Hvad har du for krav til slutresultatet og hvilke dimensioner tænker du dig? Det nemmeste er selvfølgelig at tage et andet rør som støbeform, plastik eller paprør er måske mest praktisk? Ellers går det jo altid at bygge formen med formbrædder som fastgøres på et regelstativ som er rund.
Hvad skal du bruge dem til? Og det er rør du skal lave og ikke betonringe/brøndringe?
Betonrør blev lavet "stående" bl.a. i maskiner med en løs metalfod i bunden af formene, hvor betonen blev vibreret så hårdt, at kernen, som blev olieret før hver støbning, kunne fjernes direkte efter, de blev vibreret. Kernen blev trukket ned i et rum under maskinen. Efter de hærdet over en nat, blev metalfoden slået bort. Betonringe/brøndringe blev lavet på lignende måde.
Men det var en beskrivelse af, hvordan de blev masseproduceret, der fandtes sikkert en mere manuel produktion før maskintiden.
Betonrør blev lavet "stående" bl.a. i maskiner med en løs metalfod i bunden af formene, hvor betonen blev vibreret så hårdt, at kernen, som blev olieret før hver støbning, kunne fjernes direkte efter, de blev vibreret. Kernen blev trukket ned i et rum under maskinen. Efter de hærdet over en nat, blev metalfoden slået bort. Betonringe/brøndringe blev lavet på lignende måde.
Men det var en beskrivelse af, hvordan de blev masseproduceret, der fandtes sikkert en mere manuel produktion før maskintiden.
Man kaster ind og fordeler derefter med jernstang/rør samtidig med at det roterer.
Det jeg beskrev var metoden i 70'erne i Sverige, derefter blev betonrørene erstattet af "plast" i forskellige former.
Det jeg beskrev var metoden i 70'erne i Sverige, derefter blev betonrørene erstattet af "plast" i forskellige former.
Der produceres stadig masser af betonrør og brønde, selvom plasten har en større markedsandel nu end i 70'erne.A AndersS sagde:
Trodde faktisk, at alle rør i Sverige var erstattet med "plast" har ikke set nogle de seneste 20 år, men der findes måske i de groveste dimensioner. Fortæl gerne mere, da jeg lavede brøndbunde og trekammertanke mellem værnepligt og fortsat skolegang engang i tiden.
I princippet er alle stammer til regnvand og spildevand i beton samt tilhørende brønde. Det er billigst sådan, da man kan genfylde med hvad som helst. Plast kræver finere materiale og er mere følsomt over for dårlig pakning under.A AndersS sagde:
Med beton ved man også cirka, hvor lang levetid det har i store netværk, plast er ikke lige så velafprøvet endnu. Samt at det er lettere at reparere betonledninger uden specialgrej.
Ved ikke rigtig om jeg er enig i det med, hvad der er mest almindeligt. Det varierer meget afhængigt af, hvem ejeren af ledningen er. Jeg ved, at trafikverket ofte lægger beton, men på mit job (Karlskrona kommune) lægger vi næsten udelukkende plastrør.P Prodigys sagde:I princippet er alle stammer for regnvand og spildevand i beton samt tilhørende brønde. Bliver billigst sådan, da man kan genfylde med hvad skidt som helst. Plastikken kræver finere materiale og er mere følsom for dårlig pakning under.
Med betonen ved man også cirka, hvor lang levetid den har i store netværk, plastikken er ikke lige så velafprøvet endnu. Samt at det er lettere at reparere betonledninger uden specialudstyr.
Jeg kan godt være enig med dig om, at betonen er bedre, hvor der er højere belastning på rørene, betonens store ulempe er følsomheden overfor svovlbrinte, der dannes i spildevandsnettene.
Måske passer det, jeg gik bare ud fra, hvad jeg har set. I de kommuner, hvor jeg har været i kontakt med rør og brønde, har alt i gader, der er 400ø eller større, været beton.N NoOne2k sagde:
Klik her for at svare