Hej!

Jeg skal bygge et såkaldt "tiny house" og tænkte på at lave mine egne SIPs (https://en.wikipedia.org/wiki/Structural_insulated_panel) af PU-isolering og oliehærdet board.

For at laminere board og isolering har jeg brug for store mængder PU-lim. Overfladearealet på minihuset udvendigt er ca. 40 kvm, så ca. 80 kvm skal altså dækkes helt med PU-lim. Cascol 1-komponent PU-lim findes i pakker op til 750 ml og koster da ca. 200 kr som billigst - det bliver meget dyrt at bruge og i praksis ikke muligt at påføre i et dække hele flader uden at det bliver et "gitter" i stedet (med dårligere laminering som resultat).

Jeg ville helst købe omkring 20 kg PU-lim af 2-komponentstypen da dette er bedst til laminering. Har ikke set dette i nogen byggemarked. Er der nogen, der ved, hvor man kan købe det og hvad det kan koste?
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.