Er der nogen, der ved, hvordan man beregner hvilke sidekræfter og løftekræfter, som syllen kan tænkes at blive udsat for. Hvis jeg f.eks. har fået at vide, at referencevindhastigheden for stedet er 24.
Det er måske ikke så enkelt... Tagets form, bygningens højde osv. påvirker måske også...
Det er måske ikke så enkelt... Tagets form, bygningens højde osv. påvirker måske også...
Hvorfor jeg undrer er fordi, når jeg skal fastgøre syll i letklinker, er det svært at finde fastgørelseselementer, der giver bedre styrke end 0,2 - 0,3 kN træklast og 0,15-0,25 kN tværlast.
Dvs. meget mindre end ekspansionsbolt til beton. Så jeg undrer om jeg skal fastgøre meget tættere i stedet.
Dvs. meget mindre end ekspansionsbolt til beton. Så jeg undrer om jeg skal fastgøre meget tættere i stedet.
Svaret findes i bogen "Snö och vindlast" fra Boverket, og som du gætter afhænger belastningerne af husets højde, taghældning, vindudsathed og afstand mellem vindstabiliserende vægge.
http://www.boverket.se/shopping/ShowItem.aspx?id=1141&epslanguage=SV
Har den på arbejdet men desværre ikke hjemme.....
Fastgørelse af syll i LECA kan være svært, hvis man har store løftekrafter - er det et skift LECA på en betonplade kan man jo fastgøre gennem LECA'en og ned i betonen.
/Ingeniøren
http://www.boverket.se/shopping/ShowItem.aspx?id=1141&epslanguage=SV
Har den på arbejdet men desværre ikke hjemme.....
Fastgørelse af syll i LECA kan være svært, hvis man har store løftekrafter - er det et skift LECA på en betonplade kan man jo fastgøre gennem LECA'en og ned i betonen.
/Ingeniøren
Ja, det ser ud til, at intet kan være helt enkelt nogensinde ... 
Under letklinker-skiftet har jeg, ja netop mere letklinker, så at komme til beton med hjælp af lange fastgørelser går desværre ikke. Dog kunne jeg måske sætte noget på indersiden af denne LECA-række, som så kan fastgøres til betonpladen, måske ville det være bedst at støbe noget stang fast i så fald.
Bygningen er en garage med en bygningshøjde på 2,9 meter og 3,9 meter i kip, cirka. 4x10 meter.
Jeg kiggede lidt på en konstruktionsplan her.
Det er en tilbygning, der er omtrent lige så bred og høj som min garage (dog sidder det jo fast på et andet hus ved den ene gavl). Men der har konstruktøren foreskrevet Hilti sømpløk på C-C60 med en trækstyrke på 0,7 kN i beton. (Tjekket på Hiltis egen side)
Hvis jeg så bruger ESSVEs turbo pløk TM8, som har 0,63 kN, så ser det jo ud til, at jeg er hjemme. Så kan jeg også sætte dem i C-C 30.
Men jeg har ingen anelse om, hvilke vindforhold der råder på stedet for den konstruktionsplan, jeg kiggede på, så at stole på dette føles ikke OK.
Så egentlig havde jeg håbet på, at nogen konstruktør ville fortælle mig, at grunden til, at man sætter c-c 60 i bjælkelagsfastgørelse, er at holde tæt mellem bjælkelag og plade, ikke for styrkens skyld. At det i princippet ville være nok med kun to betonekspandere for hele huset hvad angår styrke.
DVS at mit hovedbrud egentlig er et ikke-problem.
Hvis I forstår, hvad jeg mener ...
Under letklinker-skiftet har jeg, ja netop mere letklinker, så at komme til beton med hjælp af lange fastgørelser går desværre ikke. Dog kunne jeg måske sætte noget på indersiden af denne LECA-række, som så kan fastgøres til betonpladen, måske ville det være bedst at støbe noget stang fast i så fald.
Bygningen er en garage med en bygningshøjde på 2,9 meter og 3,9 meter i kip, cirka. 4x10 meter.
Jeg kiggede lidt på en konstruktionsplan her.
Det er en tilbygning, der er omtrent lige så bred og høj som min garage (dog sidder det jo fast på et andet hus ved den ene gavl). Men der har konstruktøren foreskrevet Hilti sømpløk på C-C60 med en trækstyrke på 0,7 kN i beton. (Tjekket på Hiltis egen side)
Hvis jeg så bruger ESSVEs turbo pløk TM8, som har 0,63 kN, så ser det jo ud til, at jeg er hjemme. Så kan jeg også sætte dem i C-C 30.
Men jeg har ingen anelse om, hvilke vindforhold der råder på stedet for den konstruktionsplan, jeg kiggede på, så at stole på dette føles ikke OK.
Så egentlig havde jeg håbet på, at nogen konstruktør ville fortælle mig, at grunden til, at man sætter c-c 60 i bjælkelagsfastgørelse, er at holde tæt mellem bjælkelag og plade, ikke for styrkens skyld. At det i princippet ville være nok med kun to betonekspandere for hele huset hvad angår styrke.
DVS at mit hovedbrud egentlig er et ikke-problem.
Hvis I forstår, hvad jeg mener ...
Desværre er det sådan, at der kan opstå betydelige løftekrafter på en så let bygning som dit garage. Det er ikke kun tage, der kan blæse af, hele bygninger kan faktisk flytte sig.
Jo, kemankre har jeg overvejet.
Kan jeg slippe for det, så gerne. Det er nok ret så besværligt at anvende en række kemankre for at fastgøre syllen.
Men hvis ingeniøren eller måske I.byggaren, som jeg også mistænker, kan dette ret godt kunne give mig et hint om, hvordan man beregner side- og trækbelastning for vægfastgørelse, ville jeg være meget taknemmelig. Hvis det nu ikke er alt for kompliceret.
Men efter både at have gennemgået en 4-årig teknisk linje og senere civilingeniøruddannelse, burde ikke så mange formler for lasttilfælde afskrække mig.
Men jeg forstår, at besværet måske består i at overføre denne viden til en forumtråd, det måske baserer sig på en masse tabeller f.eks.
Men hvis jeg kan få et vink om, cirka hvilken last det handler om at tage op, så kan jeg jo sørge for stærkere forbindelser og/eller sætte dem tættere.
Kan jeg slippe for det, så gerne. Det er nok ret så besværligt at anvende en række kemankre for at fastgøre syllen.
Men hvis ingeniøren eller måske I.byggaren, som jeg også mistænker, kan dette ret godt kunne give mig et hint om, hvordan man beregner side- og trækbelastning for vægfastgørelse, ville jeg være meget taknemmelig. Hvis det nu ikke er alt for kompliceret.
Men efter både at have gennemgået en 4-årig teknisk linje og senere civilingeniøruddannelse, burde ikke så mange formler for lasttilfælde afskrække mig.
Men jeg forstår, at besværet måske består i at overføre denne viden til en forumtråd, det måske baserer sig på en masse tabeller f.eks.
Men hvis jeg kan få et vink om, cirka hvilken last det handler om at tage op, så kan jeg jo sørge for stærkere forbindelser og/eller sætte dem tættere.
Jeg har kun taget en toårig mekanikeruddannelse og er rigtig dårlig til matematik..............men min almindelige sunde fornuft siger mig, at hvis du fastgør soklen med facadeskruer, lange skruer, måske cc 40, så skal der meget til for at få huset blæst væk. Du har jo tilsyneladende soklen helt opmuret af leca og den støbte plade indeni, så konstruktionen kan jo ikke blive stærkere end hvad soklen er.
.........men min almindelige sunde fornuft siger mig, at hvis du fastgør soklen med facadeskruer, lange skruer, måske cc 40, så skal der meget til for at få huset blæst væk. Du har jo tilsyneladende soklen helt opmuret af leca og den støbte plade indeni, så konstruktionen kan jo ikke blive stærkere end hvad soklen er.
Den der Lecablok kan man sparke væk med sandaler på fødderne, medmindre de også er fastskruet med 300mm skruer.Jan-L sagde:Jeg har kun gennemført en toårig mekanikeruddannelse og er virkelig dårlig til matematik.....
Du har jo tilsyneladende soklen helt opmuret af lecablokke, og den støbte plade indeni, så konstruktionen kan jo ikke blive stærkere end hvad soklen er.
Jeg bruger selv helgængestang, 12mm med en bøj i enden, der trykkes ned i pladens beton. Det er som anaitis nævner, enorme kræfter, som visse bygninger skal modstå, og det finder man som regel først ud af efter stormen.
Bygger (bl.a.) et værksted på 6x10m, 3m højt LECA murværk og højt tag med 45 graders tagvinkel i værst tænkelige vindsituation på Gotland.Mikael_L sagde:
Udstyret med gymnasie- & civilingeniøruddannelse (el/tele/teknisk fysik) har jeg forsøgt at beregne forskellige lastfald vha det, jeg har googlet frem på internettet. Ikke præcis let, når mange termer og symboler ikke er defineret, man skulle måske have gået Byggeri i stedet..
Anyway, jeg kom frem til følgende forhåbentlig betryggende resultater og foranstaltninger:
1. Murværket vejer ca. 20 ton, og kommer ikke til at glide af pladen, selvom det står helt "løst" på papiret. Ingen forankringer i pladen altså.
2. Tagstolernes underrammer er fastspændt med bøjdebånd (25x1mm) skråt ned ad fem skifter, fastgjort med nagelplug i hvert skifte. Vægten af de fem skifter plus at det er muret op i takryggene på gavlene er mere end tilstrækkeligt for at holde taget på plads. De ydre tagstole er derudover boltede til murværket i gavlene.
3. Problemet er ret lange vægge med solide vinduer og delvis uden støttende indervægge. Specielt på den ene gavl bliver trykket adskillige tons, og knækkrafterne betyrlige. Jeg har derfor lagt maksimalt med armering (bistål) i hver skifte og lagt dobbelte kransarmering med dobbelt ribbearmering. Den kritiske gavl, hvor der desuden ikke findes noget støttende mellembjælkelag, har derudover fået en horisontal 240 mm I-bjælke som ekstra støtte. Evt. vil jeg også fræse lodret armering ind.
Facit efter vinterens stormvejr, da huset har stået delvist uden vinduer, men med tag, er at alt har holdt, kan ikke se nogen revner eller anden påvirkning. Kræfterne vil dog stige betydeligt, når alle vinduer er sat ind.
Ok, måske ikke svar på dine spørgsmål, men alligevel. Er der nogen, der mener, at mine resultater er helt urealistiske, så ville det være sjovt at få det at vide!