Talte med en byggnadsingenjör ang. vores husprojekt i dag. Han hævdede, at man skal have skråtstillede regler, såkaldte snedstæver i alle ydervægge for at opnå tilstrækkelig stabilitet af stommen. Han mente, at udvendig gips bare ville revne, hvis det skulle bruges til stablisering af stommen.
Kigger man på stommerejsninger som f.eks. denne fra Fiskarhedenvillan, så er der ingen snedstæver nogen steder.
Hvordan skal man tænke? Søger man på snedstævning, så dukker næsten kun bindingsværkhuse op...
Jeg forstår, at man skal snedstabilisere under byggeprocessen, men når først gipsen er monteret, bør det vel være tilstrækkelig stabilt?
Samtidig vil man jo ikke have, at huset skal kunne blæse omkuld
Ser man på fadæsen i seneste husdrømme, burde deres problem vel have kunnet undgås ved, at væggene var snedstævede?
Kigger man på stommerejsninger som f.eks. denne fra Fiskarhedenvillan, så er der ingen snedstæver nogen steder.
Hvordan skal man tænke? Søger man på snedstævning, så dukker næsten kun bindingsværkhuse op...
Jeg forstår, at man skal snedstabilisere under byggeprocessen, men når først gipsen er monteret, bør det vel være tilstrækkelig stabilt?
Samtidig vil man jo ikke have, at huset skal kunne blæse omkuld
Ser man på fadæsen i seneste husdrømme, burde deres problem vel have kunnet undgås ved, at væggene var snedstævede?
Normalt er gips tilstrækkeligt for bærende stabilisering. Du har jo ofte også en indre plade.
Jeg antager, at bygningsingeniøren skal lave jeres konstruktionsdokumenter. Spørg vedkommende, hvor mange plader der kræves. Det skal han/hun kunne svare på!
Jeg antager, at bygningsingeniøren skal lave jeres konstruktionsdokumenter. Spørg vedkommende, hvor mange plader der kræves. Det skal han/hun kunne svare på!
Vælger nok en anden bygningsingeniør. Denne havde mange andre sjove idéer, men eftersom jeg ikke har set nogen løsning med skråstænger i nye huse, blev jeg meget tvivlende.
Jeg kommer jo til at have en flerskiktsvägg, hvor den indre væg ikke kommer til at have nogen fysisk kontakt med den ydre. Men man synes jo, at en mellemliggende ude-gipsskiva som vindbeskyttelse burde være tilstrækkelig, udenpå denne kommer man jo til at sømme regler for det ydre isoleringslag.
Men mener du, at han måske alligevel ikke er helt på afveje? Han mente godt nok, at det alligevel ikke ville have fungeret, hvis man brugte en indre gipsskiva efter et korslagt installationsskikt...
Jeg kommer jo til at have en flerskiktsvägg, hvor den indre væg ikke kommer til at have nogen fysisk kontakt med den ydre. Men man synes jo, at en mellemliggende ude-gipsskiva som vindbeskyttelse burde være tilstrækkelig, udenpå denne kommer man jo til at sømme regler for det ydre isoleringslag.
Men mener du, at han måske alligevel ikke er helt på afveje? Han mente godt nok, at det alligevel ikke ville have fungeret, hvis man brugte en indre gipsskiva efter et korslagt installationsskikt...
Forsøger at få liv i tråden med endnu et spørgsmål:
Hvorfor bruger man ofte IKKE skråstivere i moderne konstruktion?
Hvorfor bruger man ofte IKKE skråstivere i moderne konstruktion?
At beregne på en dobbeltlagsvæg var han måske ikke vant til ...?Kallebo sagde:
Jeg tror ikke, du behøver nogen ekstra stabliseringsstøtte på indersiden. Men det skader på den anden side heller ikke, hvis du sætter to hullerbånd i kryds på hver ydervæg. Som det gøres på denne side:
http://malcolmsson.se/friggebod/sida3_9.html
Fordi det ikke er nødvendigt, i normaltilfældet, for småhuse.Kallebo sagde:
Det er dog slet ikke usædvanligt med skråafstivninger i store bygninger med stålstruktur. Snarere næsten altid.
Jeg ville mistænke, at den indre plade giver begrænset stabilitet, hvis der er krydsede regler (ofte 45x45) mellem pladerne og reglenstammen. I dag bruger man jo ofte ingen ydre gips, men kun en vinddug på ydersiden, før panel med sømmeregler osv. Så antager jeg, at man må have skråstivere. Man bruger jo ofte også sømbånd i plade, krydsede som stabilitet. Ved dog ikke, om det er nok til at udelukke skråstiverne.
Konstruktionsmæssigt er skråbånd jo nr. 1. Det er aldrig forkert.
Det er vel af praktiske årsager, at man har fraveget skråbånd. Man vil minimere monteringstiden.
Jeg mener, at der skal findes galvaniseret pladebånd (2 x 20 mm), som kan bruges som erstatning? (krydset)
Det er vel af praktiske årsager, at man har fraveget skråbånd. Man vil minimere monteringstiden.
Jeg mener, at der skal findes galvaniseret pladebånd (2 x 20 mm), som kan bruges som erstatning? (krydset)