Jeg planlægger en garage og overvejer at støbe et mellemdæk til overetagen. Spændvidden bliver ca. 6,1m selvbærende og ca. 20cm tyk. (dette skal en konstruktør beregne)
Som et alternativ til Plannjas combideck overvejer jeg at forme med celleplast med modhager, der støbes fast.

Spørgsmålet er så, hvordan man gør med porten, der skal hænges op i loftet. Kan man fastgøre lægter under celleplasten med lange skruer, som så støbes ind i betonen for at fæstne porten? Denne løsning bør fungere for lægtepanel, som jeg senere sætter gips på. Men spørgsmålet er, om det holder for porten?
 
Det blev lidt tosset tidligere det skal selvfølgelig være ca 30cm tykt hvælving.

Men efter lidt mere googling fandt jeg noget der kaldtes "TW-hvælvingen" som jeg ikke havde hørt om før, men det virker lovende. Nogen der har hørt om dette? (kan jo hedde noget andet kommercielt.)
http://biphome.spray.se/thomas.wellander/

Det er egentlig ikke mærkeligere end at man i mit tilfælde skulle forme med cellplast og udhulninger med C/C 60 cm for bjælkerne. Lignende er lavet på huset over en lille kælderdel bare med fire bjælker C/C ca 2m og tykkere plade ca 15cm. Fordelen ville jo være at egenvægten holdes nede samt at mængden af beton reduceres meget, dog vil der kræves mere armering og cellplast.
 
  • Synes
robert_m
  • Laddar…
Jeg har opdaget, at Träullit eller tilsvarende er ret praktisk. Pladerne kan lægges ud og fungerer derefter som loft i garagen, derefter lægger man armering, og til sidst henter man en betonbil og fylder ovenpå. Som en bonus bliver det lydabsorberende i garagen.
 
Det lyder da smart!
Har du egen erfaring med dette, og i så fald hvor købte du det?
Jeg har ikke hørt om det før.
 
Jeg kiggede lidt på producentens hjemmeside, og det ser unægtelig ud til at være en passende løsning, i hvert fald for overfladelaget i loftet. Men jeg tror ikke, at man kan fastgøre en port på det, så den del af spørgsmålet forbliver.

Er der nogen, der har erfaring med mit forslag om at bruge lange skruer gennem cellplast/træullit og op i betongvalvet?
Eller nogen anden der har kommentarer til forslaget. Tanken er, at den lange skrue støbes fast og så burde den jo sidde rigtig godt?
 
  • Synes
robert_m
  • Laddar…
Jeg lavede en hurtig skitse over forslaget til bjælkelaget med en ramme rundt om. Det bliver måske lidt lettere at forstå, hvordan jeg mener.

3D-tegning af bjælkelag med grå væg, blå cellplast, og grønt støbt hvælving. Viser en rammestruktur og hvordan materialerne fordeles. Skitse af bjælkelag med ramme: grå letklinkervæg, blå cellplast og grønt støbt hvælving. Viser forslag til konstruktion.

Gråt er letklinkervæggen med udsparing til mellembjælkelagets "kantbjælke".
Blåt er celleplast (evt. træullit underst), som bliver den blivende form.
Grønt er det støbte hvælv inkl. "bjælker".
 
Der skal bruges ret lange skruer i så fald, plus en lang boremaskine for at lave hul. Jeg ville nok i så fald satse på at bore lige igennem, trække gevindstang med (eventuelt forsænket) møtrik på oversiden.

Hvis man starter med et indvendigt loft af träullit, kan man i så fald hænge skinnerne til skydedøren op uden selve døren (for vægtens skyld) med gennemgående bolt, der fastlåses i armeringsjernene?

Alternativ tre: Lave huller i formen og sænke nogle klodser af beton ned til det indvendige loft for at bolte døren i. Det er nok også mest fremtidssikret, hvis man vil skifte døren til en med lidt anden dimension på fæstet.
 
Søg efter filigranbjælkelag så finder du løsningen :)
 
Tak for svarene!

Jeg kigger på flere alternativer til etagedækket, bl.a. filigran, huldæk, letklinker osv.

Fælles for disse er dog, at der kræves kran for at få dem på plads, plus at det er lidt trangt at komme ind på grunden. Af denne grund ville en blivende form være nemmere at få på plads. (Ud fra den betragtning - ellers bliver det en del mere arbejde.)

Når det kommer til skrues længde, afhænger det lidt af, hvor tyk den nederste celleplast er, hvis man fastgør det til bjælkerne.
Naja, men en gevindstang, som man sænker ned gennem celleplasten, er jo en idé, der kan fungere.

Hvis man vælger løsningen med celleplastform, skal man have en form for "form" under, der kan støttes. Den kan jo bestå af lægter i stedet for spredt panel, som så også bliver en del af den blivende form og kan udfylde en anden funktion, når det er færdigstøbt.

Jeg ved, at jeg måske er helt ude i det blå, men det er sjovt at undersøge lidt egne tanker om løsninger! Det er jo halvdelen af fornøjelsen ved at bygge! :)
 
Kan du ikke bare lave en almindelig bue og lave en træform, som du river ned og bygger huset med bagefter...så gjorde jeg med mit forrige hus og fik meget lidt spild....
 
Enk Projektet sagde:
Kan du ikke bare lave et almindeligt hvælving og lave en træform, som du river, og bygger huset med senere... så gjorde jeg med mit forrige hus og fik meget lidt spild....
Ja, tanken er jo at reducere spildet for på den måde at holde totalkostnaden nede. Eftersom jeg kommer til at gøre det meste arbejdet selv (og jeg har tilsyneladende lav timebetaling ifølge min kone... :) ) så gør det ikke så meget, hvis det resulterer i lidt merarbejde.

Hvordan lavede du formen? Råspont som derefter blev brugt til taget? Havde du i så fald plast imellem, eller hvordan løste du kontaktoverfladen mod betonen?

Hvis mit forslag skulle vise sig at holde, så reduceres betongmængden fra 16,5m3 til 9,6m3, hvilket handler om cirka 10kkr. Så kommer der naturligvis armering i begge tilfælde (selv om mængde og type vil variere) samt celleplast/forme. Så det er jo ikke givet, hvilket der bliver billigere.

Endnu er jeg i projekteringsfasen af garagebyggeriet, se http://www.byggahus.se/forum/smahus...231268-garage-i-sluttning-med-ovanvaning.html
Hidtil har jeg kun taget pris på letklinkervælving, og det endte på over 50kkr inkl. transport og montering. Min forhåbning er at kunne komme under dette, helst ned mod 30-35kkr.
 
Jeg anvendte OSB som jeg plastede og genbrugte...45x95 eller 45x120 som regler og stempel...
Cellplast med 30cm mellemrum som blev armeret med 12mm jern tror jeg...pladen blev 8-9 cm plus cellplastens tykkelse...tjek med en konstruktør angående målene....
 
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, så har du gjort det, jeg overvejer!?

Hvor stort omfang klarede du med den løsning?
 
Mit var 5m spændvidde men har du en konstruktør som er vant til betonløsninger så fikser han det let...
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.