rigtig, brættet skal forstærkes i underkant, men på helt modsatte præmisser. Ligegyldigt, jeg stemmer for bræt i underkant!
Mvh,
ToRy
Edit: Der kan man se, hvilken forskel det kan gøre, hvis man tænker lidt....
Det du (Carl-Elvis) skriver om at træ er bedre på træk end tryk; er det virkelig anvendeligt her? At en bræt, som man trækker i, vil holde længere end den, man trykker sammen, det kan jeg forstå, men kun fordi brættet ved tryk simpelthen vil bøje sig og gå i stykker. I det tilfælde er det jo tryk i brættets længderetning, der gør, at brættet vil springe til den ene eller anden side og så gå i stykker. (Hvis man derimod forhindrede brættet fra at bevæge sig sidelæns, hvordan ville det så gå? Går det i stykker af træk eller trykkes det sammen først?)
I dette tilfælde lægges kraften jo fra siden - eller rettere sagt ovenfra - og jeg ville være meget overrasket, hvis man i dette tilfælde får et harmonikaudseende i brættets overkant, før underkanten simpelthen brister og deler sig. Det er bare at lægge et bræt mellem to stole og stille sig på det, selvfølgelig går det i stykker fra undersiden!? Det burde vel ikke spille nogen rolle om man stiller brættet på højkant....?
Med ovenstående ræsonnement - forudsat at jeg har ret selvfølgelig
- så burde Carl_Elvis' konklusion være rigtig, brættet skal forstærkes i underkant, men på helt modsatte præmisser. Ligegyldigt, jeg stemmer for bræt i underkant!Mvh,
ToRy
Edit: Der kan man se, hvilken forskel det kan gøre, hvis man tænker lidt....
Senest redigeret:
Sejler & sejler???ToRy sagde:
Tror man kan sejle sådan her: Med et op & ned vendt T = ┴ så har muligheden for at få en harmonikaeffekt på oversiden mindsket, dvs. mere af den nedadrettede kraft tages nu op af den nedre "pinne".
Tror en som aldrig har spurgt.
Medlem
· Västerbottens län
· 18 060 indlæg
Jøsses, siger da bare det.
I nogle indlæg ræsonneres der helt rigtigt, men når det kommer til konklusionen, så er det helt modsat.
Hvis man lægger en bræt på oversiden, forstærker man imod træet, der ikke tåler tryk, OG at bjælken vil vælte omkuld.
Derudover skal man skelne mellem trykstyrke og knækning. Trykstyrken kan måles på et stykke, der er 5 cm. Knækning afhænger af længden i forhold til tværsnitsarealet, og der skal man regne med slankhedstal.
Protte med styrkelære for 35 år siden + livets hårde skole
I nogle indlæg ræsonneres der helt rigtigt, men når det kommer til konklusionen, så er det helt modsat.
Hvis man lægger en bræt på oversiden, forstærker man imod træet, der ikke tåler tryk, OG at bjælken vil vælte omkuld.
Derudover skal man skelne mellem trykstyrke og knækning. Trykstyrken kan måles på et stykke, der er 5 cm. Knækning afhænger af længden i forhold til tværsnitsarealet, og der skal man regne med slankhedstal.
Protte med styrkelære for 35 år siden + livets hårde skole
Bliver det ikke en I-bjælke?mycke_nu sagde:
Jeg har også tænkt tanken, men syntes det var sjovere at fortsætte diskutere T-bjælke.
Hmmm.... Jeg begynder fandeme at tvivle på mig selv nu.... Tror jeg må tage til byggmax og købe et bræt. Stole har jeg hjemme. Vil det virkelig knække underfra? Det baserede jeg jo min anden teori på, og den virker jo helt forkert - om end med rigtig (?) konklusion. Den første teori synes i stedet at være helt rigtig - om end med forkert (?) konklusion.ToRy sagde:
Overvejer, om jeg overhovedet skal komme med noget mere, men..... Hvis nu OP samler et sæt brædder med overlap, så han får en I-bjælke (som det ikke hedder, da den ikke har nogen "kanter" endnu), 12 meter lang; når han så fastgør brædder på kanten (uanset om han fastgør på over- eller underkant), så må han jo også lægge disse med overlap, ellers opstår der svage punkter der, hvor de brædder mødes. Med dobbelte brædder også på kanten, begynder det at blive tungt.... Så skal der også en presenning på. Er der nogen som helst chance for, at det vil holde, selvom vi ser bort fra eventuelle sidekræfter? (Det er vel egentlig en del af det oprindelige spørgsmål, men det føles som om, vi er kommet lidt væk fra det...?)
Jeg vil, jeg vil, jeg VIL have, at brættet skal fastgøres i underkant, men jeg kan fandeme ikke motivere det længere....
Senest redigeret:
Er en I-bjælke ikke en, hvor "kantstykkerne" er mindre brede end midterstykket og en H-bjælke en, hvor "kantstykkerne" er lige brede som midterstykket, uanset hvordan man lægger den? "Kantstykkerne" hedder sikkert noget fint, men jeg har ikke den fjerneste idé om hvad.....Carl_Elvis sagde:Bliver det ikke en I-bjælke?
Eftersom det er de samme brædder i livet og flangerne så bliver det en bredflangebjælke ogCarl_Elvis sagde:Bliver det ikke en I-bjælke?
Jeg har også tænkt tanken, men syntes det var sjovere at fortsætte med at diskutere T-bjælke.
så overgår I til H.
(I følge Bodelind og Persson, Holdbarheds- og materialetabeller, Akademiforlaget 1971
)
Glem ikke, at hvis I har en kort brædt som er stagad i overkant og stor last, kan det være skjuvhållfastheten, der er afgørende - så går den hverken i stykker i overkant eller underkant, men langs med fibrene på midten..... ;-)
(Har desværre ikke tid til nogen hållfasthetslära lige nu, men er fascineret af visse præsenterede teorier og konklusioner....)
PS synes også, at wire er en god idé på 12m, så længe man har noget stabilt at fæstne den i!
(Har desværre ikke tid til nogen hållfasthetslära lige nu, men er fascineret af visse præsenterede teorier og konklusioner....)
PS synes også, at wire er en god idé på 12m, så længe man har noget stabilt at fæstne den i!