Dette forum oversvømmes af diskussioner og beskrivelser omkring fritstående skure, men hvor meget jeg end leder, finder jeg intet (mere end andres ubesvarede nødråb) angående skur mod eksisterende væg!
Jeg skal bygge en skurlængde til affaldsbeholdere, brænde og havredskaber mod garagens langsiden og har tænkt mig at støbe sokler til stolperne og fastgøre en bærende bjælke til tagbjælkerne inspireret af, hvordan man bygger et altantag ifølge div byggebeskrivelser. Skuret bliver ca. 8 m langt og 1,5 m dybt.
Bør jeg have yderligere bærende bjælker til f.eks. et etagedæk i taghøjde for bæreviddens skyld?
Skuret skal beklædes med glespanel, hvordan fastgør jeg denne bedst og flottest, hvis man tager udgangspunkt i stolperne?