Hej,
Jeg er i gang med at renovere lidt i min et-værelses og vil nu have en lidt større indgang mod køkkenet fra gangen. Jeg har markeret de dele, jeg vil have fjernet, med rødt på det første billede. Det vigtigste er, at jeg får fjernet på højre side.
Hvordan gør jeg det pænt og godt?
Kan jeg fjerne karmen og bruge tapet hele vejen på højre side, eller er den bærende på nogen måde, så jeg er nødt til at bygge en ny?
Materialet i væggen er ret let at save i. Jeg lavede et hul på 5 cm i væggen til køkkenet med en almindelig hulsav beregnet til træ meget hurtigt og let.
Jeg er i gang med at renovere lidt i min et-værelses og vil nu have en lidt større indgang mod køkkenet fra gangen. Jeg har markeret de dele, jeg vil have fjernet, med rødt på det første billede. Det vigtigste er, at jeg får fjernet på højre side.
Hvordan gør jeg det pænt og godt?
Kan jeg fjerne karmen og bruge tapet hele vejen på højre side, eller er den bærende på nogen måde, så jeg er nødt til at bygge en ny?
Materialet i væggen er ret let at save i. Jeg lavede et hul på 5 cm i væggen til køkkenet med en almindelig hulsav beregnet til træ meget hurtigt og let.
Medlem
· Västerbottens län
· 18 047 indlæg
Dørkarmen er jo ikke bærende, så den kan du direkte fjerne, er det derefter letbeton, så går det nemt at save væk. Bæreevnen burde ikke være et problem.
Har du foreningens tilladelse?
Protte
Har du foreningens tilladelse?
Protte
Nej jeg har ikke foreningens tilladelse. Skal det virkelig være nødvendigt for at fjerne en dørkarm og en decimeter af en væg?
Men skal jeg sætte noget i hjørnerne som bliver lavet for at undgå at letbetonen går i stykker? Det er jo sindssygt porøst.
edit: Jeg må nok måske bygge en lysning eller hvad pokker det hedder af MDF eller lignende rundt om så undgår jeg at hjørnerne går af og får noget at tapetsere imod?
Men skal jeg sætte noget i hjørnerne som bliver lavet for at undgå at letbetonen går i stykker? Det er jo sindssygt porøst.
edit: Jeg må nok måske bygge en lysning eller hvad pokker det hedder af MDF eller lignende rundt om så undgår jeg at hjørnerne går af og får noget at tapetsere imod?
Senest redigeret:
Når jeg har skåret i vægge lavet af letbeton, har jeg bemærket, at pudset har en tendens til at løsne sig fra betonen. Jeg sætter derfor en bræt på hver side af væggen først, der klemmer pudset fast, og derefter saver jeg. Så har man lidt styr på pudset, når man fjerner brædderne. Hvis pudset buer eller løsner sig, kan det faktisk ofte skrues! fast igen som en gipsplade, hvis der er et tapetlag på, med træskruer med grov stigning og forsigtighed
Fjerner du karmens sider som du tegnede, så kommer overstykket også ned, ofte står laget med lb- sten på armeringsjern ca. 10 cm over karmen, og så har de puttet mørtel og murværk ned til karmen, så regn eventuelt med lidt besvær der.
Husk også, at karmen er sømmet med 4" søm i indmurede træstykker, så du ikke saver for tæt på karmen
Fjerner du karmens sider som du tegnede, så kommer overstykket også ned, ofte står laget med lb- sten på armeringsjern ca. 10 cm over karmen, og så har de puttet mørtel og murværk ned til karmen, så regn eventuelt med lidt besvær der.
Husk også, at karmen er sømmet med 4" søm i indmurede træstykker, så du ikke saver for tæt på karmen
Ja, tegnede lidt mærkeligt på billedet. skal selvfølgelig også fjerne overdelen.
Mjo, jeg save lidt for en halv time siden for at se, hvordan det sad, men nu er det lidt for sent til at gøre mere i aften. Som det ses på billedet, løsner det sig meget let, bare man piller lidt. Hvad er det for materiale egentlig, hvor man kan se, at der er løsnet et stykke? Har slet ikke styr på sådan noget her.
Mjo, jeg save lidt for en halv time siden for at se, hvordan det sad, men nu er det lidt for sent til at gøre mere i aften. Som det ses på billedet, løsner det sig meget let, bare man piller lidt. Hvad er det for materiale egentlig, hvor man kan se, at der er løsnet et stykke? Har slet ikke styr på sådan noget her.
Det som er faldet af er puds, altså mørtel. Det er skrøbeligt fordi det er gammelt, men det er værst der ved kanten. Vil holde bedre sammen et stykke inde, men sæt som sagt gerne brædder som holder det sammen mens du saver.
Jeg tog fejl om træstykkerne, de har gjort det på ngt anden måde ikke?
Jeg tog fejl om træstykkerne,
de har gjort det på ngt anden måde ikke?
Senest redigeret:
Nå, det er murstensvæg ser det ud til. Sømmet synes at være muret ind mellem stenene eller noget i den stil. Når man bygger, sætter man op karmen inden man murer væggene eller omvendt? Antager at de har sat op karmene først og så muret mod dem. Lyder mest fornuftigt i hvert fald.
Det gik galt at fjerne noget opad da der var armeringsjern lige ved den øverste del af karmen.
Det gik galt at fjerne noget opad da der var armeringsjern lige ved den øverste del af karmen.
Det er vel bare en enkeltstående mursten? Ja, de har muret karmen fast, eller sømmet i karmen rettere sagt. Hvis du vil, kan du fjerne jernene, de sidder med største sandsynlighed kun nogle dm ind i væggen. Så kan du også save ovenover, tilføj til en smygbræt (det var du inde på at gøre på siderne også), som du skruer opad i hver lbsten, så holder du det på plads.
En ikke videnskabelig / bygningsmæssig vandtæt kontrol, som altid passer alligevel: Vil gerne vide, at det ikke er en bærende væg, så fjern lidt puds øverst mod loftet. Er der mørtel på det sidste omgang op mod betonloftet (føles som det er betonloft, eller?) så er væggen rejst efter loftet og altså ikke bærende.
En ikke videnskabelig / bygningsmæssig vandtæt kontrol, som altid passer alligevel
: Vil gerne vide, at det ikke er en bærende væg, så fjern lidt puds øverst mod loftet. Er der mørtel på det sidste omgang op mod betonloftet (føles som det er betonloft, eller?) så er væggen rejst efter loftet og altså ikke bærende.Der er få bygherrer, der lægger "dyre" armeringsjern i væggen, hvis de ikke behøver det.
Jernet ligger der for at bære oppe væggen over åbningen. Sandsynligvis også derfor, det er mursten over døren. Det hele udgør noget, der kaldes en "murstensbjælke", hvilket jo er et passende navn.
Saver du jernet af, bør du erstatte bjælken med en ny af en eller anden slags.
Sømmet er for øvrigt sandsynligvis slået i efter muringen, da karmen blev monteret.
Jernet ligger der for at bære oppe væggen over åbningen. Sandsynligvis også derfor, det er mursten over døren. Det hele udgør noget, der kaldes en "murstensbjælke", hvilket jo er et passende navn.
Saver du jernet af, bør du erstatte bjælken med en ny af en eller anden slags.
Sømmet er for øvrigt sandsynligvis slået i efter muringen, da karmen blev monteret.
Nja, tegelbalk er faktisk noget andet, det gør man bl.a. over vinduer i en skalmur, og da ligger armeringen ovenpå nederste skifte, som samarbejder med overliggende skifte til en tegelbalk. Armeringsjernene ligger der nu for at optage trækkræfterne under sidste omgang. Nogle gjorde sådan, og nogle lagde armeringsjern under sidste skiftet, som stemte over døren. De gjorde naturligvis det for at bære væggen ovenfor. Men hvis ikke væggen er bærende, så kan man, nu når alt brændt for længe siden, erstatte det hele med en enkel 22 mm "balk", som man skruer i hver lbsten nedefra. Da optages trækkræfterne under stenene af 22'eren. Det holder, jeg har gjort sådan mange steder i mit hus (hvor jeg jo har styr på, hvad der er sket og ikke) og i andre. Når man river lidt i huse murede omkring 50'erne, så finder man ofte inderdørskarme med klipsøm islået udefra, med hovedet udad altså. Svært at få til det med en efterhånds sømmet karm føles det som...
Man kan lave en teglbjælke på forskellige måder. Den kan være leveret færdig eller bygget på stedet. Det er dog stadig en teglbjælke.
Selvom væggen ikke er bærende, skal den stadig bære sig selv. Det kan være, at bjælken kun var nødvendig under byggetiden, men sådan noget skal man ikke gætte på. Valveffekten hos fladtliggende mursten er begrænset. Det kan være nok, at man slår på siden, for at den skal give efter og falde sammen.
Hvad er det for en 22mm "bjælke", du taler om? En bræt råspont? Den gør nok yderst begrænset gavn, vil jeg sige.
Det lyder jo rigtig godt, at det fungerer hos dig, men ikke noget jeg ville anbefale.
Selvom væggen ikke er bærende, skal den stadig bære sig selv. Det kan være, at bjælken kun var nødvendig under byggetiden, men sådan noget skal man ikke gætte på. Valveffekten hos fladtliggende mursten er begrænset. Det kan være nok, at man slår på siden, for at den skal give efter og falde sammen.
Hvad er det for en 22mm "bjælke", du taler om? En bræt råspont? Den gør nok yderst begrænset gavn, vil jeg sige.
Det lyder jo rigtig godt, at det fungerer hos dig, men ikke noget jeg ville anbefale.
Jeg kommer ikke til at fjerne armeringsjernet, så det behøver I ikke bekymre jer om. Ja, sømmet er slået ind i karmen udefra og skråt oppefra, derefter bøjet, så det bliver horisontalt og sandsynligvis så indmuret i murstenene. Det er et helvede at fjerne alle søm. Må grave dem frem med hammer og skruetrækker.
Men jeg synes, det ser ud til at blive rigtig godt. Stødte dog på noget, der ligner en elledning øverst i et hjørne.
Men jeg synes, det ser ud til at blive rigtig godt. Stødte dog på noget, der ligner en elledning øverst i et hjørne.
Kan ikke lade være med at blive ved med at plapre videre:blushing::
Ja, for at det skal falde ned, kræves det, at valveffekten ophæves dvs. nederste omgang tvinges fra hinanden i underkanten, og en skruet råspont eller råplank snarere (eller noget andet) er nok til at modvirke det for den der lave belastning. Det er altså ikke bøjningsstivheden i bræddebunken jeg er ude efter, men trækstyrken. Jernene er jo heller ikke specielt bøjningsstive.
Elledningen er nok i hvert fald hugget ind fra siden i væggen, hvis den er i vejen så bank/skrab forsigtigt sporet op og prøv at få den til at række i et nyt spor. Røret er nok af tynd metal så pas på, så du ikke laver folder/knækker det. Går det ikke må du støde i ny slange/rør og trække nye tråde.
Ja, for at det skal falde ned, kræves det, at valveffekten ophæves dvs. nederste omgang tvinges fra hinanden i underkanten, og en skruet råspont eller råplank snarere (eller noget andet) er nok til at modvirke det for den der lave belastning. Det er altså ikke bøjningsstivheden i bræddebunken jeg er ude efter, men trækstyrken. Jernene er jo heller ikke specielt bøjningsstive.
Elledningen er nok i hvert fald hugget ind fra siden i væggen, hvis den er i vejen så bank/skrab forsigtigt sporet op og prøv at få den til at række i et nyt spor. Røret er nok af tynd metal så pas på, så du ikke laver folder/knækker det. Går det ikke må du støde i ny slange/rør og trække nye tråde.
Senest redigeret:
Jo tak, jeg er meget bevidst om, hvordan en hvælving og en bjælke fungerer.RoughChuck sagde:
Man bruger dog ikke brædder som trækarmering til mineraliske materialer, eftersom stivheden hos disse er alt for lav. Når dit bræt efterhånden begynder at optage træklaster, er teglstenen/letbetonen/fugen allerede sprukket.
Eftermonterede mekaniske fastgørelser tillader også en hel del bevægelse, før de bliver aktive, hvilket gør trækarméringen endnu mindre virksom.
Jamen det er jo egenlasten fra 30-40 cm muret væg vi taler om, det er oftest ikke engang kamjern som ligger der..ähh Haha,TS skal jo have jernene tilbage, jeg vil fortsætte med en "brætsmyg" hvis jeg skal holde i nogle sten, og du Krawk kommer aldrig til at gøre det så nu giver jeg op Lev godt!
,TS skal jo have jernene tilbage, jeg vil fortsætte med en "brætsmyg" hvis jeg skal holde i nogle sten, og du Krawk kommer aldrig til at gøre det så nu giver jeg op Lev godt!
Senest redigeret: