6,571 læst ·
19 svar
7k læst
19 svar
Syller fra efter 1978, problem?
Side 1 af 2
Jeg har læst, at klorfenoler (eller i hvert fald KP Cuprinol?) blev forbudt i 1978. Hvordan er det med syld fra huse derefter, altså bygget i mellemtiden efter at dette blev forbudt, men før man begyndte at isolere bundpladen bedre/fugtspærre mellem plade og syld? Er der færre problemer med syld fra 80'erne end fra 70'erne på grund af mindre giftige stoffer, eller hvordan fungerer det?
Efter det blev der brugt ubehandlet (efter et stykke tid.......), hvilket så betyder lugt fra skimmel i stedet(/også).K kallekarwe sagde:
Det som bruges til forbrugerhandel i dag er kun kobbersulfat og lugter ikke. I en mellemtid var der imprægneret træ med CCA imprægnering at få fat i (Krom Kobber Arsenik). Men selvom det er lidt efter 1978, så kan man jo ikke udelukke, at nogen har gemt et lager træ eller curinol og brugt det senere. Men det her med trykt er sejlivet. Folk tror stadig, at man falder død om, hvis der bruges en planke indendørs (hvilket er unødvendigt, men næppe risikabelt længere) https://www.tidningenbyggmaterial.s...t-miljopaverkan-bland-motsvarande-alternativ/
Haha nej, det er jeg med på! Men når man læser her på forummet, får man et indtryk af, at det ER (eller vil blive) fugtigt med træsyl på uisoleret plade? Fugtbevandring fra jorden gennem betonen osv. Men det er måske katastrofetænkning? Har husene stået i 40 år og stadig er tørre, er det måske ret roligt?T TheGame sagde:
Tak! Ja altså, det er vel ikke selve trykimpregneringen som er problemet, men stofferne der er blevet brugt, hvis jeg har forstået det rigtigt. Har du en idé om, hvor almindeligt det var at bygge med gammelt træ omkring begyndelsen af 80'erne? Hvor bekymret bør man være for KP Cuprinol i huse fra lad os sige 79-83 typ?M MagHam sagde:Det som används för konsumenthandel idag är bara kopparsulfat och luktar inget.
Under en mellantid fanns det impregnerat virke med CCA impregnering att få tag i (Krom Koppar Arsenik).
Fast även om det är lite efter 1978 så kan man ju inte utesluta att någon sparat ett lager trä eller curinol och använt senare.
Men det här med tryckt är seglivat. Folk tror fortfarande att man trillar ner död om det används en planka inomhus (vilket är onödigt, men knappast riskabelt längre)
[link]
Ingen anelse faktisk. Jeg resonerede bare rent logisk, at fordi én ting blev forbudt på en bestemt dato, forsvandt lagrene af træ jo ikke med et trylleslag.K kallekarwe sagde:
Vil du være sikker, så er det analyse, der gælder.
Ja, rimeligvis er det sådan! Synd at "jeg kan godt lide huset, men vil prøvebore og sende materiale fra jeres syllar til analyse først" falder ikke i særlig god jord ved dagens hurtige budrunder.M MagHam sagde:
Lidt sådan er det jo. En uisoleret betonplade står jo på 100 % fugt, og denne fugt vandrer jo gennem pladen op til syldene. I træ. Som står direkte på den. Men det er ikke noget, der er umuligt at fikse. Har selv 100 % bevidst købt to huse på plade, men da også budgeteret for syldskifte og installation af ventilationsgulv. Problemet er jo snarere, når man køber hus med denne type konstruktion uden at regne med at skulle iværksætte tiltag - men så føler et behov for tiltag på grund af lugt eksempelvis, og så bliver ked af det, for det er jo ret omkostningstungt at afhjælpe, men man er selv personen, der skal gøre det (ikke forsikringen, ikke tidligere ejer)...K kallekarwe sagde:Haha nej, det är jag med på! Men når man læser her på forumet så får man et billede af, at det ER (eller kommer til at blive) fugtigt med træsyld på uisoleret plade? Fugtvandring fra jorden gennem betonen osv. Men det må være katastrofetænkning? Har husene stået i 40 år og stadig er tørre måske er det ganske fint?
Klart det ikke behøver at blive et problem med konstruktionen plade på jord og remme. Det afhænger jo for eksempel af dræning og afløb…..
Køber man et hus, hvor fugtmåling ikke viser nogen problemer, er det jo sandsynligt sådan. Har huset stået i 45 år uden nogensinde at have problemer, er det jo usandsynligt, at det opstår pludseligt - medmindre man selv eller en anden gør noget, der påvirker overfladevandet.
Bor selv i et område med huse, alle bygget 76-78. Plade på jord + remme. Nogle har skiftet rem, og andre har ikke. Ingen har haft kæmpeproblemer, men selvfølgelig kan der være fugt i visse remme. Min personlige erfaring er, at der hvor folk har haft bede eller buskads tæt på huset i 45 år, der kan der være fugt i remmen. I de fleste tilfælde ikke.
Men vi har også god dræning (meget makadam under pladen (jeg ved det, fordi jeg blev tvunget til at grave frem et elkabel sidste år….. Og husene står i en skråning, så vandet løber godt væk. Dette mindsker jo risikoen for problemer.
Køber man et hus, hvor fugtmåling ikke viser nogen problemer, er det jo sandsynligt sådan. Har huset stået i 45 år uden nogensinde at have problemer, er det jo usandsynligt, at det opstår pludseligt - medmindre man selv eller en anden gør noget, der påvirker overfladevandet.
Bor selv i et område med huse, alle bygget 76-78. Plade på jord + remme. Nogle har skiftet rem, og andre har ikke. Ingen har haft kæmpeproblemer, men selvfølgelig kan der være fugt i visse remme. Min personlige erfaring er, at der hvor folk har haft bede eller buskads tæt på huset i 45 år, der kan der være fugt i remmen. I de fleste tilfælde ikke.
Men vi har også god dræning (meget makadam under pladen (jeg ved det, fordi jeg blev tvunget til at grave frem et elkabel sidste år….. Og husene står i en skråning, så vandet løber godt væk. Dette mindsker jo risikoen for problemer.
