I forbindelse med dræningen blev den gamle olietank fjernet. Tanken var placeret i et rum under jorden, langs facaden/kælderen med støbt gulv, vægge af en eller anden form for cementblokke. Alt blev dækket af et antal

Rummet er ca. 4*2,5m og blev dækket af 5-6 betonskiver på ca. 100mm, men som efter alle år uden ordentlig fugtbeskyttelse blev kasseret på grund af gennemtærede armeringsjern.

"Rummet" har nu fået en dræning og platonmåtte omkring sig, og det er tid til at give det et nyt tag, så det kan fungere som madkælder, og måske kan der også være plads til en flaske vin.

Nu til spørgsmålet:

Hvordan skaber jeg lettest og måske billigst et nyt tag til dette byggeri? Ovenfra vil det kun blive belastet med et par centimeter jord, og det bliver ikke en "ægte" madkælder, men jeg vil stadig gerne have, at taget ikke falder sammen :)

Mine overvejelser handler om to løsninger, der begge indebærer støbning:

alt 1) Jeg har fået forslag om Plannjas Combideck, men finder ingen egentlig arbejdsbeskrivelse. Eller information om hvor tykt man fx bør støbe.

alt 2) Bygge egen form og støbe, lidt mere besværligt, men måske billigere, hvis man allerede har noget af formeværket derhjemme. Hvor tyk bør støbningen være, og hvordan skal man tænke med armeringen?

Derudover skal det hele naturligvis dækkes med passende tagpap eller tilsvarende...

Tak på forhånd
 
Vi støbte tag over kældertrappe med nogle overskydende stykker Peva 45 (som Combideck). Det er meget praktisk, men jeg ved ikke, om det var så godt gjort i betragtning af, at betonen ikke kan tørre nedad. Pladen forårsager også en del kondens ved temperaturændringer.
For at forbedre det har vi lagt et lag 70mm isodrän ovenpå og aldersbestandig plast, inden vi lagde jorden på, men det er ikke en løsning, der vil holde.
 
  • Synes
likblek
  • Laddar…
Hvor tyk blev støbningen så?
 
Det er ikke så svært at forme en så lille bue på stedet. Støt op med runde ubarkede papirtræstubbe direkte fra skoven, som man stiller på plads og justerer til den rette højde og kapper med motorsav. Bueformers ryg af 2x6. Alle slags genbrugte affaldsbrædder duer til formbrættet, så længe de ikke er rådne og tykkelsen er den samme. Lægger man først bygningsplast og derefter masonit ovenpå, får man en god overflade, selvom brædderne er dårlige.
 
  • Synes
likblek
  • Laddar…
Hvis vi dropper pladen, hvor tyk bør støbningen være? 100mm? 150mm? Hvor meget og hvilken dimension skal der være på armeringen? I originalen lå der armeringsjern, som var 8-10mm tykke. Fungerer det lige så godt med net?

1000 spørgsmål og igen forbander man sig selv lidt for ikke bare at lade nogen anden tage betaling for jobbet....
 
Sådan... en sommer senere og på høje tid at tage fat på dette projekt inden vinteren!

Yderligere spørgsmålstegn er opstået:

Gulvet tænker jeg at støbe med hjemmeblandet beton. Kan man også kaste sig ud i at blande betonen til taget selv, eller er det købe-beton, der gælder?!

Et ønske fra konstruktøren er, at betonen skal være frostbestandig, kan man løse det selv, eller er det et tilsætningsstof, der kun kan laves på en betonfabrik?

Grunden til spørgsmålet er, at det ser ud til at være helt umuligt at få fat i betonarbejdere i Malmø-området, og da det hele skal gøres med lille hældning, bliver jeg lidt usikker på, om jeg tør tage imod en ladning beton uden tidligere erfaring på området...!? Spontant føles det tryggere selv at kunne styre tempoet og volumen.
 
Et lille hvælving går fint at støbe med hjemmeblandet K25, men man må ikke styrkeberegne hjemmeblandet til en højere værdi end K20, så dimensioneringen skal være til den sikre side både hvad angår betontykkelse og armering. Jeg synes, at K20 giver for dårlig rustbeskyttelse til armeringen, så sigt på K25, hvis du blander selv.

Frostbestandig kan betyde så mange forskellige ting. Det kan betyde en tilstrækkeligt god beton (K25-K30), eller det kan betyde luftindblandende tilsætningsmidler, der kun kan tilføjes på betonværket. Hvorfor du skulle have brug for luftindblandende midler i en kældervæg forstår jeg ikke helt. Hvælvingen skal jo både tjæres og dækkes med platonmåtte ovenpå. Jeg ville forme hvælvingen med lidt hældning, så vandet løber bedre af.

Hvis byggepladsen er tilgængelig med betonvogn med rende, ville jeg bestille færdigblandet beton K30. Den skal være lidt tyk i konsistensen, så du kan glatte den med lidt hældning. Derfor skal den leveres med rende og ikke med pumpevogn. Husk at bestille lidt ekstra, så det sikkert rækker, for der må ikke blive støbesamling i hvælvingen. Hvis I er tre mand på stedet og lejer en stavvibrator, skal støbningen sikkert gå godt. Du kan jo øve dig på gulvstøbningen.

Gulvstøbningen med hjemmeblandet beton af sand og grus og standardcement hærder langsommere end betonværkets Rapidcement, som desuden har været på vej i et stykke tid efter blandingen. Derfor når du at stampe gulvbetonen med en glatstok på et skaft og klarer dig uden vibrator. Er I to eller tre mand på stedet, går gulvstøbningen fint.
 
Men jeg vil alligevel sige, at det er værd de hundrede kroner det koster at leje en vibb, selv til gulvet.
 
  • Synes
likblek
  • Laddar…
Gulvet er nu støbt, blev en enkel beton, og jeg sprang både armeringsnet og vibrering af betonen over.

Trådte rundt en del i betonen, da jeg rakte den ud, og efter råd fra en anlægsgartner afsluttede jeg med at “rille” overfladen ret tæt med riven for at få stenene til at synke en smule.

Resultatet blev indtil videre bedre end forventet. Brugte ikke meget tid på at vaterpasse og havde heller ikke noget at trække af imod, så rive, lidt vaterpasning og tyngdekraften var rigeligt.

Værd at bemærke er, at en kubik skulle have givet en støbning på 100mm. Men tilsyneladende er det ret unøjagtigt at måle, når de fylder lastbilen, så det blev omkring 140mm støbning, selvom jeg fjernede 4 trillebøre. Nu var dette ikke et problem, men det kan være godt at vide, hvis tykkelsen er vigtig...
 
H heimlaga sagde:
Det er ikke så svært at forme en så lille bue på stedet. Støt af runde ubarkede papirvedkløverter direkte fra skoven, som man stiller på plads og understøtter og snor til korrekt højde og skærer med motorsav. Bukrygge af 2x6. Alle slags genbrugte skraldebrædder duer til formefladen, så længe de ikke er rådne og tykkelsen er den samme. Lægger man først bygningsplast og derefter masonit ovenpå, får man en god overflade, selvom brædderne er dårlige.
Har nogle spånplader på 20mm og krydsfinerplader på 15 mm. Duer de som bund (formella) på formen, hvis man beskytter dem mod fugt?

Hvor tæt bør det være mellem bukryggene? fungerer cc 600 eller skal det være tættere?

Ekstremt svært at vurdere, hvor meget tryk der bliver, og hvad der kræves for at modstå det. Billedet viser en del af konstruktionen med cc 35-45.
 
  • Billede af en byggeform med træbomme, som er placeret med en afstand på cc 35-45, set ovenfra med beton nedenunder.
  • Synes
Brandsberga
  • Laddar…
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.