:SSkal indsætte og belaste en stålbjælke, der er 6m lang og frit oplagt i begge ender med to statiske laster 2m fra det ene oplæg og 2m fra det andet oplæg, altså symmetrisk i forhold til oplæggene. Belastningen er alternativ 1: ca. 22 kN i hvert belastningspunkt, alternativ 2: ca. 15 kN i hvert belastningspunkt.
Jeg kan acceptere en nedbøjning på ca 30mm.
Hvilken dimension af stålbjælke skal jeg vælge, og jeg er også taknemmelig, hvis nogen kan give mig en formel for, hvordan man enkelt beregner nedbøjning uden hensyntagen til kipning og forskydning, kun længde, statisk last og stålbjælker.
Limtræbjælke er ikke aktuelt.
ljungdahl@comhem.se
Jeg kan acceptere en nedbøjning på ca 30mm.
Hvilken dimension af stålbjælke skal jeg vælge, og jeg er også taknemmelig, hvis nogen kan give mig en formel for, hvordan man enkelt beregner nedbøjning uden hensyntagen til kipning og forskydning, kun længde, statisk last og stålbjælker.
Limtræbjælke er ikke aktuelt.
ljungdahl@comhem.se
Tag et kig på denne side, så kan den måske hjælpe dig.
http://www.aps.anl.gov/APS_Engineering_Support_Division/Mechanical_Operations_and_Maintenance/Calculators/ElasticBeam2.html
http://www.aps.anl.gov/APS_Engineering_Support_Division/Mechanical_Operations_and_Maintenance/Calculators/ElasticBeam2.html
Hej,
Okay, så er det kun den højere belastning, der er aktuel. Eftersom jeg har angivet maks acceptabel nedbøjning, så mener jeg, at jeg har en sikkerhedsfaktor i dette. Jeg tror aldrig, at det kan blive aktuelt med en højere belastning.
Okay, så er det kun den højere belastning, der er aktuel. Eftersom jeg har angivet maks acceptabel nedbøjning, så mener jeg, at jeg har en sikkerhedsfaktor i dette. Jeg tror aldrig, at det kan blive aktuelt med en højere belastning.
Det afhænger jo af hvilken belastning (spænding) det medfører for denne nedbøjning. Hvis du er tæt på strækgrænsen for denne belastning, har du ingen sikkerhedsfaktor overhovedet.
Ifølge normer for kraner gælder, at maksimal nedbøjning skal være mindre end 1/1000 af spændvidden for en lige traversbjælke til en kran. I dit tilfælde bliver det 6 mm, så ud fra dette synspunkt har du 5 gange mere nedbøjning, end tilladt for en kran. Hvis du har overhøjde på bjælken, gælder maks 1/500 af spændvidden. For bjælkespænd med større spændvidde (>4m) angives 1/600, hvilket i dit tilfælde giver 10 mm.
For en oversigt over dimensionering ifølge Eurocode kan du se på nedenstående side:
http://www.kstr.lth.se/fileadmin/kstr/pdf_files/externkursEK/Eurocode-kurs-2010-10-04__Kompatibilitetslaege__01.pdf
Ifølge normer for kraner gælder, at maksimal nedbøjning skal være mindre end 1/1000 af spændvidden for en lige traversbjælke til en kran. I dit tilfælde bliver det 6 mm, så ud fra dette synspunkt har du 5 gange mere nedbøjning, end tilladt for en kran. Hvis du har overhøjde på bjælken, gælder maks 1/500 af spændvidden. For bjælkespænd med større spændvidde (>4m) angives 1/600, hvilket i dit tilfælde giver 10 mm.
For en oversigt over dimensionering ifølge Eurocode kan du se på nedenstående side:
http://www.kstr.lth.se/fileadmin/kstr/pdf_files/externkursEK/Eurocode-kurs-2010-10-04__Kompatibilitetslaege__01.pdf
Sikkerhedsfaktor regnes mod brudgrænsen ikke mod flydegrænsen...hecke sagde:
Det forudsætninger, som du har angivet, medfører, at bjælken skal have et tværsnitsmodstandsmoment på mindst 26772487 mm^4. Den bjælke, der ligger nærmest over, er en HE200A. Med denne får du en deformation på 25,4 mm samt en spænding på 113 MPa. Vægten på din bjælke bliver 262 kg. Så ligger bjælken på 100 mm støtte i hver ende og fri længde er 6000 mm. Belastningen ligger på en centreret strækning af 200 mm med en cc på 2000 til ydre frie ende.
Der findes mange forskellige definitioner af en sikkerhedsfaktor, men for enkle lineært elastiske beregninger er det ikke ualmindeligt at bruge strækgrænsen som tilladt belastning, og at sikkerhedsfaktoren udgår fra den. Se definitionen af ns nedenfor i billedet. Årsagen er, at varig deformation ofte ikke er en tilladt tilstand for en konstruktion.
I andre sammenhænge, hvor man af forskellige årsager må udnytte materialet til dets yderste i sin konstruktion, kan man f.eks. lave en probabilistisk risikovurdering mod i første omgang revneinitiering pga. LCF eller TMF for et antal lastcyklusser og også beregning af revnepropagering med lineær brudmekanik, indtil kritisk revnelængde opstår. Da angiver man i stedet sandsynligheden for brud efter et antal cyklusser i stedet for en simpel sikkerhedsfaktor. Dette er dog lidt overkurs i denne sammenhæng og kræver et andet vidensniveau end hvad der kan formidles i et forum som dette. Da man ikke har fuld kontrol hverken på sine beregninger, laster eller materialedata, anbefaler jeg, at man dimensionerer med en vis sikkerhedsfaktor mod strækgrænsen i stedet for mod brud.
I andre sammenhænge, hvor man af forskellige årsager må udnytte materialet til dets yderste i sin konstruktion, kan man f.eks. lave en probabilistisk risikovurdering mod i første omgang revneinitiering pga. LCF eller TMF for et antal lastcyklusser og også beregning af revnepropagering med lineær brudmekanik, indtil kritisk revnelængde opstår. Da angiver man i stedet sandsynligheden for brud efter et antal cyklusser i stedet for en simpel sikkerhedsfaktor. Dette er dog lidt overkurs i denne sammenhæng og kræver et andet vidensniveau end hvad der kan formidles i et forum som dette. Da man ikke har fuld kontrol hverken på sine beregninger, laster eller materialedata, anbefaler jeg, at man dimensionerer med en vis sikkerhedsfaktor mod strækgrænsen i stedet for mod brud.
